SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om at kommentere artiklen Købte kontorejendom for 41 mio. kr., men skattevæsenet vurderer grunden til 85 mio. kr.: Det er jo indlysende forkert, Ejendomswatch.dk, den 14. november 2024

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

17. december 2024

J.nr. 2024

–

8718

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 80 af 26. november 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Rasmus Stoklund

/ Lene Skov Henningsen

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om at kommentere artiklen Købte kontorejendom for 41 mio. kr., men skattevæsenet vurderer grunden til 85 mio. kr.: Det er jo indlysende forkert, Ejendomswatch.dk, den 14. november 2024

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere artiklen ”Købte kontorejendom for 41 mio. kr., men skatte-

væsenet vurderer grunden til 85 mio. kr.: ”Det er jo indlysende forkert”, Ejen-

domswatch.dk, den 14. november 2024, herunder besvare følgende spørgsmål:

- Er det tillidsvækkende, når Vurderingsstyrelsen vurderer en erhvervsejendom til

mere end det dobbelte af, hvad køber betalte for grund og bygning tilsammen

tidligere i år?

- Er det rimeligt, at erhvervsgrunde generelt vurderes, som var det en ubebygget

grund, hvorpå der kan opføres boliger, når der samtidigt ikke tages højde for ind-

lysende begrænsninger som f.eks., at grunden er forurenet og lokalplanen slet

ikke tillader opførelser af boliger på grunden?

- Kan ministeren garantere, at der ved udsendelse af den endelig vurdering, som

der kan klages over, tages højde for eventuelle begrænsninger i lokalplanen og i

grundens reelle anvendelses mulighed?

- Finder ministeren det rimeligt, at ejere af erhvervsejendomme opkræves grund-

skyld og dækningsafgift med udgangspunkt i de foreløbige vurderinger, og er mi-

nisteren tryg ved om skattevæsenet efterfølgende på betryggende vis kan efterre-

gulere for meget/for lidt betalt grundskyld og dækningsafgift i forhold til den en-

delige vurdering?

–

Hvor mange ejere af erhvervsgrunde har hidtil modtaget en endelige/foreløbig

vurdering, og hvor mange vurderinger udestår at blive sendt ud?

–

Hvor mange ejere af erhvervsejendomme har klaget over den endelige vurdering?

–

Er det stadig Vurderingsstyrelsens praksis, at kontorejendomme skal opgøres

som omkring 53 pct. af værdien for en tilsvarende boliggrund i samme område,

og er det industri eller lager opgøres værdien som 40 pct.?

Svar

Som skatteminister kan jeg ikke kommentere på konkrete sager, men jeg kan udtale mig

generelt om baggrunden for og formålet med de nye erhvervsvurderinger.

Jeg har bedt Vurderingsstyrelsen om, at der bliver set på de eksempler på foreløbige vur-

deringer af erhvervsejendomme, hvor den foreløbige vurdering giver anledning til spørgs-

mål, fx hvis en faktisk handelspris ligger langt fra den foreløbige vurdering.

Har man en erhvervsejendom med en foreløbig vurdering af grunden, der giver anledning

til spørgsmål, kan man henvende sig til Vurderingsstyrelsen. Vurderingsstyrelsen har op-

rettet en taskforce, der håndterer henvendelser om foreløbige skæve vurderinger.

Hertil har Vurderingsstyrelsen også opmandet telefonbetjeningen, og der er lanceret en

blanketformular, hvor ejendomsejerne kan henvende sig, hvis de oplever at have fået en

skæv vurdering.

Når det så er sagt, er det er ikke uventet, at grundvurderingerne for erhvervsejendomme

nogle steder vil se meget anderledes ud. Dels er de seneste vurderinger af erhvervsejen-

domme gennemført i 2012, hvor de var uensartede og strukturelt for lave. Dels

Side 2 af 4

værdiansættes erhvervsgrunde i det nye ejendomsvurderingssystem ud fra et slutbruger-

perspektiv

–

ikke en handelspris.

Det er altså ikke hensigten, at vurderinger af grunde for erhvervsejendomme skal ramme

de direkte handelspriser.

Vurderinger for erhvervsgrunde er baseret på data fra ejerboligmarkedet, da der her eksi-

sterer tilstrækkeligt solide data. Der gives forskellige nedslag for erhvervsbrug. Vurde-

ringsmetoden er en konsekvens af, at der ikke eksisterer tilstrækkeligt solide handelsdata

for erhvervsgrunde. Metoden skal sikre, at der for erhvervsejendomme kan udarbejdes

ensartede beskatningsgrundlag, som det er muligt at administrere. Men der skal også være

realisme i vurderingerne i forhold til, hvad grunden er værd for slutbrugeren.

