SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om at tilsende talepapir og det anvendte faktaark fra samrådet den 2. april 2025 om indsatsen med gældsinddrivelse hos skyldnere, der ikke længere er bosat i Danmark

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

2. april 2025

J.nr. 2025 - 2114

Kontor:

Forretning og Styring 3 [FS3]

Initialer:

JSR

Samrådsspørgsmål H

- Tale til besvarelse af spørgsmål H den 2. april 2025

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for indsatsen med gældsinddrivelse

hos skyldnere, der ikke længere er bosat i Danmark med særlig

fokus på ikke-danske statsborgere, redegøre for udviklingen de

seneste fem år samt redegøre for, om Gældsstyrelsen gør en

særlig indsats overfor denne gruppe af skyldnere?

Der henvises til artiklen: ”175.000 personer i udlandet skylder

Danmark over 18 milliarder”, DR.dk, den 4. marts 2025.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om at tilsende talepapir og det anvendte faktaark fra samrådet den 2. april 2025 om indsatsen med gældsinddrivelse hos skyldnere, der ikke længere er bosat i Danmark

Indledning

Min holdning til temaet for dagens samråd er klar:

Jeg bliver dybt forarget, når borgere stikker af fra deres gæld

til det offentlige og bosætter sig i udlandet.

Det er jo en provokation over for alle de lovlydige borgere og

virksomheder, når mennesker på den måde skruppelløst tør-

rer deres gæld af på fællesskabet.

Så tak, fordi jeg måtte komme i dag og redegøre for indsatsen

med at inddrive gæld hos skyldnere, der er bosat i udlandet.

Det giver mig lejlighed til at komme ind på tre ting:

1. Hovedtal og fakta på udlandsområdet

2. Mulighederne for at inddrive gælden hos skyldnere bo-

sat i udlandet

3. Status på de initiativer, vi har sat i gang på området

Side 2 af 16

Jeg er stærkt optaget af, at alle, der har gæld til det offentlige,

skal betale pengene tilbage til fælleskassen. Det gælder, uanset

om man er bosiddende i Danmark eller i udlandet. Og uanset

om man har dansk eller udenlandsk statsborgerskab.

Når gælden havner til inddrivelse i Gældsstyrelsen, så skyldes

det, at det ikke har været muligt for andre offentlige myndig-

heder at få skyldnerne til at betale på normal vis i opkræv-

ningsfasen. Derfor er de skyldnere, som ender hos Gældssty-

relsen, typisk dem med lavest betalingsevne og lavest beta-

lingsvilje.

Det gør det generelt til en stor udfordring for Gældsstyrelsen

at inddrive gæld fra skyldnere.

Og det gør bestemt ikke udfordringen mindre, hvis skyld-

nerne bor i udlandet. Her har Gældsstyrelsen nemlig ikke be-

føjelser til at inddrive gælden med tvang.

Side 3 af 16

Hvis skyldneren har lønindkomst eller anden A-indkomst el-

ler aktiver i Danmark, så er det nemmere. For så kan Gælds-

styrelsen foretage lønindeholdelse eller udlæg i indkomsten el-

ler aktiverne.

Men hvis skyldneren bor i udlandet, så er Gældsstyrelsens

muligheder begrænsede. Styrelsen kan sende rykkerskrivelser

ud. Eller ringe til skyldnerne, hvis styrelsen altså har kontakt-

oplysningerne.

Men styrelsen har ikke de samme myndighedsbeføjelser

–

som fx muligheden for at foretage lønindeholdelse

–

i forbin-

delse med inddrivelse i udlandet. Derfor er vi afhængige af

hjælp fra udenlandske myndigheder for at kunne inddrive gæl-

den.

Hvis vi effektivt skal kunne inddrive gælden fra skyldnere i

udlandet, forudsætter det to ting.

Side 4 af 16

For det første; at der er internationale aftaler om gensidig bi-

stand, når det gælder oplysninger og inddrivelse.

Og for det andet; at Gældsstyrelsen har oplysninger om skyld-

nerens adresse eller opholdsland.

For at vise, hvordan gældsbilledet for skyldnere bosat i udlan-

det ser ud, har jeg medtaget og omdelt en planche med nøgle-

tal.

Tal og fakta om skyldnere og gæld i udlandet

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har en fælles, faktabaseret re-

ferenceramme. Og at vi har proportionerne på plads. Derfor

vil jeg nu fremhæve nogle få nøgletal.

Ved udgangen af 2024 var der i alt 211.000 skyldnere med og

uden dansk CPR-nr. bosiddende i udlandet. Jeg gentager:

211.000 skyldnere.

Side 5 af 16

Deres samlede gæld var på 21,3 mia. kr. Heraf udgjorde på-

løbne inddrivelsesrenter knap 30 pct., svarende til 6,2 mia. kr.

Antallet af skyldnere har ligget relativt stabilt de seneste år.

Der har dog været et mindre fald på 8.000 skyldnere fra 2023

til 2024.

Tilgangen af ny gæld har været svagt stigende i de seneste år.

Det handler først og fremmest om en løbende tilskrivning af

inddrivelsesrenter.

Hver syvende af de 211.000 skyldnerne i udlandet har dansk

statsborgerskab. Men de tegner sig for knap 40 pct. af den

samlede gæld svarende til 8,1 mia. kr. Disse skyldnere må for-

modes at have en nær tilknytning til Danmark, og en andel af

dem vil formentlig bosætte sig i Danmark igen på et senere

tidspunkt. Gældsstyrelsen vil så i mange tilfælde igen få mulig-

hed for at tvangsindrive de hjemvendte danskeres gæld.

