Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8662
Doknr.
942798
Dato
13-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 19. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 155 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 155:
’’Vil ministeren redegøre for, hvad der er årsag til, at den udmeldte sagshand-
lingstid for behandlingen af ophævelse af et værgemål er på 104 uger, og i den
pågældende sag nu udsat til 149 ugers behandlingstid?’’
Svar:
Jeg har til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag hos Familieretshuset.
Jeg kan generelt oplyse, at Familieretshusets aktuelle sagsbehandlingstid for
ændringssager på værgemålsområdet er 104 uger, samt at Familieretshuset i
2024 har udsendt breve med forventede sagsbehandlingstider på alle sagsom-
råder, sådan at alle ansøgere og/eller borgere har fået denne oplysning, herun-
der henholdsvis etablering og ændring af værgemål.
Familieretshuset oplyser derudover, at der gennem de seneste år har været en
konstant stigning i antallet af indkomne sager på værgemålsområdet. De sti-
gende sagsmængder betyder desværre forlængede sagsbehandlingstider,
hvorfor Familieretshuset løbende prioriterer i rækkefølgen af behandlingen i de
indkomne sager.
Det er afgørende for mig, at borgere og deres pårørende oplever, at de bliver
mødt med tryghed og tillid i mødet med Familieretshuset. De personer, der er
under værgemål, står i forvejen i en udsat position, så det er uholdbart, at der
er så lange ventetider. Derfor er jeg meget optaget af, at der findes en løsning
på udfordringerne.
Der er også derfor, at der aktuelt pågår et arbejde mellem Social- og Boligmini-
steriet og Justitsministeriet på området for værgemål, som skal sikre bedre
rammer og sagsbehandlingstider for borgerne.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1