Med realisme menes, at i nogle tilfælde giver plangrundlaget formel mulighed for at ud-

nytte grunden til mere, end hvad der umiddelbart synes at være (økonomisk) realistisk i

det pågældende tilfælde. Derudover har Vurderingsstyrelsen offentliggjort et styresignal,

som fastlægger, at der indenfor gældende ret er mulighed for at slå en grunds anvendelse i

kommuneplanrammen fra. På den måde kan der tages højde for urealistiske anvendelses-

muligheder i kommuneplanrammerne i de endelige vurderinger.

Vurderingsstyrelsen offentliggjorde i december sidste år foreløbige 2023-vurderinger for

landets ca. 500.000 erhvervsejendomme, land- og skovbrug samt blandede ejendomme

mv.

De foreløbige vurderinger udgør et foreløbigt beskatningsgrundlag for 2024 og 2025 og

er som udgangspunkt udarbejdet maskinelt. Det er ikke muligt at klage over de foreløbige

vurderinger, men ejere kan henvende sig til Vurderingsstyrelsen, hvis de oplever at have

fået en foreløbig vurdering, som virker skæv.

Forud for, at ejerne af erhvervsejendomme modtager deres endelige vurdering, får de ind-

sigt i data, der ligger til grund for vurderingen samt mulighed for at gøre indsigelse og i

sidste ende klage over vurderingen, hvis man fortsat er uenig i denne. Vurderingsstyrelsen

forventer at begynde udsendelsen af de endelige erhvervsvurderinger i løbet af andet

halvår 2025.

Jeg havde gerne set, at de endelige vurderinger var udsendt forud for, at de udgør beskat-

ningsgrundlag, men det har desværre ikke været muligt. Derfor tiltrådte et flertal i Folke-

tinget i 2023, at overgangen til de nye boligskatteregler fra 2024 skete på baggrund af fo-

reløbige vurderinger for både ejerboliger og erhvervsejendomme.

Vurderingsstyrelsen vil i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige vurderinger af er-

hvervsgrunde gennemføre manuel sagsbehandling. I den manuelle sagsbehandling vil

Vurderingsstyrelsen blandt andet undersøge, om den beregnede grundværdi er realistisk

med udgangspunkt i plangrundlaget, samt andre faktorer der kan have betydning for an-

vendelsesmulighederne og dermed vurderingerne.

Side 3 af 4

Derudover er der i de nye regler fra 2024 gennemført flere tiltag, som udglatter de beskat-

ningsmæssige konsekvenser af de nye erhvervsvurderinger for ejendomsejerne. Grund-

skyldspromillerne er nedsat meget betydeligt fra ca. 27 promille i gennemsnit i 2023 til ca.

7,5 promille i gennemsnit i 2024. Der er indført et forsigtighedsprincip, som sikrer, at der

kun skal betales grundskyld af 80 pct. af vurderingen. Derudover gælder, at grundskylden

i 2024 maksimalt kan stige med 2,8 pct. ift. grundskylden i 2023. Og fra 2025 gælder en

stigningsbegrænsning, så grundskylden årligt højst kan stige med 4,75 pct. af den fuldt

indfasede grundskyld. Stigningsbegrænsningen sikrer, at stigninger i grundskylden indfa-

ses gradvist.

Når erhvervsejerne modtager den endelige vurdering, vil ejendomsskatterne blive efterre-

guleret. Skattesystemerne og skatteforvaltningen er indrettet til at kunne tage højde for, at

der løbende sker ændringer i borgere og virksomheders skattebetaling. Jeg har derfor tillid

til, at Skatteforvaltningen kan håndtere efterreguleringerne af erhvervsejernes grundskyld

og dækningsafgift, når de endelige vurderinger udsendes.

Skaleringsfaktorerne af erhvervsgrunde i forskellige anvendelser er fastsat i ejendomsvur-

deringsloven. Ift. Vurderingsstyrelsens praksis for opgørelse af kontor- industri og lager-

ejendomme kan jeg henholde mig til nedenstående bidrag fra Vurderingsstyrelsen:

”Vurderinger af erhvervsejendomme,

der er kontor- eller butik, eller hvor denne ejen-

domstype er bedste anvendelse, nedskaleres til ca. 53 pct. af den underliggende ejerbolig-

vurdering på den konkrete beliggenhed.

Erhvervsejendomme, der er industri-, lager- eller logistik, eller hvor denne ejendomstype

er bedste anvendelse, nedskaleres vurderingen til 40 pct. af den underliggende ejerbolig-

vurdering på den konkrete beliggenhed.

Herefter foretager Vurderingsstyrelsen en beregning ud fra den faktiske og den mulige

udnyttelsesprocent af grunden. Frem mod de endelige vurderinger tjekker Vurderingssty-

relsen realismen ift. anvendelse og udnyttelse i plangrundlaget. Det vil kunne medføre æn-

dringer af de foreløbige vurderinger. Vurderingsstyrelsen tjekker også egentlige fejl.”

Side 4 af 4