Socialudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 16
I brev af 3. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Daugaard
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 16:
Hvordan betragter ministeren sagerne om fratagelse af støtte til børn
med særlige behov i relation til lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap og deraf retten til rimelig tilpasning? I loven fastslås
det, at »Børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpas-
ning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen og i friskoler og private grund-
skoler (frie grundskoler), således at de kan opnå samme muligheder for
deltagelse som andre børn og unge og undgå forskelsbehandling«. Der
henvises til artiklen »Rystede forældre vil trække kommune i landsretten«,
bragt i Berlingske den 2. oktober 2024.
Svar:
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap hører un-
der Social- og Boligministeriet. Det følger af lovens § 9 a, at børn og unge
med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtil-
bud, folkeskolen og i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler),
således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn
og unge og undgå forskelsbehandling.
Det følger af forarbejder til bestemmelsen, at den ikke giver rettigheder
ud over, hvad der allerede gælder efter lovgivningen på børne- og under-
visningsområdet.
På dagtilbudsområdet findes der allerede krav om, at eksisterende ydelser
og tilbud skal tilpasses individuelt i den aktuelt konkrete situation for at
sikre, at børn og unge med handicap kan opnå lige muligheder og lige-
behandling. Det er bestemmelser, som i vidt omfang kan sammenlignes
med rimelig individuel tilpasning.
Kommunalbestyrelsen er efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2 forpligtet til at
give støtte til børn i dagtilbud, der har behov herfor i forhold til at kunne
trives og udvikle sig i dagtilbuddet, hvor støtten skal tildeles efter en kon-
kret faglig vurdering ud fra det enkelte barns behov for støtte. Hvis kom-
munen finder, at et barns behov for støtte ikke kan imødekommes via et
tilbud efter dagtilbudsloven, er kommunen forpligtet til at tilbyde barnet
Børne- og Undervisningsministeriet
29. oktober 2024
Sagsnr.: 24/32211