Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8478
Doknr.
944944
Dato
10-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 12. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 139 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 139:
”Af delundersøgelsen om børnehandicapområdet fra Ankestyrelsen i april 2024
(SOU alm. del - bilag 313, 2023-24) fremgår det af undersøgelsens
hovedresultater vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, at flere kommuner,
interessenter og borgere påpeger udfordringer med beregningens
kompleksitet, herunder 1) udfordringer med beregningen for selvstændige eller
ved svingende indtægt, 2) beregningen ved beskæftigelse ud over en
fuldtidsbeskæftigelse på 37 timer og ved bibeskæftigelse og 3) beregning, når
borgeren modtager en offentlig forsørgelsesydelse. Ifølge flere kommuner
kunne arbejdet med beregningen lettes med et fælles digitalt værktøj til
beregningen og ved at fastsætte indtægten ved hjælp af
gennemsnitsberegning eller forrige årsindkomst. Mens nogle kommuner og
interessenter foreslår indføring af en fast takst i stedet for individuel
fastsættelse af ydelsen. Endelig foreslår nogle interessenter en forenkling eller
fjernelse af kravet om modregning af sparede udgifter. Vil ministeren
imødekomme disse forslag?”
Svar:
Regeringen er opmærksom på de i spørgsmålet anførte udfordringer. I
forlængelse heraf kan det oplyses, at det i regi af aftalen mellem regeringen og
KL om kommunernes økonomi for 2025 er besluttet at nedsætte en
arbejdsgruppe, der skal afsøge mulige modeller for en hensigtsmæssig
forenkling af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1