Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8478
Doknr.
944944
Dato
10-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 12. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 141 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 141:
”Af delundersøgelsen om børnehandicapområdet fra Ankestyrelsen fra april
2024 (SOU alm. del - bilag 313, 2023-24) fremgår det af undersøgelsens
hovedresultater vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, at kommuner og
interessenter pointerer et behov for en beskæftigelsesindsats til forældrene,
når tabt arbejdsfortjeneste af større omfang ophører. Hvordan forholder
ministeren sig til spørgsmålet om behovet for en beskæftigelsesindsats til
forældrene,
når tabt arbejdsfortjeneste af større omfang ophører?”
Svar:
Jeg forstår til fulde, at det kan være svært for forældrene at vende tilbage til
arbejdsmarkedet efter at have modtaget tabt arbejdsfortjeneste i længere tid.
Kommunerne skal da også være opmærksom på at tilbyde en relevant
vejledende indsats herom.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at en person, som bliver ledig efter ophør af
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er omfattet af de almindelige regler
for beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB),
som hører under Beskæftigelsesministeriets ansvarsområde.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1