SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om oversendelse af social- og boligministerens talepapir fra det åbne samråd den 7/11-24 om FN's Handicapkonvention (samrådsspm. H-N)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens

talepapir

Anledning

Samrådsspøgsmål H-N om

anbefalinger til handicapområdet fra

FN’s Handicapkomité

Torsdag d. 7. november kl. 13:00-

14:30

Socialudvalget

Ca. 10 minutter til hver minister.

SBM taler først, derefter ISM-M og

derefter BUVM-M.

Besvarelse af samrådsspørgsmål H-

Socialudvalget

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Samrådsspørgsmål H

”Vil ministeren forholde sig til samtlige rejste kritikpunkter i FN’s

Handicapkomités rapport over den seneste eksamination af Danmark?”

Samrådsspørgsmål I

”Hvilke kommentarer har ministeren til den hårde kritik, FN har rejst af

Danmark mht. forholdene for mennesker med handicap og det generelle

forhold, at det går den forkerte vej for mennesker med handicap og for

Danmark med at leve op til FN’s Handicapkonvention?”

Samrådsspørgsmål L

”Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at bekæmpe det,

handicaporganisationerne kalder for »postnummerlotteriet«, så geografien og

den lokale kommunale økonomi skal være afgørende for tildeling af

nødvendige hjælpemidler, f.eks. glukosesensorer, kugledyner m.m.?”

Samrådsspørgsmål M

”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil følge op på FN’s kritik af, at

Danmark endnu ikke har indskrevet handicapkonventionen i dansk lovgivning

og kritikken af ikke at have iværksat en national handicappolitisk handlingsplan,

der går på tværs af alle sektorer?”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om oversendelse af social- og boligministerens talepapir fra det åbne samråd den 7/11-24 om FN's Handicapkonvention (samrådsspm. H-N)

Samrådsspørgsmål N

”Vil ministeren ophæve eller ændre lovgivning (inkl. nylige ændringer), der

ifølge FN’s rapport tager tilbageskridt i forhold til mennesker med handicaps

beskyttelse under FN’s Handicapkonvention?”

Det talte ord gælder

1. Indledning

Det her samråd i dag, det sætter jo fokus på et emne,

som jeg også selv er meget optaget af, nemlig

anbefalingerne fra FN’s Handicapkomité til

handicapområdet i Danmark.

Det er mig, der som minister skal besvare spørgsmål H,

I, L, M og N, som er stillet til mig, hvorefter jeg vil give

ordet til indenrigs- og sundhedsministeren og børne- og

undervisningsministeren, som vil besvare spørgsmål J

og K.

2. Anbefalinger fra FN

Allerførst bliver jeg spurgt, om jeg vil forholde mig til

samtlige af de rejste kritikpunkter. Først og fremmest er

det vigtigt at pointere, at det ikke er kritik, komiteen har

udtrykt, men anbefalinger den kommer med. Og de

anbefalinger, som falder under mit ressortansvar på

social- og boligområdet vil jeg naturligvis gerne forholde

mig til.

En række anbefalinger hører dog til hos mine kolleger i

en række andre ministerier.

Og så vil jeg også lige bruge et øjeblik på at sætte

anbefalingerne lidt i kontekst. FN’s Handicapkomité

eksaminerer regelmæssigt alle lande, der har

underskrevet FN’s Handicapkonvention og giver altid

anbefalinger efterfølgende.

Og således er det jo, at Danmark hvert fjerde år bliver

indkaldt til en eksamination.

For eksempel har Sverige, Belgien og Holland også

været igennem en eksamination i år, hvor de også fik en

lang række anbefalinger til området.

Danmark blev sidst eksamineret i 2014, hvor den

daværende regering også fik en række anbefalinger. Vi

har med andre ord et fælles ansvar på tværs af

skiftende regeringer for at sikre en kontinuerlig udvikling

af området.

De nye anbefalinger vil jeg blandt andet drøfte med

parterne i det forum, der hedder Sammen om Handicap,

hvor det vil være på dagsordenen til et kommende

møde.

Og vi har også allerede så småt taget hul på de tidlige

drøftelser om anbefalingerne med interessenterne

ligesom Det Centrale Handicapråd også har sendt input

til opfølgningen på de her anbefalinger.

Opfølgningen på anbefalingerne kommer til at tage tid.

For det første er vi nødt til at have et kritisk blik på nogle

af anbefalingerne – det kommer jeg tilbage til senere.

