Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2952982_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8535
Doknr.
945757
Dato
10-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 13. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 147 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 147:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 12/11-24 fra Stina Bargmann Toft,
Nørager, om anbringelsessager og bortadoptioner, jf. SOU alm. del - bilag 69?”
Svar:
Jeg er opmærksom på, at sager om anbringelse og særligt sager om
bortadoption generelt er svære og indgribende sager.
Ansvaret for de sager, der behandles i kommunen, ligger i dag hos
kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er derfor også ansvarlig for, at
kommunens forvaltning fungerer tilfredsstillende. Og det mener jeg, er det
rigtige sted at placere ansvaret.
Hvis man ønsker at klage over kommunens sagsbehandling er det derfor i
første række til kommunens kommunalbestyrelse og borgmester, man skal
rette henvendelse. Hvis man mener, at et barn i en konkret sag ikke får den
støtte, som barnet har behov for, så kan man underrette Ankestyrelsen, som
har mulighed for af egen drift at gå ind i sagen og pålægge kommunen at give
barnet støtte.
I forhold til lovgivningen, kan jeg understrege, at en afgørelse om anbringelse
altid skal udgøre en helhedsorienteret vurdering af de kriterier, der er fastsat i
barnets lov. Dette sikres bl.a. ved, at kommunen skal iværksætte en
børnefaglig undersøgelse, hvis kommunen overvejer anbringelse eller hvis et
barn eller en ung har været udsat for overgreb eller der er mistanke herom.
Hvilke forhold, der er relevante at belyse i den børnefaglige undersøgelse, kan
efter omstændighederne være barnets eller den unges udvikling, trivsel og
adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og
venskaber m.v. Som led i den børnefaglige undersøgelse kan kommunen
beslutte, at iværksætte en forældrekompetenceundersøgelse, der er en
psykologisk undersøgelse af et barn og barnets forældre med henblik på at
afdække både det enkelte barns behov og forældrenes kompetencer i forhold
til at imødekomme behovet. I det tilfælde skal undersøgelsen altid udføres af
en autoriseret psykolog, jf. § 22, stk. 4, i barnets lov.
Med barnets lov, som trådte i kraft 1. januar i år, er der fastsat regler, som skal
sikre, at barnet eller den unge sættes i centrum i de afgørelser, der træffes om
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-24 fra Stina Bargmann Toft, Nørager, om anbringelsessager og bortadoptioner
2952982_0002.png
dem. Børn og unge med behov for særlig støtte har ret til indflydelse på de
forhold, som vedrører dem. Det betyder ikke, at barnet eller den unge
pålægges ansvaret for beslutningerne eller afgørelserne. Bestemmelsen
betyder endvidere ikke, at myndighederne får pligt til i alle tilfælde at følge
barnets holdninger m.v. Ansvaret for at sikre, at der træffes de nødvendige og
relevante beslutninger og afgørelser om særlig støtte og hjælp efter loven ud
fra barnets behov, påhviler entydigt de voksne omkring barnet.
Afslutningsvis kan jeg understrege, at når der træffes så indgribende
afgørelser, som anbringelse og bortadoption udgør, er det særligt vigtigt, at
kommunen sikrer, at både barnet, den unge og forældrene vejledes om deres
rettigheder. Det gælder både i forhold til at klage, men også de muligheder for
hjælp og støtte, der er fastsat i barnets lov. Kommunen skal således både
vejlede om muligheden for og hjælpe med at finde en støtteperson for det
anbragte barn eller den anbragte unge, ligesom de har pligt til at oplyse
forældremyndighedsindehaveren til et anbragt barn eller en anbragt ung om
deres ret til at få en støtteperson under anbringelsen.
Kommunen skal, udover at tilbyde forældrene en støtteperson, desuden træffe
afgørelse om, hvorvidt forældrene har behov for anden støtte under barnets
anbringelse uden for hjemmet. Kommunen skal træffe afgørelse om, hvorvidt
forældrene skal have støtte eller ej, og i givet fald hvad støtten skal bestå af.
Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været
årsag til anbringelsen, med henblik på at støtte forældrene i at varetage
omsorgen for barnet ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet
eller den unge under anbringelsen. Kommunen skal fastsætte en særskilt plan
for støtten til forældrene.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2