Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8623
Doknr.
942084
Dato
11-12-2024
Folketingets Socialudvalg har den 15. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 152 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 152:
”Vil ministeren kommentere den præsentation, som Kristian Sandberg (Aarhus
Universitet) anvendte i forbindelse med foretræde for udvalget den 14.
november 2024, jf. SOU alm. del – bilag 67?”
Svar:
Jeg er blevet bedt om at kommentere en præsentation fra Kristian Sandberg,
der omhandler sammenhængen mellem forskning i samværsordninger og
lov/praksis i Danmark. Af præsentationen fremgår det, at der generelt findes
evidens for fordele ved lige deleordninger, men at de danske regler fastsætter
særlige krav for deleordninger, der medfører, at børn udelukkes fra lige
samværsordninger trods ønske herom.
Jeg er naturligvis meget optaget af, at børn har kontakt til begge deres
forældre, og at børn har en samværsordning, som de trives i. Det er da også
forældreansvarslovens klare udgangspunkt, at barnet har ret til samvær med
den forælder, som barnet ikke har bopæl hos.
Samtidig står hensynet til barnet og barnets bedste centralt i lovgivningen, og
det fremgår direkte af forældreansvarsloven, at afgørelser efter denne skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Forældreansvarsloven er således
ikke en ligestillingslov, men en lov der først og fremmest har fokus på barnets
bedste. Derfor skal der ved behandling af sagerne ikke tages mere hensyn til
den ene forælder end den anden, men alene tages afsæt i, hvad der vil være
bedst for barnet i den konkrete sag.
Jeg kan oplyse, at der efter forældreansvarsloven ikke gælder en formodning
for, hvilken samværsordning der er bedst, og loven indeholder ikke faste
retningslinjer eller hovedregler for omfanget af et samvær. Ved stillingtagen til
samvær skal der derfor altid foretages en konkret og individuel vurdering af,
hvilken samværsordning der vil være bedst for lige præcis det barn, som sagen
omhandler.
I takt med barnets alder og modenhed vil der naturligvis blive lagt mere vægt
på barnets egne synspunkter i forhold til omfanget og placering af samværet,
men det er samtidig vigtigt, at samværsordningen kan fungere rent praktisk for
barnet. Ved deleordningen forudsættes det da også, at barnets dagligdag i
1