SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om kommentar til henvendelse af 4/11-24 fra fra Finn Jensen, Ulstrup, om lang ventetid på aktivering af fremtidsfuldmagt hos Familieretshuset

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 8224

Doknr.

935970

Dato

04-12-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 5. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 103 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).

Spørgsmål nr. 103:

’’Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4. november 2024 fra Finn Jen-

sen, jf. SOU alm. del - bilag 54, og redegøre for, hvorfor vi stadig ikke ser ven-

tetiden nedbragt samt svare på, om man kunne komme problemet til livs ved at

iværksætte fremtidsfuldmagten med tro- og love erklæring i stedet - eller frem

til den er behandlet i Familieretshuset?’’

Svar:

Det berører mig naturligvis meget, når borgere og deres kære oplever at

sidde fast i systemet pga. ventetider i Familieretshuset. Det er afgørende for

mig, at borgere og pårørende oplever, at de i mødet med Familieretshuset bli-

ver mødt med tryghed og tillid. Derfor er jeg meget optaget af Familieretshu-

sets opgavebelastning og de dertilhørende sagsbehandlingstider.

Familieretshuset har oplevet en stigning i mængden af sager på området for

ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, som påvirker ventetiderne. Jeg ved derfor

også, at Familieretshuset indenfor de givne rammer har fokus på ventetiderne.

Jeg vil for en god ordens skyld bemærke, at lovgivningen om fremtidsfuld-

magtsordningen hører under justitsministerens ressort. Derfor har jeg for så

vidt angår dit spørgsmål vedr. tro- og love erklæring indhentet bidrag fra

Justitsministeriet, der oplyser følgende:

”Fremtidsfuldmagtsordningen er udformet med sigte på at balancere hensynet

til at være en enkel, smidig og privatretlig ordning med hensynet til en tilpas

grad af lovregulering og myndighedsinvolvering af hensyn til fuldmagtsgivers

retssikkerhed og tredjeparters tillid til ordningen.

Fremtidsfuldmagtsordningen består af en række elementer, der er fastsat for-

melle regler om. Det drejer sig bl.a. om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten.

Myndighederne er af hensyn til fuldmagtsgiverens retssikkerhed altid involveret

i forbindelse med bl.a. ikraftsættelse, idet Familieretshuset skal træffe en for-

mel afgørelse herom, for at fremtidsfuldmagten bliver virksom.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om kommentar til henvendelse af 4/11-24 fra fra Finn Jensen, Ulstrup, om lang ventetid på aktivering af fremtidsfuldmagt hos Familieretshuset

Baggrunden for ikraftsættelsesreglerne og myndighedsprøvelsen i den forbin-

delse er beskrevet i forarbejderne til lov om fremtidsfuldmagter, jf. Folketingsti-

dende 2015-16, tillæg A, L 135 som fremsat, side 17. Heraf fremgår følgende:

”Af retssikkerhedsmæssige grunde finder Justitsministeriet, at fremtidsfuldmag-

ten bør sættes i kraft af en offentlig instans […]. Når der med lovforslaget læg-

ges op til denne ordning, er det navnlig begrundet i, at retsvirkningerne af en

fremtidsfuldmagt indtræder på det tidspunkt, hvor fuldmagtsgiver ikke længere

har evne til at varetage sine forhold. Af hensyn til fuldmagtsgiver bør der derfor

på dette tidspunkt være en kontrol af, om der er forhold, der gør det betænke-

ligt at sætte fuldmagten i kraft.”

Reglerne om ikraftsættelse skal endvidere ses i lyset af, at tredjeparters og of-

fentlige myndigheders tillid til ordningen er en forudsætning for, at fremtidsfuld-

mægtigen opnår en reel mulighed for at varetage fuldmagtsgiverens forhold og

interesser – og dermed at ordningen virker efter hensigten. Herom fremgår føl-

gende af forarbejderne til lov om fremtidsfuldmagter, jf. Folketingstidende

2015-16, tillæg A, L 135 som fremsat, side 17:

”Justitsministeriet skal i den forbindelse også bemærke, at det, der bl.a. har vist

sig at være et stort problem ved den hidtidige anvendelse af [almindelige] fuld-

magter, har været, at aftaleparter ikke har tillid til, at der kan indgås en gyldig

og for fuldmagtsgiveren forpligtende aftale med fuldmægtigen, enten pga. tvivl

om gyldigheden af fuldmagtsforholdet, eller om hvorvidt et konkret aftaleforhold

er omfattet af fuldmagten. Det er således nødvendigt, at fremtidsfuldmægti-

gene over for omverdenen klart fremstår som legitimerede til at repræsentere

fuldmagtsgiveren for derved at opnå en reel mulighed for at varetage fuld-

magtsgiverens forhold og interesser. Dette opnås bl.a. ved, at det er en offent-

lig myndighed, der beslutter at sætte fremtids-fuldmagten i kraft og dermed le-

gitimerer dens gyldighed.”

En løsning baseret på afgivelse af en tro- og loveerklæring vil efter Justitsmini-

steriets opfattelse ikke stemme overens med de bærende hensyn bag ordnin-

gens nærmere udformning.”

Jeg kan hertil oplyse, at der mellem Social- og Boligministeriet og Justitsmini-

steriet aktuelt pågår et arbejde på området for fremtidsfuldmagter, så der frem-

adrettet sikres bedre rammer og sagsbehandlingstider for borgerne.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister