Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2952984_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8447
Doknr.
938093
Dato
10-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 12. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 117 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 117:
”Vil regeringen tage initiativer til at sikre, at Danmark ikke får kritik igen ved
næste eksamination fra FN´s Handicapkomité vedrørende manglende inklusion
af kvinder og piger med handicap, jf. anbefalingerne om at sikre at perspektivet
om køn og handicap indgår i landets love og politikker samt i deres
implementering og evaluering og om at sikre systematisk dataindsamling og
periodiske undersøgelser af situationen for kvinder og piger med handicap?”
Svar:
Jeg tror altid, der vil være mulige forbedringer på handicapområdet. Det er
FN’s Handicapkomités rolle at udarbejde anbefalinger, der kan være med til at
sikre en progressiv udvikling for rettighederne og levevilkårene for personer
med handicap på tværs af verden.
I forhold til anbefalingen om at sikre, at perspektivet om køn og handicap
indgår i landets love og politikker samt i deres implementering og evaluering
har jeg indhentet bidrag fra ministeren for ligestilling, som oplyser følgende:
”Det
bemærkes, at lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven)
indeholder en forpligtelse om, at offentlige myndigheder inden for deres
område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og
forvaltning (§ 4). Blandt andet er ministerier forpligtede til at overveje, om et
lovforslag har ligestillingsmæssige konsekvenser. Ligestillingsvurdering af et
lovforslag skal foretages, hvor det er relevant.
Offentlige myndigheder er således generelt forpligtet til at indtænke
kønsaspektet i arbejdet med personer med handicap”.
Handicapkomitéen har anbefalet, at Danmark sikrer, at der indsamles data i
forhold til kvinder og piger med handicap.
Jeg er enig i, at det er vigtigt, at sikre et solidt datagrundlag om forholdene for
personer med handicap på tværs af køn. Danmarks Statistik indsamler allerede
systematisk viden om voksne og børn, der på grund af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne modtager hjælp og støtte efter serviceloven eller barnets
lov. Det er oplysninger, som kan opdeles på køn, og som til statistiske analyser
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 117: MFU spm. om sikring af, at Danmark ikke igen får kritik ved næste eksamination fra FN´s Handicapkomité vedrørende manglende inklusion af kvinder og piger med handicap
2952984_0002.png
kan kobles med en lang række andre oplysninger om borgerne fx
beskæftigelse, uddannelse og sundhed.
Derudover har levevilkårsundersøgelserne bidraget med viden om udviklingen i
inklusion og samfundsdeltagelse blandt kvinder med handicap, herunder viden
om beskæftigelse, vold, diskrimination, sundhed mv.
Jeg er derfor glad for, at regeringen sammen med et bredt flertal i aftale om
udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2025-2028 har afsat midler til at gentage levevilkårsundersøgelsen, så det
fortsat er muligt at følge udviklingen i levevilkårene for personer med handicap
- også på tværs af køn.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2