Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2949728_0001.png
Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt
12. november 2024
J.nr. 2024 - 7772
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 25. oktober 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Rasmus Stoklund
/ Matilde Roi Fischer
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 63: MFU spm., om hvornår ministeren forventer at modtage de efterspurgte oplysninger fra Tinglysningsretten, jf. svar på SAU alm. del - spm. 38 og 39
2949728_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenueffekten af at indføre et bundfradrag i tinglysningsafgiftens
variable del for i) pantebreve i fast ejendom ii) skøder iii) på 0,125, 0,25, 0,5 samt 1 mio.
kr.?
Svar
Tinglysningsafgift betales bl.a. ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom og pant i fast
ejendom mv. I de fleste tilfælde består afgiften af et fast og en variabel afgift. Ved tinglys-
ning af ejerskifte af fast ejendom (skøder) er den faste afgift 1.850 kr., mens den variable
afgift er 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Ved tinglysning af pant i fast ejendom udgør den
faste afgift 1.825 kr. og den variable afgift 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.
Skatteforvaltningen har ikke oplysninger, der kan lægges til grund for en opdeling af pro-
venu fra tinglysningsafgiften på sags- og dokumenttyper. Det er derfor umiddelbart ikke
muligt at opdele provenuet fra tinglysningsafgiften på fx pantebreve og skøder, hvorfor
det heller ikke er muligt med nogen rimelig sikkerhed at skønne over de efterspurgte pro-
venueffekter.
Skatteministeriet har efterspurgt oplysningerne hos Tinglysningsretten. Disse foreligger
ikke indenfor svarfristen, men Skatteministeriet vil eftersende et uddybende svar, såfremt
det på den baggrund bliver muligt at foretage den efterspurgte vurdering af provenueffek-
terne.
Det kan bemærkes, at der kan være uhensigtsmæssige adfærdsændringer forbundet med at
indføre et bundfradrag på tinglysningsafgiftens variable del for tinglysning af pant i fast
ejendom, da den variable afgift kun beregnes af differencen, når hovedstolen på eksiste-
rende pant øges. Et bundfradrag på den variable del af afgiften vil i visse tilfælde gøre det
muligt at undgå en stor del af tinglysningsafgiften ved at optage flere små lån i stedet for
et samlet lån. Såfremt der fx indføres et bundfradrag på 0,5 mio. kr., vil en forbruger, som
ønsker at udvide sit lån i eksisterende pant med et lån på 1 mio. kr., skulle betale 9.125 kr.
i afgift. Hvis lånet i stedet udvides med to mindre lån på 0,5 mio. kr. hver, vil den samlede
tinglysningsafgift i stedet blive 3.650 kr.
Side 2 af 2