Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8478
Doknr.
944944
Dato
20-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 12. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 132 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 132:
”Af
delundersøgelsen om børnehandicapområdet fra Ankestyrelsen fra april
2024 (SOU alm. del - bilag 313, 2023-24) fremgår det af undersøgelsens
hovedresultater vedrørende hjemmetræning efter servicelovens § 32 a, at der
er et forslag om at nedbringe sagsbehandlingstiden ved, at der til
godkendelsen af en metode til et barn skal høre en pakke af udgifter til
bestemte træningsredskaber mm., ligesom flere kommuner efterspørger en
hjemmel til at bevilge træningsredskaber som udlån. Vil ministeren efterkomme
disse ønsker for at nedbringe sagsbehandlingstiden?”
Svar:
Som også anført i mit samtidige svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 131
mener jeg, at det er afgørende, at en afgørelse om hjemmetræning baseres på
en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges
og familiens behov, forhold og forudsætninger.
Jeg mener derfor ikke, det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte krav om
bestemte træningsredskaber eller bestemte pakker af træningsredskaber fra
centralt hold, da det vil give en ufleksibel ordning. Det er ikke muligt at yde
hjælp til nødvendige træningsredskaber som udlån efter gældende lovgivning.
Et forslag der modsat ville øge fleksibiliteten.
Jeg vil ved først kommende lejlighed tage forslaget med i det løbende arbejde
med at tilpasse lovgivningen til behovet ude i kommunerne og se på, om det er
muligt at indføre denne mulighed.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del
–
svar på spm. 131
1