Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2929091_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7312
Doknr.
921559
Dato
31-10-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 3. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
14 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 14:
”Vil
ministeren redegøre for, om ministerens svar på SOU alm. del - spørgsmål
637 (folketingsåret 2023-24) skal forstås sådan, at kommunerne ikke skal
vurdere netværkets ressourcer, herunder netværksanbringelse inden
bortadoption?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, der ønskes oplysninger om reglerne, når et
barn bortadopteres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Jeg kan oplyse, at mit svar på SOU alm. del spørgsmål 637 omhandler
anbringelse uden samtykke, men ikke adoption uden samtykke.
Jeg kan i forhold til adoption uden samtykke oplyse, at kommunalbestyrelsen
efter § 69 i barnets lov skal overveje om hensynet til kontinuitet og stabilitet i
barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge gennem
adoption får en ny familie, når det må antages, at barnet eller den unge vil
være anbragt i en længere årrække, ved anbringelse uden for hjemmet efter §§
46, 47 eller 49 i barnets lov, ved fortsat anbringelse uden for hjemmet efter §
50 i barnets lov, ved permanent anbringelse uden for hjemmet efter § 67 i
barnets lov, og når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om
anbringelse uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Vurderer kommunalbestyrelsen, at adoption vil være bedst for barnet eller den
unge, at forældrene ikke vil give samtykke til adoptionen efter § 7 i
adoptionsloven, og at adoptionen vil kunne gennemføres efter § 9, stk. 2-4 i
adoptionsloven, skal kommunalbestyrelsen indstille til børne- og ungeudvalget,
at barnet eller den unge adopteres, jf. § 70 i barnets lov.
En indstilling om adoption skal navnlig indeholde følgende: Den børnefaglige
undersøgelse eller undersøgelsen efter §§ 20 eller 26 i barnets lov eller den
ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, barnets plan eller ungeplanen efter barnets lov eller
forbedringsforløbet efter reglerne i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
en redegørelse for, at betingelserne for adoption efter § 9, stk. 2-4, i
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om kommunerne ikke skal vurdere netværkets ressourcer, herunder netværksanbringelse inden bortadoption?
2929091_0002.png
adoptionsloven er opfyldt og oplysninger om barnets eller den unges holdning
til den påtænkte adoption, og en redegørelse for kommunalbestyrelsens
arbejde med og overvejelser om at hjemgive barnet eller den unge.
En indstilling om adoption i medfør af § 9, stk. 3 og 4, om adoption uden
samtykke i adoptionsloven skal desuden indeholde en redegørelse for, at
betingelserne i § 47, stk. 1 og 2, om anbringelse uden for hjemmet uden
samtykke er opfyldt.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at en børnefaglig undersøgelse efter
reglerne i § 22 i barnets lov eller en undersøgelse af de kommende forældres
forhold efter § 27 i barnets lov skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning,
og undersøgelsen skal afdække udfordringer og ressourcer hos barnet eller
den unge eller de kommende forældre og familien og netværket, med henblik
på at belyse, hvilke udfordringer der skal afhjælpes, og hvilke ressourcer der er
til sted, og som skal understøttes og bringes i spil, med inddragelse af de
fagpersoner, der er omkring barnet eller familien.
Endelig kan jeg oplyse, at børne- og ungeudvalget efter § 72 i barnets lov ikke
træffer afgørelse om adoption, men alene kan afgive indstilling til
Ankestyrelsen om, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption efter § 9,
stk. 2-4, i adoptionsloven. Inden udvalget afgiver en sådan indstilling, skal
barnet eller den unge, barnets eller den unges forældre,
forældremyndighedsindehaver eller eventuelle plejeforældre og parternes
eventuelle advokater og bisiddere have lejlighed til at udtale sig.
Men hensyn til sammenhængen mellem netværksanbringelse og adoption
uden samtykke skal jeg understrege, at muligheden for adoption af et barn
uden samtykke for det første kommer i spil, når forældrene varigt er ude af
stand til at tage sig af barnet, og det derfor vurderes at være bedst for barnet at
få mulighed for at vokse op i en familie, der bliver deres egen, og ikke være
anbragt uden for hjemmet resten af barndommen. Der kan således tænkes
situationer, hvor en netværksanbringelse ikke nødvendigvis på langt sigt vil
være den bedste løsning for barnet. For det andet kommer muligheden for
adoption af et barn uden samtykke i spil i situationer, hvor barnet er anbragt
uden for hjemmet i en plejefamilie, og barnets tilknytning til plejefamilien har
antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne
tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets
opvækst og til barnets relation til sine forældre. I disse situationer har
overvejelse om eventuel netværksanbringelse indgået i forbindelse med
anbringelsen og indgår ikke i forbindelse med adoptionssagen.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2