Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2953814_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8478
Doknr.
944944
Dato
10-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 12. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 127 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 127:
”Med
henvisning til delundersøgelsen om voksenhandicapområdet fra
Ankestyrelsen fra april 2024 (SOU alm. del - bilag 313, 2023-24) hvordan vil
ministeren da løse de udfordringer, der ses med kontant tilskud efter
servicelovens § 95?”
Svar:
Regeringen er opmærksom på de udfordringer omkring den type hjælp og
støtte, der er hjemmel til at yde, borgers arbejdslederevne og arbejdsvilkår for
hjælperne, som kommunerne ifølge retssikkerhedsundersøgelsen oplever i
forhold til servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere.
I rammeaftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale
Venstre om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet af 2. maj
2024 indgår dels et initiativ om en mulig takstmodel og en præcisering af
servicelovens hjælperordninger og dels en nytænkning af servicelovens
handicapbestemmelser.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1