SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om oversendelse af indenrigs- og sundhedsministerens talepapir fra det åbne samråd den 7/11-24 om FN's Handicapkonvention (samrådsspm. H-N)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Enhed: Psykiatri og Misbrug

Sagsbeh.: rmp

Koordineret med:

Sagsnr.: 2024 - 11943

Dok. nr.: 252724

Dato:

[Brevdato]

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Den 7. november 2024, kl. 13.00-14.30, Folketinget, lokale S-092, SOU]

Taletid: ca. 10 minutter

–

Antal ord: 1237

Tale til samråd H-N om kritik af Danmark i FNs

Handicapkomités rapport

Samrådsspørgsmål J:

”Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen helt konkret vil

gøre for at nedbringe antallet af bæltefikseringer og brug af

fastholdelse og beroligende medicin ud over den netop indgåede

partnerskabsaftale med KL og Danske Regioner fra april i år, der

skal nedbringe tvang frem imod 2030, og vil fornyede tiltag blive

bragt i anvendelse, hvis der ikke er sket en substantiel

nedbringelse af tvang allerede inden for de næste to til tre år?

Spørgsmålet er stillet den 2. oktober 2024 efter ønske fra

Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Rosa Lund (EL).

***

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om oversendelse af indenrigs- og sundhedsministerens talepapir fra det åbne samråd den 7/11-24 om FN's Handicapkonvention (samrådsspm. H-N)

[Indledning]

Tusind tak for det og mange tak til spørgerne for spørgsmål J,

som jeg vil svare på.

***

Side 2

[Om rapporten fra FNs Handicapkomité]

I rapporten fra FNs Handicapkomité bliver der rejst kritik af

brugen af tvang i psykiatrien i Danmark, herunder det forhold, at

det overhovedet er tilladt at benytte tvang i psykiatrien i

Danmark.

Jeg forstår og anerkender kritikken af omfanget af brugen af

tvang, som led i den psykiatriske behandling, men et decideret

forbud er jeg ikke fortaler for.

Der er ingen tvivl om, at brug af tvang i psykiatrien er

indgribende over for den enkelte patient - og tvang skal så vidt

muligt undgås.

Selvsagt bør unødvendig tvang slet ikke finde sted.

Til gengæld er der en bred anerkendelse i psykiatrien generelt,

også blandt alle Folketingets partier, at der er situationer, hvor

udøvelse af tvang er uomgængelig.

Side 3

Det kan for nogen måske lyde selvmodsigende, men udøvelse af

tvang kan være nødvendig for at drage omsorg for en meget syg

patient, som er til fare for sig selv eller sine medpatienter og

medarbejdere.

Det er også afspejlet i både psykiatriaftalen fra november 2023,

som alle partier stod bag, og ikke mindst i den nye

partnerskabsaftale mellem Regeringen, Danske Regioner og KL,

hvor følgende fremgår

–

og jeg citerer:

”I visse situationer er udøvelse af tvang en nødvendig

foranstaltning for at drage omsorg for et menneske, når den

pågældende ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller er farlig

for sine omgivelser.”

Hvis brug af tvang vurderes nødvendig, skal det ske så skånsomt

som muligt og med størst mulig hensyntagen til den enkelte.

Det er i psykiatrilovens bestemmelser tydeligt beskrevet, hvornår

tvang må udøves, og at det skal ske i henhold til lovens ”mindste

middels

princip”.

Princippet indebærer, at tvang først må benyttes, når der er gjort,

hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken.

Side 4

Herudover skal brugen af tvang stå i rimeligt forhold til det, som

søges opnået herved.

Så hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal

disse benyttes.

På grund af den indgribende karakter, som anvendelsen af tvang

har, er det afgørende, at der vedvarende bliver arbejdet med at

forebygge tvang i psykiatrien.

***

Det er en ekstrem vigtig dagsorden, og der har gennem en

længere årrække været både politisk og fagligt fokus på det

tvangsforebyggende og deeskalerende arbejde i psykiatrien.

