Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8478
Doknr.
944944
Dato
10-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 12. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 125 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 125:
”Som det fremgår af delundersøgelsen om voksenhandicapområdet fra
Ankestyrelsen fra april 2024 (SOU alm. del - bilag 313, 2023-24) giver
opdelingen mellem opgaver efter socialpædagogisk hjælp og opgaver efter
personlig og praktisk hjælp ikke altid mening og kan være udfordrende at
koordinere grundet kommunernes organisering. Dette kan betyde mange
forskellige fagpersoner i borgerens hjem. Mener ministeren at det er
hensigtsmæssigt, at der er så mange forskellige fagpersoner i borgerens hjem,
og hvad agter ministeren at gøre ved det?”
Svar:
Formålet med at yde støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer efter serviceloven er at
sikre, at den enkelte får en sammenhængende, koordineret og
helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov.
Uanset hvilken form for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 der
gives, er det afgørende, at hjælpen tager udgangspunkt i den enkeltes
individuelle situation, nedsatte funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Det relationsskabende arbejde er helt centralt i den socialpædagogiske
bistand. Bistanden kan derfor med fordel tilrettelægges på en sådan måde, at
der skabes de nødvendige rammer for, at den person, der modtager støtten,
kan opbygge og bevare en relation til den eller de medarbejdere, der udfører
indsatsen.
Socialpædagogisk bistand kan tildeles i sammenhæng med andre ydelser, fx
personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven, hvorfor kommunen altid
bør være opmærksom på den nødvendige koordinering af samtidige ydelser.
Med det sagt kan det for borgere med komplekse behov være nødvendigt at
have flere fagfolk tilknyttet, sådan at alle aspekter af borgerens situation bliver
dækket.
Serviceloven giver kommunerne en betydelig grad af fleksibilitet til at
organisere og tilrettelægge støtte og hjælp efter lokale forhold. Denne
fleksibilitet giver kommunen mulighed for at tilpasse hjælpen med borgerens
individuelle behov.
1