SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om oversendelse af børne- og undervisningsministerens talepapir fra det åbne samråd den 7/11-24 om FN's Handicapkonvention (samrådsspm. H-N)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Samråd i Socialudvalget

Åbent samråd om Danmarks

efterlevelse af FN’s Handicapkonvention

Socialudvalget (SOU)

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Rosa Lund

(EL)

Taletid

Tid og sted

[Ca. 6 minutter]

7. november kl. 13.00-14.30 i lokale 1-133

Samrådsspørgsmål K

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at løfte kvaliteten i arbejdet i kommu-

nerne med inklusion af børn med f.eks. autisme, ADHD, cerebral parese eller synshandicap, når

man i den seneste aftale »Sammen om handicap« ikke har til hensigt at løfte området økono-

misk, men primært

vil ”(…) understøtte kommunernes mulighed for at prioritere” økonomisk,

stedet for at satse på at udvikle kommunernes mulighed for efteruddannelse af personale, ud-

vikling af PPR, sikre det forestående lettilgængelige tilbud og sidst men ikke mindst sikre de

nødvendige specialtilbud? Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2023-

24, jf. SOU

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om oversendelse af børne- og undervisningsministerens talepapir fra det åbne samråd den 7/11-24 om FN's Handicapkonvention (samrådsspm. H-N)

Contents

Samrådsspørgsmål K .............................................................................1

1. Indledning ...........................................................................................1

2. Inklusion er en udfordring, men skolerne er på bolden ....2

3. Regeringen har allerede vedtaget initiativer, der skal

støtte kommunernes indsatser ..........................................................3

4. Der er andre initiativer på vej til at sikre match mellem

elevernes behov og skoletilbud ........................................................5

4. Afrunding ............................................................................................6

1. Indledning

•

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren for ordet.

•

Og tak til Charlotte Broman Mølbæk fra SF og Rosa Lund

fra Enhedslisten for spørgsmålet om inklusion af elever

med handicap i almenområdet samt sikring af nødven-

dige specialtilbud.

•

Jeg skal i forlængelse af mine to kollegaer forsøge at be-

svare den del af spørgsmål K, som hører til på Børne- og

Undervisningsministeriets område. Jeg henviser til social-

og boligministeren, hvis stillerne ønsker at få udfoldet

indholdet i Sammen om handicap eller fra aftalen om en

Side 1/7

langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet,

som der nævnes i spørgsmålet.

***

2. Inklusion er en udfordring, men skolerne er på bolden

•

Det er regeringens ambition, at folkeskolen skal kunne

mere for flere.

•

De netop offentliggjorte tal fra ministeriets eget grund-

skolepanel tyder på, at støttebehovet blandt elever i den

almene folkeskole fortsat er i vækst.

•

Knap halvdelen af det pædagogiske personale, altså ty-

pisk lærere og pædagoger, vurderer, at der er behov for

kompetenceudvikling i arbejdet med inklusion af elever.

•

Mange kommuner og skoler er heldigvis godt på vej.

•

Undersøgelsen fra det samme panel viser, at mange læ-

rere varierer arbejdsformerne for at tilgodese forskellige

elevers læringsbehov.

•

Og mere end otte ud af ti lærere og pædagoger oplever

det eksisterende samarbejde om inklusion på skolen som

tilfredsstillende.

•

Så alt er ikke skidt. Samtidig er der mange gode eksem-

pler på kommuner, som allerede er godt i gang med at

styrke almenområdet i folkeskolen. Noget vi aktuelt drøf-

ter i det samarbejde, der hedder Sammen om skolen.

Side 2/7

•

Bare et par enkle eksempler.

•

I Aalborg Kommune har man fx prioriteret et større milli-

onbeløb årligt til en fælles indsats med co-teaching på

alle skoler i kommunen. Det skal styrke de inkluderende

læringsmiljøer. Det har jeg selv været oppe og besøge,

og det var meget inspirerende.

•

Et andet eksempel er Ballerup Kommune, hvor man har

flyttet ressourcer fra det specialiserede område til almen-

området. De nye ressourcer skal styrke de forebyggende

indsatser på kommunens skoler.

•

Et tredje eksempel kunne være i mandags, hvor jeg be-

søgte en stor folkeskole i København, som har gang i no-

get af det samme.

•

Skoler og kommuner er altså allerede i gang med at tage

konkrete skridt for at imødekomme den udfordring, vi ta-

ler om. Den udvikling skal fortsætte de kommende år.

3. Regeringen har allerede vedtaget initiativer, der skal

støtte kommunernes indsatser

•

Samtidig er regeringen også i fuld gang med at under-

støtte den her positive udvikling, som er i gang.

•

En inkluderende folkeskole med et stærkere almenom-

råde tror jeg, at vi skal skabe i et tæt samspil mellem nati-

onale tiltag her fra Christiansborg og en lokal omstilling.