For perioden 2014-2020 var der en målsætning om at halvere

brugen af bæltefikseringer og en samtidig reduktion af tvang

generelt.

Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis man har indtryk af, at der slet

ikke er sket noget de senere år, og hvis udviklingen bliver anskuet

for unuanceret.

Da målsætningen udløb, var det faktisk lykkedes de psykiatriske

afdelinger at reducere brugen af bæltefikseringer med knap 40

pct.

Side 5

Det synes jeg er værd at bemærke, også selvom målsætningen om

en halvering i forhold til bæltefikseringer ikke blev opnået.

Til gengæld er jeg også meget optaget af at se på status i forhold

til hvad der i øvrigt skete, fordi det store fokus på at bringe

brugen af bælter ned viste sig at have den afledte effekt, at brugen

af andre tvangsformer steg i samme periode, ligesom den samlede

brug af tvang steg.

Dette var ikke hensigten, om end det heller ikke er entydigt

negativt, at brugen af bælter blev erstattet med andre

tvangsformer, såfremt patienten oplever dette mindre indgribende,

eksempelvis brugen af fastholdelser.

For i sidste ende, er det individuelt, hvad der opleves som mest

indgribende.

***

Side 6

[Om den nye partnerskabsaftale]

Med den nye partnerskabsaftale med Danske Regioner og KL har

vi valgt at zoome ind på de tvangsformer, der generelt opleves

mest indgribende: bælter, fastholdelse og akut beroligende

medicin med tvang.

Det har vi gjort, både fordi erfaringerne viste, og Rigsrevisionen

har kritiseret, at det har været svært for regionerne at styre meget

bredt efter at nedbringe al tvang på samme tid.

Der er aftalt en ambitiøs og samtidig realistisk målsætning om at

reducere brugen af tvang med 30 procent frem mod 2030 for de

tre nævnte tvangsformer.

Side 7

For vi har set med den gamle målsætning, at politisk og fagligt

fokus på særligt bælterne, såvel som ledelse,

kompetenceudvikling og kulturændringer rent faktisk har flyttet

noget.

Med partnerskabsaftalen følger varige midler til regionerne til at

understøtte arbejdet med at indfri målsætningen i

partnerskabsaftalen i forhold til det tvangsforebyggende arbejde.

Men indsatsen for at nedbringe brugen af tvang er kompleks, og

der findes ikke en enkeltstående og entydig indsats, som er

udslagsgivende for mindre brug af tvang. Der er ingen hurtige

løsninger.

Side 8

Indsatsen kompliceres desuden af de ændringer, som vi har set i

forhold til gruppen af patienter i de senere år.

Der ses blandt andet en stigning i forhold til antallet af patienter

med svær selvskadende adfærd.

Børn og unge vurderes desuden ofte mere syge og komplekse end

tidligere, hvilket komplicerer og forlænger behandlingen og øger

risikoen for anvendelsen af tvang i behandlingsforløbet.

Task Force for Mindre Tvang i Psykiatrien, hvor

Sundhedsstyrelsen sidder for bordenden, har med

partnerskabsaftalen fået en styrket og mere aktiv rolle i

opfølgningen på udviklingen i anvendelsen af tvang, særligt i

forhold til den nye målsætning.

Side 9

Der vil til de to årlige møder være større fokus på at understøtte

systematisk videndeling, læring og udbredelse af god praksis i

forhold virksomme tvangsforebyggende indsatser.

De gode erfaringer med forskellige indsatser kan regionerne tage

med og omsætte lokalt.

Som noget nyt er KL med i partnerskabsaftalen.

Det er de, fordi vi ved, at patienter, der bliver indlagt med tvang,

er i øget risiko for at blive udsat for tvang under indlæggelse

sammenlignet med frivillige indlæggelser.

Der er derfor igangsat et arbejde, der skal se nærmere på forløb,

der leder op til en tvangsindlæggelse, med henblik på at sikre et

mere kvalificeret arbejde med at forebygge tvangsindlæggelser.

