SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at give et estimat på, hvad provenutabet vil være, hvis man bagudrettet fritog alle børsnoteringer de seneste syv år for lagerbeskatning

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2024-25

L 28 - endeligt svar på spørgsmål 17

Offentligt

14. november 2024

J.nr. 2024 - 2586

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-

ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-

ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 7. november 2024.

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at give et estimat på, hvad provenutabet vil være, hvis man bagudrettet fritog alle børsnoteringer de seneste syv år for lagerbeskatning

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. november 2024 fra Jakob Neua Nør-

gaard om præsentation anvendt under foretræde den 7. november 2024 jf. L 28 bilag 13.

Svar

Henvendelsen og præsentationen anvendt ved Jakob Neua Nørgaards foretræde for SAU

den 7. november 2024 vedrører den del af L 28, som omhandler forslaget om muligheden

for i en midlertidig periode på 7 år at vælge realisationsbeskatning af selskabers noterede

porteføljeaktier frem for lagerbeskatning.

Jakob Neua Nørgaard anfører en række forhold i sin præsentation. Herunder bl.a. oplys-

ninger fra en rådgiver om beskatningen af noterede porteføljeaktier og oplysninger om

regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, der fremgår af den juridiske vej-

ledning på

www.skat.dk.

Jakob Neua Nørgaard giver desuden et bud på, hvor mange sel-

skaber der er berørt af lagerbeskatningen i forbindelse med børsnoteringen af deres virk-

somhed, og en vurdering af det samlede mindreprovenu, hvis lovforslaget tillægges virk-

ning tilbage i tid.

Kommentar:

Som jeg også tidligere har bemærket

–

bl.a. i mit svar på spørgsmål 14

–

er jeg bekendt

med, at nogle iværksættere, som har organiseret sig således, at de efter børsnoteringen af

deres virksomhed gennem deres (holding)selskab ejer mindre end 10 pct. af det børsnote-

rede selskab, står med store udfordringer som følge af lagerbeskatningen af noterede por-

teføljeaktier. På den baggrund har jeg naturligvis forståelse for, at de ønsker, at lovforsla-

gets regler indføres med tilbagevirkende kraft.

Vedr. muligheden for at indføre reglerne med tilbagevirkende kraft henviser jeg til min

besvarelse af spørgsmål 14 til lovforslaget.

Med hensyn til oplysningerne om regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter

kan jeg oplyse, at der tidligere har været forskel på behandlingen af selskabers og perso-

ners aktier. For selskaber blev aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfa-

cilitet, behandlet som

”noterede”, mens tilsvarende aktier for personer, blev behandlet

som ”unoterede”.

Dette blev ændret med vedtagelsen af lovforslag L 6 (Forslag til lov om ændring af aktie-

sparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love,

FT 2023-2024). Fra 1. januar 2024 behandles aktier optaget til handel på en multilateral

handelsfacilitet således

som ”noterede”

for både selskaber og personer

I præsentationen fra Jakob Neua Nørgaard indgår en vurdering af de provenumæssige

konsekvenser ved at lade lovforslaget have virkning med tilbagevirkende kraft fra 1. ja-

nuar 2018. Hverken jeg eller Skatteministeriet er bekendt med forudsætningerne bag be-

regningerne fra Jakob Neua Nørgaard.

Side 2 af 3

Det fremgår af lovforslaget, at indførelsen af muligheden for at vælge realisationsbeskat-

ning medfører et varigt mindreprovenu på ca. 20 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd

(2025-niveau), hvilket er det årlige finansieringsbehov, der fremgår af den politiske aftale.

Det årlige mindreprovenu i de første år efter indførelsen ligger dog betydeligt højere end

den varige virkning, idet den årlige virkning fra det tidspunkt, hvor perioden med realisa-

tionsbeskatning udløber, modsvares af, at afkast fra tidligere års investeringer indtræder i

lagerbeskatning. Summen af de årlige virkninger fra 2025-2031, svarende til de første 7 år,

skønnes således til knap 580 mio. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd.

Der er i provenuvurderingen i lovforslaget taget udgangspunkt i den opgjorte værdi af de

seneste års danske børsnoteringer. Der er hertil foretaget en opregning af værdien for at

korrigere for, at reglerne

–

af hensyn til EU-reglerne om kapitalens fri bevægelighed

–

ikke kan forbeholdes aktier i danske børsnoterede selskaber.

Ovenstående vil også være gældende, hvis forslaget indføres med tilbagevirkende kraft.

En indførelse af forslaget med tilbagevirkende kraft vil indebære, at ikrafttrædelsestids-

punktet for initiativet fremrykkes til at være gældende for selskabers porteføljeaktier, der

er børsnoteret fra og med år 2018. Da finanslovsårene 2018-2024 allerede er afsluttet, vil

summen af udgifterne for disse år skulle afholdes i finanslovsåret 2025. Det indebærer, at

finansieringsbehov i 2025 vil udgøre knap 580 mio. kr. (2025-niveau).

Udover mindreprovenuet fra den udskudte beskatning vil et lovforslag, der tillægges tilba-

gevirkende kraft, indebære betydelige administrative udgifter i Skatteforvaltningen. Skatte-

styrelsen oplyser, at de med betydelig usikkerhed skønner, at det vil medføre administra-

tive konsekvenser svarende til knap 60 mio. kr.

Side 3 af 3