For det andet skal gøre det ordentligt, og vi skal sikre, at

parterne er med i det.

3. Tilbagegang på handicapområdet

I forhold til udviklingen på området, så peger Institut for

Menneskerettigheders handicapbarometer på, at der er

tilbageskridt på flere indikatorer på området, herunder

diskrimination, tilgængelighed og mobilitet.

Barometeret måler borgernes egne opfattelser af deres

livssituation via spørgeskema.

Barometeret viser også stilstand på indikatorerne for

vold, selvstændigt liv og samfundsinklusion, social

tryghed og uddannelse, mens der til gengæld ses en

positiv udvikling for beskæftigelse.

Det går selvfølgelig ikke, at der er områder, der er

stillestående eller ligefrem tilbagegående. Udviklingen

skal gå fremad, og regeringen har også store ambitioner

om at forbedre forholdene for personer med handicap.

Det er netop derfor, at regeringen tilbage i maj indgik en

bred politisk rammeaftale på handicapområdet. Det er

en rammeaftale, som jeg anser som en meget ambitiøs

og samlet handicappolitisk plan, der kan forandre

handicapområdet til det bedre, både på kort og på lang

sigt.

Der ligger 25 initiativer i rammeaftalen som netop er i

gang med at blive udfoldet nu og i den kommende tid.

Når initiativer bliver udfoldet og implementeret vil de

netop være med til at vende noget af udviklingen på

området og skabe bedre vilkår for personer med

handicap.

Det drejer sig f.eks. om aftalens initiativer ift. den

kommende handicapuge og samfundskampagne, den

nye visitationsmodel for hjælpemidler og den kommende

handlingsplan på handicapområdet, som vil opfylde

nogle af FN’s anbefalinger.

4.’Postnummerlotteriet’

I forhold til det såkaldte ’postnummerlotteri’ anbefaler

Handicapkomitéen, at Danmark sikrer en lige fordeling

af midler til støtte til personer med handicap på tværs af

kommuner, overvåger brugen af disse midler, og

adresserer uligheden i midler på tværs af

handicapsektorer.

Komitéen anbefaler desuden, at hjælpemidler og

personale med ekspertise i de specifikke krav til

personer med handicap er til rådighed.

Vi har i Danmark et kommunalt selvstyre.

Hvis alle kommunerne i Danmark så ud på samme

måde, ville det ikke nødvendigvis være til fordel for

borgerne. Det ville blot sætte barren på et

minimumsniveau og dermed forringe kvaliteten for en

lang række borgere.

Når det er sagt, er regeringen helt enig i, at der er behov

for at understøtte, at borgere – uanset bopæl – får den

indsats, de har ret til og behov for. Det gælder også på

hjælpemiddelområdet.

Den rammeaftale, jeg nævnte før, den indeholder et

initiativ om en forenklet og mere tillidsbaseret visitation

til hjælpemidler. Formålet med initiativet er at øge

tilgængeligheden, samt at sikre mindre ventetid og en

mere smidig visitation til hjælpemidler.

Og så er der i rammeaftalekredsen enighed om, at

regeringen afdækker muligheden for at se på

hjælpemiddelområdet på tværs af den kommunale og

regionale sektor. Det er vi i gang med at se på.

Derudover indgår det i rammeaftalen, at der skal

indføres en specialeplanlægning på den højt

specialiserede del af handicapområdet og derigennem

sikre, at der er højt specialiseret hjælp til de mennesker,

som har de allermest komplekse behov på tværs af

landet.

5. Inkorporering og handlingsplan

I forhold til anbefalingen om at indskrive

Handicapkonventionen i dansk lovgivning vil jeg

for det første sige, at medlemmerne af FN’s

Handicapkomité ikke nødvendigvis har den fulde

forståelse af og indsigt i det danske velfærdssystem,

vores kultur, traditioner og politiske system.

Dernæst kan jeg sige, at Danmark ved at have ratificeret

handicapkonventionen har forpligtet sig til at indrette sin

lovgivning og administrative praksis i overensstemmelse

med handicapkonventionens principper.

Der foretages derfor løbende vurderinger af, om f.eks.

ny lovgivning er i overensstemmelse med Danmarks

forpligtelser efter handicapkonventionen.

Derudover kan borgere også påberåbe sig

handicapkonventionen ved domstolene og andre

myndigheder.

