Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2940104_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8098
Doknr.
933104
Dato
20-11-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 31. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
98 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 98:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange gange § 29b i forældreansvarsloven er
blevet anvendt fra 1. januar 2024 til 1. oktober 2024? Det ønskes herunder
oplyst, hvor mange af disse anmodninger, der er blevet givet henholdsvis
medhold eller afslag på.”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at efter § 29 b i forældreansvarsloven skal der
af hensyn til barnets bedste træffes en midlertidig afgørelse om, at der ikke er
samvær eller anden kontakt, når det pågældende barn opholder sig i en boform
efter §§ 109 eller 110 i serviceloven med den ene forældre, og det godtgøres,
at opholdes skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Familieretshuset. Det bemærkes, at det indhentede bidrag også vedrører de
samtidigt stillede spørgsmål nr. 99-102.
Familieretshuset har oplyst følgende:
”Familieretshuset kan oplyse, at der desværre ikke findes sådanne
registreringer i Familieretshusets ESDH-system, at det er muligt at
trække de ønskede data.
For så vidt angår spørgsmål 98 kan det oplyses, at en valid
besvarelse af spørgsmålet vil kræve en manuel gennemgang af
mere end 900 sager.
For så vidt angår spørgsmål 99, 100 og 102 kan det oplyses, at en
valid besvarelse af spørgsmålene ville kræve en manuel
gennemgang af alle de sager om midlertidige afgørelser, der er
behandlet i den pågældende periode. Familieretshuset kan i den
forbindelse oplyse, at styrelsen alene i år har modtaget mere end
5.000 ansøgninger om midlertidige afgørelser.
For så vidt angår spørgsmål 101 kan det oplyses, at en valid
besvarelse af spørgsmålet vil kræve en manuel gennemgang af
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvor mange af de midlertidige afgørelser om børn, der har opholdt sig på krisecenter, der bliver omgjort i Familieretten
2940104_0002.png
alle de klagesager som Familieretshuset modtager i
forældreansvarssager, hvilket alene i år udgør mere omtrent 1.100
sager.”
Jeg kan henholde mig til Familieretshusets svar. I lyset af at det vil være
nødvendigt at gennemgå et meget stort antal sager manuelt vurderer jeg, at
det ikke er muligt at besvare spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2