Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8383
Doknr.
944485
Dato
22-11-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 111 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 111:
”Vil ministeren redegøre for forløbet omkring botilbuddet Florahuset, herunder
om det er praksis at anmelde steder som Florahuset til politiet, når der er
afgivet urigtige oplysninger, som kan være strafbare efter straffelovens § 161?
Vil ministeren desuden redegøre for, om hun principielt mener, at det bør være
strafbart at afgive ukorrekte oplysninger om medarbejderstab, at angive
fejlagtigt på Tilbudsportalen, at en psykoterapeut og psykolog er tilknyttet
botilbuddet, samt at afgive forkerte oplysninger om personaleudskiftning og
gennemstrømning? Spørgeren bemærker, at der er tale om et tilbud for unge
og udsatte, som har modtaget offentlig støtte. Der henvises til artiklen
”Svingdør og ukorrekte oplysninger: 'Pædagoger' i Florahuset var ikke
pædagoger”, bragt på tv2.ostjylland.dk den 7. november 2024.”
Svar:
Først og fremmest skal der ikke være tvivl om, at jeg finder det dybt ulykkeligt
og helt uacceptabelt, når børn og unge bliver udsat for overgreb fra de voksne,
der ellers skulle passe på dem. Det må ikke kunne ske på de tilbud, der skal
støtte nogle af de mest sårbare borgere i vores samfund.
At en sag som denne kommer op, bekræfter mig i, at der er behov for at løfte
kvaliteten på området. Derfor er jeg også glad for, at vi med aftalen om
Børnene Først afsatte en økonomisk ramme, der skal understøtte, at der er
den rette faglighed og de rette kompetencer til stede til at give anbragte børn
og unge den hjælp og omsorg, de har behov for.
Jeg kan af presseomtalen af sagen forstå, at flere tidligere ansatte var vidende
om, at der var problemer på Florahuset. Jeg vil i den forbindelse henlede
opmærksomheden på socialtilsynets whistleblowerordning. Det er helt
afgørende, at whistleblowerordningen bliver anvendt, hvis der er ting på fx et
botilbud, som er bekymrende. Med en ændring af socialtilsynets
whistleblowerordning, der blev gennemført med Folketingets vedtagelse af
lovforslag nr. L 64, 2021/1, om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social
service, blev det præciseret, at socialtilsynet i hver region skal have en
whistleblowerordning, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre
kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbud, der er omfattet af
socialtilsynets godkendelse og tilsyn. Af bemærkningerne til lovforslaget
1