Inkorporering af internationale konventioner er ikke

noget, som Danmark er forpligtet til eller har tradition for

at gøre. Regeringen har derfor ikke nogen intentioner

om at inkorporere Handicapkonventionen i dansk

lovgivning. Det har i øvrigt også været linjen under

skiftende regeringer før den nuværende regering.

I forhold til anbefalingen om at iværksætte en

handicappolitisk handlingsplan, der går på tværs af alle

sektorer, så har regeringen naturligvis taget den

anbefaling til efterretning.

I regeringsgrundlaget og i rammeaftalen er den

kommende handlingsplan for handicapområdet vinklet

på, hvordan vi får flere mennesker med handicap i

uddannelse og beskæftigelse.

Men omfanget af handlingsplanen og de

konkrete initiativer ligger ikke fast endnu.

Det skal vi drøfte i regeringen, og det vil jeg selvfølgelig

også drøfte med parterne i Sammen om Handicap og

rammeaftalepartierne.

6. Ophæve lovgivning

FN’s Handicapkomité anbefaler at ophæve alle love og

afskaffe alle praksisser, der tillader magtanvendelse

mod personer med handicap, at afskaffe

institutionslignende boliger, og at tilbagerulle ændringen

i den danske byggelovgivning fra 2019, som giver

mulighed for at reducere krav til tilgængeligheden i

enfamiliehuse.

Jeg synes, det er for vidtgående forslag, som kommer

her.

Jeg vil gerne understrege ift. anbefalingen fra FN’s

handicapkomité og spørgsmålet om at ophæve

lovgivning, at vi aldrig kommer til at undgå al

magtanvendelse. Det er ikke praktisk muligt for en

målgruppe, som i nogle tilfælde ikke er i stand til at tage

vare på sig selv eller på egen tilværelse. Men med det

sagt er det vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at

forebygge brugen af unødvendig magtanvendelse, som

selvfølgelig er i strid med lovgivningen.

Der er derfor også afsat 15,3 mio. kr. i perioden 2022-

2025 til, at Social- og Boligstyrelsen med et rejsehold

kan besøge botilbud og herigennem bl.a. understøtte

forebyggelse af magtanvendelse på handicapområdet.

Magtanvendelse indebærer nemlig svære etiske

overvejelser og det er et emne, som skal behandles

med meget, meget stor respekt.

Folketinget vedtog tidligere på året en ændring af

magtanvendelsesreglerne, som havde til formål at

varetage hensynet til borgeren selv og hensynet til

andre.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at der ikke er ændret på

de grundlæggende forudsætninger for brugen af

magtanvendelse. Magtanvendelse skal fortsat

begrænses til det absolut nødvendige, og det må aldrig

erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Det er samtidig vigtigt for regeringen, at borgere med

handicap så vidt muligt kan blive boende hjemme. For at

fordre dette, er kommunerne bl.a. forpligtede til at tilbyde

bl.a. personlig assistance og boligindretning, så

borgeren kan blive i eget hjem og få støtte til den

daglige livsførelse.

Men for borgere med meget specialiserede behov er det

ikke altid muligt at tilbyde tilstrækkelig hjælp i eget hjem.

Derfor er der behov for botilbud til at sikre de rette

rammer, den rette pleje og den rette omsorg.

I forhold til tilgængelighed af boliger har byggeloven

blandt andet til hensigt at fremme handicaptilgængelig

indretning.

Bygningsreglementet, som udmønter de specifikke krav,

omfatter derfor flere krav til tilgængeligheden i byggeriet.

Fra 1. januar 2024 har der været krav om, at der ved

opførelse af fritliggende enfamiliehuse skal være

niveaufri adgang ved mindst én af bygningens yderdøre

i stueetagen. Formålet er at understøtte

tilgængelighedsforholdene for personer med fysisk

handicap og en befolkning med flere ældre.

Det er vigtigt at understrege, at bygningsreglementet

består af minimumskrav. Det er derfor muligt for en

bygherre at stille yderligere krav til eksempelvis

adgangsforhold i enfamiliehuse.

Med rammeaftalen på handicapområdet er vi kommet et

stort skridt, men jeg er klar over, at vi ikke er i mål. Jeg

vil derfor gerne forsikre jer om, at der vil blive arbejdet

videre med forbedringer på området.

Tak for ordet. Og jeg vil nu give ordet videre til

indenrigs- og sundhedsministeren.