Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2947059_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 02-12-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2024 - 13564
Dok. nr.: 252485
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 104 (Alm. del), som Folketingets Socialudvalg
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. november 2024. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål 104:
”Vil
ministeren oversende en oversigt over, hvor mange af de årlige stofindtag i
danske stofindtagelsesrum udgøres af borgere, der kommer fra en anden kommune
end den kommune, hvor stofindtagelsesrummet er beliggende?”
Svar:
I forbindelse med tilvejebringelsen af retsgrundlaget for etablering og drift af
stofindtagelsesrum blev der lagt vægt på, at man ikke fra statslig side opstillede
krav med den konsekvens, at stofindtagelsesrum mistede karakter af at være
lavtærskeltilbud. Derfor blev der bl.a. ikke opstillet krav om, at brugerne skal
identificere sig for at få adgang til stofindtagelsesrum.
For dog at have et overblik over, hvor mange der bruger stofindtagelsesrummene,
anmoder stofindtagelsesrummene brugerne om at lade sig registrere, hvilket
brugerne
fx ved at anvende et alias
kan gøre uden at identificere sig. I sine årlige
afrapporteringer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser de kommuner, hvori
stofindtagelsesrummene ligger, bl.a. hvor mange brugere de enkelte rum har.
Da der ikke er opstillet krav om, at brugerne i forbindelse med registreringen skal
identificere sig, kan der ikke oplyses noget præcist om, hvor mange af brugerne der
kommer fra en anden kommune end den kommune, hvori det enkelte
stofindtagelsesrum ligger, eller hvor mange stofindtagelser disse brugere står for.
I de to stofindtagelsesrum i Københavns Kommune spørges brugerne i forbindelse
med ovennævnte registrering imidlertid om, hvilken kommune de kommer fra. Af de
3.904 registrerede aktive brugere i 2023 fik man ikke svar fra de 1.139. Af de 2.765,
som man fik svar fra, oplyste ca. 21 pct., at de er fra Københavns Kommune. De
resterende brugere kommer fra andre kommuner eller fra udlandet.
Det skal bemærkes, at ovennævnte tal er forbundet med usikkerhed og derfor skal
tages med forbehold, fordi der er tale om brugernes egne oplysninger, som ikke er
verificeret ved, at brugerne har identificeret sig.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde