Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2942411_0001.png
25. november 2024
J.nr. 2024 - 8149
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 5. november 2024 (alm. del).
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om at bekræfte, at der ikke skal betales selskabsskat af overskuddet fra en koncert eller cirkusforestilling, såfremt arrangementet afholdes af en almennyttig fond/forening, og overskuddet går til fondens/foreningens almennyttige uddelinger
2942411_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at der ikke skal betales selskabsskat af overskuddet fra en koncert
eller cirkusforestilling, såfremt arrangementet afholdes af en almennyttig fond/forening,
og overskuddet går til fondens/foreningens almennyttige uddelinger? Ministeren bedes i
den forbindelse redegøre for, hvorledes det helt konkret sikres, at reglerne ikke medfører
en konkurrencefordrejning i forhold til erhvervsvirksomheder.
Svar
Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 3, at den skattepligtige indkomst for almennyt-
tige fonde opgøres efter de regler, der gælder for selskaber. Det indebærer, at almennyt-
tige fonde beskattes af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed som fx afholdelse af en
koncert eller en cirkusforestilling mod vederlag i form af entré.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har almennyttige fonde mulighed for at fo-
retage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige for-
mål. Fondene kan desuden foretage fradrag for hensættelser til opfyldelse af almenvelgø-
rende eller på anden måde almennyttige formål. Der kan henvises til bestemmelserne i
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og 3.
Et tilsvarende regelsæt gælder for foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selv-
ejende institutioner, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med bestem-
melserne i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3.
Som det fremgår ovenfor, så er indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed skattepligtig
både for almennyttige fonde og foreninger
på samme måde som for erhvervsvirksom-
heder. Skattemæssigt er der således ikke i den henseende en forskelsbehandling, der kan
siges at være konkurrenceforvridende.
Det er rigtigt, at fonde og foreninger har særlige skattefradrag for deres uddelinger og
hensættelser til almennyttige formål. Fonde og foreninger kan altså helt eller delvist undgå
beskatning, hvis de vælger at uddele indtægter til almenvelgørende eller almennyttige for-
mål. Danske fonde og foreninger uddeler årligt milliarder af kroner til en bred vifte af al-
mennyttige formål inden for blandt andet forskning, kultur og sundhed, ligesom de i sti-
gende grad bidrager til at understøtte omstillingen til et mere grønt og bæredygtigt Dan-
mark.
Regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre på de grundlæggende skatteregler for
fonde og foreninger.
Side 2 af 2