Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2954036_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8598
Doknr.
940428
Dato
11-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 15. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 150 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 150:
”Hvad mener ministeren om brugen af Google Translate i sagsbehandlingen
ved anbringelser uden for hjemmet af ukrainske flygtningebørn, og vil
ministeren tage initiativ til at sikre bedre kommunikation i sager, hvor der er
sproglige udfordringer og dermed større risiko for fejl og dårlig
sagsbehandling? Der henvises til artiklen »Ukrainske Oleksandra følte sig
misforstået, da hendes børn blev tvangsfjernet«, dr.dk, den 14. november
2024.”
Svar:
Det er helt centralt, at retssikkerheden er i orden i så indgribende sager, hvor
der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Kommunen skal sikre
en ordentlig inddragelse af både børn og forældre, og at der i den forbindelse
tages de fornødne hensyn til eventuelle sproglige og kulturelle forskelligheder,
der måtte gøre sig gældende i den enkelte sag.
Som minister har jeg ikke mulighed for at gå ind i konkrete sager eller pålægge
en kommune at træffe bestemte afgørelser i en sag. Det er kommunerne, der
har myndighedsansvaret og dermed ansvaret for sagsbehandlingen i sager om
støtte efter barnets lov, herunder sager om anbringelse uden for hjemmet. Det
er derfor også kommunernes ansvar at sikre, at sagsbehandlingen foregår
korrekt og efterlever gældende lovkrav.
I forbindelse med sagsbehandlingen i kommunerne følger det af
forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligten og den almindelige
forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelsespligt, at
forvaltningsmyndighederne i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at
forstå og blive forstået af borgere, der retter henvendelse til myndighederne om
sager, der skal tages under behandling af myndighederne. Efter
omstændighederne må myndighederne således om fornødent stille tolke- og
oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende.
Efter barnets lov har kommunerne en pligt til at iværksætte hjælp, hvis der er
børn og unge i kommunen, der mistrives og har brug for støtte af hensyn til at
sikre deres trivsel og udvikling. Kommunerne har samtidig en pligt efter
retssikkerhedsloven til at sikre, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at
kommunen kan træffe afgørelse i sagen. Efter forvaltningslovens regler har
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om håndteringen af de kulturelle forskelle i forældreskab og børneopdragelse, som bl.a. kan være en udfordring i kommuners behandling af ukrainske familiers sager
2954036_0002.png
sagens parter desuden ret til at udtale sig, herunder som led i belysning af
sagen, og til at få en begrundelse for den afgørelse, som kommunen træffer.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at der efter barnets lov er nogle klare
kriterier for, hvornår en kommune kan anbringe et barn uden for hjemmet –
ikke mindst hvis afgørelsen træffes uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren. Der er samtidig en række proceskrav, som
kommunerne skal overholde, bl.a. at der i alle sager om anbringelse skal
udarbejdes en børnefaglig undersøgelse.
Kommunen skal i den forbindelse sikre, at både barnet og forældrene bliver
inddraget i sagsbehandlingen og i de afgørelser og beslutninger, der træffes i
sagen. I forhold til dialogen med børn, unge og forældre fra etniske minoriteter
bør kommunen tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold, som barnets eller
den unges eller familiens etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund
giver anledning til.
I sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er der desuden nogle
klare retssikkerhedsmæssige garantier for at sikre retssikkerheden for både
barnet og forældremyndigheden. For det første træffes afgørelsen af
kommunens børne- og ungeudvalg, som bl.a. inkluderer en byretsdommer og
en børnesagkyndig, der tager stilling til, om de er enige i forvaltningens
indstilling. Afgørelsen kan efterfølgende påklages til Ankestyrelsen af sagens
parter, dvs. forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge, der er
fyldt 10 år. Sagens parter har desuden ret til gratis advokatbistand under
klagesagens behandling, og det gælder også, hvis Ankestyrelsens afgørelse
indbringes for byretten.
Det system er er netop etableret for at sikre, at flere instanser kan tage stilling
til, om grundlaget for den tvangsmæssige anbringelse er i orden og i
overensstemmelse med hensynet til barnets eller den unges bedste.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2