Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2960720_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8478
Doknr.
944944
Dato
20-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 12. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 135 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 135:
”Det
fremgår af delundersøgelsen på børnehandicapområdet fra Ankestyrelsen
fra april 2024 (SOU alm. del - bilag 313, 2023-24), at Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) beskriver, at det er en
udfordring, at særligt de små kommuner ikke opbygger den tilstrækkelige viden
om og erfaring med hjemmetræningsordningen. En interessent foreslår at flytte
området fra kommunerne til mere centrale enheder eller én central enhed,
hvilket næsten halvdelen af kommunerne er enige i, mens kun en femtedel af
uenige. Er ministeren enig i, at området bør flyttes fra kommunerne til mere
centrale enheder eller én central enhed?”
Svar:
Det er et grundlæggende princip i barnets lov, at det er kommunerne, der
visiterer til de indsatser, der er hjemlet i barnets lov. Det skal blandt andet
sikre, at hjælpen er helhedsorienteret. Jeg er klar over, at det generelt er en
udfordring, at nogle børn og unge med funktionsnedsættelser har så
komplekse behov, at det er vanskeligt for kommunerne at have tilstrækkelig
viden og erfaring på området.
Jeg mener dog ikke, at løsningen er at flytte enkelte bestemmelser fra
kommunerne til andre enheder. Flytning af en enkelt bestemmelse vil blot
betyde, at indsatsen for at hjælpe et barn eller en ung med
funktionsnedsættelse er delt op på forskellige enheder, så hjemmetræning
bevilges et sted mens fx afløsning og aflastning bevilges et andet sted. Det tror
jeg ikke vil gøre det lettere for familien.
I stedet skal vi se på, hvordan vi kan styrke vidensniveau generelt i forhold til
de meget komplekse problemstillinger, der kan opstå på handicapområdet. Det
er baggrunden for, at regeringen vil indføre specialeplanlægning på den højt
specialiserede del af handicapområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1