Side 3/7

•

Regeringen har derfor sammen med folkeskolens forligs-

kreds allerede vedtaget en række initiativer, der netop

har dette sigte.

•

Vi har med Folkeskolens kvalitetsprogram tydeliggjort, at

støtte under ni timer kan gives individuelt til den enkelte

elev, som det gøres i dag, men det kan også prioriteres til

aktiviteter i hele klassen.

•

Vi har fra skoleåret 2025/2026, altså fra næste sommer,

afsat et større millionbeløb, så kommunerne kan opkvali-

ficere lærere og pædagoger. Blandt andet via en kom-

mende psykologfaglig overbygningsuddannelse. Det er

det, man ikke må kalde skolepsykolog.

•

Derudover har vi med Folkeskolens aftale fra foråret, gjort

det muligt at prioritere 200 mio. kroner årligt til kompe-

tenceudvikling lokalt. I aftale for kommunernes økonomi

for 2025 er regeringen og kommunerne samtidig blevet

enige om, at kompetenceudviklingsmidler, udover dem

kommunerne allerede har, skal målrettes specialpædago-

giske kompetencer de kommende år mhp. at have speci-

alpædagogiske kompetencer i den helt almindelige folke-

skole.

•

Det skal bidrage til, at skolerne bedre kan rumme elever

med særlige behov.

•

Der er afsat 500 millioner kroner årligt til indsatser for de

ca. 10 procent af eleverne, der har de største udfordringer

i dansk og matematik.

Side 4/7

•

Der iværksættes forsøg med online-undervisning i kom-

munalt regi for børn med langvarigt bekymrende fravær.

Noget jeg selv har en del fidus til.

•

Og med finansloven for 2024 blev der afsat et større mil-

lionbeløb i perioden 2024-2027 til flere hænder i Pæda-

gogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Det er målrettet de

cirka 10 procent af kommunerne, der har det største be-

hov for flere kollegaer i PPR.

•

Der er også afsat økonomi til efteruddannelse af flere

læse- og matematikvejledere i de kommuner, som har de

største faglige udfordringer.

•

Alt det har været vigtige tiltage, bare truffet over det sid-

ste stykke tid.

***

4. Der er andre initiativer på vej til at sikre match

mellem elevernes behov og skoletilbud

•

Men vi er ikke i mål endnu.

•

Vi sætter derfor inkluderende læringsmiljøer og special-

undervisning i fokus den kommende tid.

•

Der skal ses på rammerne i lovgivningen.

•

Der er blevet nedsat en lovforberedende ekspertgruppe,

som blev aftalt med folkeskolens aftale fra foråret. De skal

Side 5/7

udarbejde konkrete anbefalinger til justeringer af de lov-

givningsmæssige rammer for folkeskolens specialunder-

visning og anden specialpædagogisk bistand, PPR og sy-

geundervisning.

•

Derudover er ministeriets vidensenhed om børn og unge

med særlige behov i gang med at lægge sidste hånd på

en række politiske anbefalinger. De vil blive offentliggjort

i første halvdel af 2025.

•

Første offentliggørelse vil komme med anbefalinger til

styrkelse af inklusion i almenområdet.

•

Senere på året vil VIBUS komme med anbefalinger til

styrkelse af specialområdet.

•

Ambitionen er at blive klogere på, hvordan vi sikrer de

rigtige specialtilbud til elever med særlige behov, som

ikke kan være en del af de almene skoler. Her er der be-

hov for forbedringer.

***

5. Afrunding

•

Arbejdet med et stærkt fællesskab i folkeskolen er en

kompleks opgave. Der er over 1000 forskellige skoler. Og

den løser ingen alene.

•

En inkluderende folkeskole med et stærkere almenom-

råde skaber vi i et samspil mellem alle, der har en aktie i

folkeskolen. Og derfor er jeg også meget glad for, at der

Side 6/7

blandt både lærernes fagforening og pædagogerne, sko-

leledere og kommunerne er fælles ambition om, at vi skal

have en mere inkluderende folkeskole.

•

Jeg har derfor netop drøftet fælles sigtelinjer for skoler-

nes arbejde med inkluderende læringsmiljøer, som læg-

ger sig op ad noget af det, jeg har nævnt her.

•

Og det arbejde er i fortsat fokus de kommende måneder.

•

Regeringen har altså allerede sat skibe i søen, og vi vil i

den kommende tid følge arbejdet tæt. Det er en absolut

prioritet på folkeskoleområdet, at vi bliver i stand til at

hjælpe flere børn med at lykkes på deres lokale skole. El-

ler man kan vende den om; hjælpe flere skoler med at

lykkes med de børn, der bor i skoledistriktet.

***

Side 7/7