Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2957399_0001.png
17. december 2024
J.nr. 2024 - 8845
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 3. december 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Rasmus Stoklund
/ Kathrine Waage
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om det er muligt at indrette flyafgiften, så den i højere grad tilskynder til færre udledninger, f.eks. via rabat på flyafgiften svarende til andelen af grøn energi, det givne flyselskab har anvendt i det foregående år eller differentiering på baggrund af flyenes udledninger, f.eks. NOx eller partikler
2957399_0002.png
Spørgsmål
Vurderer ministeren, at det er muligt at indrette flyafgiften, så den i højere grad tilskynder
til færre udledninger, f.eks. via rabat på flyafgiften svarende til andelen af grøn energi, det
givne flyselskab har anvendt i det foregående år eller differentiering på baggrund af flye-
nes udledninger, f.eks. NO
x
eller partikler? Der henvises til side 5 i ”A study on aviation
ticket taxes” fra CE
Delft, november 2018 (https://cedelft.eu/wp-content/uploads/si-
tes/2/2021/03/CE_Delft_7L14_A_study_on_aviation_ticket_taxes_DEF.pdf).
Svar
Det er ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at der henvises til lov om passageraf-
gift på flyrejser, der træder i kraft den 1. januar 2025.
Det fremgår af regeringsgrundlaget,
Ansvar for Danmark,
at
”Regeringen ønsker at fremskynde
udviklingen af grøn transport i Danmark frem mod 2030. Regeringen vil (…) indføre en passagerafgift
på flyrejser på gennemsnitligt 100 kr. Provenuet heraf anvendes bl.a. til tiltag for lufthavnene og områ-
derne omkring, finansiering af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældrecheck.”
Det blev med
Aftale om Grøn Luftfart i Danmark
af 15. december 2023 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten af-
talt at indføre en passagerafgift. Afgiften er indrettet således, at den afhænger af, hvor
lang flyrejsen er. Passagerafgiften vil omfatte passagerers kommercielle flyrejser, som af-
går fra Danmark.
Hvordan øvrige luftfartsafgifter end en passagerafgift eventuelt vil kunne gennemføres
inden for bl.a. rammerne af EU-lovgivningen, og om de vil kunne administreres og kon-
trolleres, er ikke afdækket. Skatteministeriet kan dog generelt oplyse, at en afgift, der på-
lægges på baggrund af det anvendte brændstof, vil være omfattet af energibeskatningsdi-
rektivet. I henhold til energibeskatningsdirektivet er det ikke muligt at indføre en afgift på
flybrændstoffer til udenrigsluftfart. Der henvises til svar på SAU L 184 spørgsmål 8 af 31.
maj 2024.
Side 2 af 2