Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. september 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofia Ravnsborg
2024-08717
3432692
Justitsministeriets svar på henvendelse fra Folketingets Ombudsmand
vedr. Familieretshusets sagsbehandlingstid i sager om værgemål
Justitsministeriet er i øjeblikket ved at forberede udfærdigelsen af et
lovforslag, der indeholder en række ændringer af værgemålsloven i lyset af
Civilstyrelsens redegørelse af 12. januar 2024 vedrørende faste værger.
Det fremgår bl.a. af redegørelsen, at det er Civilstyrelsens vurdering, at der
i lyset af den konkrete situation skal arbejdes på tiltag, som af hensyn til de
personer, der er under værgemål, værgerne og Familieretshusets
opgavebelastning kan gennemarbejdes og implementeres på kortere sigt
sideløbende med et bevillingsmæssigt spor.
Af lovgivningsmæssige tiltag, der kan iværksættes, foreslår Civilstyrelsen
bl.a., at det undersøges nærmere, om Familieretshusets tilsyn med værgerne
kan omlægges til et kvalitativt mere reelt tilsyn, som tager afsæt i en mere
effektiv risikobaseret og stikprøvevis kontrol. Derudover peger
Civilstyrelsen på, at betingelserne for afbeskikkelse af værger er for
restriktive, og at det er relevant at undersøge, om antallet om dispositioner,
der kræver myndighedsgodkendelse, kan reduceres. Endelig fremhæver
Civilstyrelsen, at det kan overvejes, om der bør indføres en fast øvre grænse
for, hvor mange værgemål en værge kan varetage.
Lovforslaget fremgår ikke af lovprogrammet for den kommende
folketingssamling, da den præcise tidshorisont er uafklaret, men
Justitsministeriet forventer at melde lovforslaget ind til lovprogrammet i
løbet af samlingen i en af Statsministeriets redegørelser, og at lovforslaget
således kan fremsættes i løbet af samlingen. Lovforslaget skal bl.a. gøre det
muligt at afbeskikke en værge og beskikke en ny værge ud fra mere
Side 1/2