***

Side 10

[Sammenhæng med den generelle kapacitetsopbygning]

En mere generel kommentar i forhold til hele arbejdet med at

nedbringe tvang er, at det hænger tæt sammen med hele den

generelle kapacitet og behandlingskvalitet i psykiatrien, og som

en del heraf det forebyggende og deeskalerende arbejde.

Derfor skal midlerne i partnerskabsaftalen jo heller ikke ses som

et lighedstegn til, at det er de eneste midler, man prioriterer til at

nedbringe brugen at tvang. Det er derimod midler, der kan være

med til at understøtte nogle indsatser og videndeling og andet i

partnerskabsaftalen.

Der hvor alle de mange penge ligger, det er i relation til at få

sikret en massiv kapacitetsudbygning i psykiatrien og herunder

også at få løftet kvaliteten.

Side 11

Vi mener fra regeringen, at psykiatrien skal have et massivt løft.

Derfor har vi med regeringsgrundlaget og efterfølgende også med

vores forslag til finansloven sikret kontinuitet og forudsigelighed i

forhold til opbygningen af kapaciteten i psykiatrien ved at

prioritere mere end 3,2 mia. kr. til psykiatrien frem mod 2030,

hvor psykiatrien vil være løftet med mere end 4 mia. kr.

sammenlignet med 2019.

Jeg tror ikke, at man finder noget andet tidspunkt, hvor der er sket

så stor og massiv en investering i psykiatrien.

Og det er der brug for, og det er der blevet taget hul på med

blandt andet sidste års aftale fra november om en bedre psykiatri.

Og jeg ser også frem til forhandlingerne om en samlet 10 årsplan

for psykiatrien, som vi også vil invitere Folketingets partier til

forhandlinger omkring.

***

Side 12

[Fagligt arbejde om mindre indgribende tvangsformer]

Der bliver spurgt ind til, om der vil blive gjort mere og andet end

de tiltag, der allerede er aftalt og finansieret som led i

partnerskabsaftalen.

Jeg tror bare, at jeg her til sidst vil sige, at det korte svar på det er

et ja, for vi stopper ikke med at have fokus på vigtigheden af at

nedbringe tvang med partnerskabsaftalen.

Vi har taget en række initiativer siden vi tiltrådte som regering, og

jeg kommer ikke til at vente to til tre år til at tage nye initiativer.

Og vi vil med en samlet 10-årsplan for psykiatrien blandt andet

udbygge kapaciteten og løfte kvaliteten i psykiatrien, hvilket i sig

selv er helt afgørende i forhold til at understøtte forebyggelsen af

tvang i psykiatrien.

Hertil kan jeg oplyse, at vi som bekendt har aftalt, at der skal

igangsættes et fagligt arbejde ved Sundhedsstyrelsen.

Arbejdet skal se på, om handlemulighederne i den regionale

psykiatri er tidssvarende i form af, om nye og mindre indgribende

tvangsformer, kan erstatte og reducere de mest indgribende

tvangsformer, herunder særligt de meget lange bæltefikseringer.

Side 13

Relevante eksperter, patient- og pårørendeorganisationer samt

Danske Regioner bidrager til arbejdet, hvor udgangspunktet

naturligvis er, at tvang skal undgås så vidt muligt.

Når det faglige arbejde er afsluttet, er jeg åben over for at se på

muligheden for at afprøve en eller flere af de nye mindre

indgribende tvangsformer, og det ser jeg frem til, at vi skal drøfte

i fællesskab blandt Folketingets partier. Det er et arbejde, som vi

også har sat i gang i fællesskab.

***

Side 14

[Afslutning]

Jeg vil runde af med at understrege, at regeringen har tårnhøje

ambitioner på psykiatriområdet.

Det har vi vist ved at afsætte pengene, ikke bare love at vi vil løfte

psykiatrien, men rent faktisk sætte penge af, så vi kan sikre en

langsigtet og massiv investering, som skal give psykiatrien det

løft, som patienter, pårørende og medarbejderne fortjener.

Side 15