Side 6 af 16

Hvis vi rangerer bopælslandene efter gældens størrelse, så ud-

gør Sverige, Polen og Tyskland top-3.

Ud af de 211.000 skyldnere i udlandet opholder over en tred-

jedel af dem sig i et ukendt opholdsland. Svarende til 83.000

skyldnere. De har en samlet gæld på 8,3 mia. kr.

Inddrivelse hos skyldnere i udlandet

Det er som nævnt en meget svær opgave for danske myndig-

heder at inddrive gæld i udlandet. Udfordringen er, at Gælds-

styrelsen ikke har myndighedsbeføjelser til at inddrive gælden

med tvang i udlandet.

Af gode grunde kan vi ikke forbyde borgere at flytte over lan-

degrænserne. Vi kan heller ikke sætte dem i ”gældsfængsel”.

Men at vi står med svære odds, skal ikke være en undskyld-

ning for ikke at gøre, alt hvad vi overhovedet kan.

Side 7 af 16

Jeg vil i den forbindelse gerne erkende, at indsatsen for at ind-

drive gæld fra borgere, der er flyttet til udlandet, i en lang år-

række har været utilstrækkelig og underprioriteret.

Det gælder både før og efter 2015. Altså det år, hvor gælds-

inddrivelsen brød sammen, og hvor det gamle inddrivelsessy-

stem EFI blev lukket ned.

Her 10 år senere står vi trods alt et bedre sted

–

selvom vi

ikke står et godt sted.

Nu vil jeg kort gennemgå de væsentligste initiativer og indsat-

ser, der er iværksat

nationalt

internationalt

de seneste år. Og

som der fortsat arbejdes med.

Gældsstyrelsens udlandsplan

Det første, jeg vil nævne, er Gældsstyrelsens plan fra 2023.

Side 8 af 16

I sommeren 2023 lancerede styrelsen en plan, der skal styrke

mulighederne for at inddrive gæld i udlandet. Med planen

blev området opprioriteret og tilført flere ressourcer svarende

til 14 årsværk. Der er således knap 90 årsværk, der arbejder

med udlandsopgaven i Gældsstyrelsen. Herudover består pla-

nen af en række initiativer i forhold til at styrke indsatsen med

inddrivelsen i udlandet.

I planen er der fx fokus på at anvende de muligheder, som de

eksisterende internationale aftaler giver Danmark i forhold til

at få bistand og oplysninger.

En meget vigtig og helt særlig indsats handler om at styrke

Gældsstyrelsens muligheder for at få fat i adresse- og kontakt-

oplysninger på skyldnere i udlandet. Det gør styrelsen ved at

sende anmodninger til udenlandske myndigheder. Det sker

også gennem samarbejde med andre myndigheder i Danmark.

Og via de danske ambassader rundt om i verden.

Side 9 af 16

På de indre linjer arbejdes der på at forbedre systemunder-

støttelsen af området, som i dag er en manuel og ressource-

tung opgave. Systemudviklingsbehovene er kortlagt og for-

ventes færdigudviklet successivt til ibrugtagning fra ultimo

2025 frem mod 2027. Dette tiltag vil effektivisere arbejdet

med bl.a. anvendelse af adresseoplysninger og udarbejdelse og

fremsendelse af bistandsanmodninger.

Jeg synes, det er positivt, at antallet af anmodninger om bi-

stand, som Danmark sender til udenlandske myndigheder, si-

den 2023 kun er gået én vej

–

nemlig op.

Der er således ved udgangen af 2024 sendt ca. 1.400 bistands-

anmodninger til udlandet om hjælp til inddrivelse, og der er i

alt ca. 2.000 aktive bistandsanmodninger. Det gælder også an-

modninger om adresseoplysninger, hvor der er fremsendt ca.

4.700 anmodninger om oplysningsbistand til udenlandske

myndigheder og ambassader.

Side 10 af 16

Gældsstyrelsen har et særligt fokus på, at anmodningerne om

bistand bliver målrettet to grupper af skyldnere: Nemlig dem,

der har en stor samlet gæld til det offentlige. Og dem, der har

en gæld til private underholdsbidrag, hvor staten ikke lægger

pengene ud som forskud.

Sidstnævnte har den seneste tid været særligt i fokus. Det

skyldes, at Gældsstyrelsen tilbage i efteråret 2024 fik kritik fra

Folketingets Ombudsmand for ikke at løse opgaven med ej

forskudsvist udlagte underholdsbidrag hos skyldnere i udlan-

det godt nok. Det er selvfølgelig en kritik, som jeg tager me-

get alvorligt.

Udvidet nordisk samarbejde

Det andet, jeg vil nævne, er et styrket nordisk samarbejde.

Side 11 af 16

Skatteministeriet er i gang med at undersøge, om vi kan indgå

en aftale med de øvrige nordiske lande om et udvidet samar-

bejde om inddrivelse af gæld. Samarbejdet skal blandt andet

omfatte misligholdt SU-gæld.

Ikraftsættelse af Haagerkonventionen 2007 i Danmark

I relation til inddrivelse af danske underholdsbidrag i udlan-

detvil jeg fremhæve, at vi sammen med Social- og Boligmini-

steriet er ved at se på mulige forbedringer. Det drejer sig bl.a.

om ikraftsættelse af Haagerkonventionen om underholdspligt

fra 2007, der vil styrke det internationale samarbejde om un-

derholdspligt, herunder udvide samarbejdet til også at omfatte

bl.a. USA.

Bilaterale aftaler

Bilaterale aftaler er også en vigtig vej.

Side 12 af 16

Skatteministeriet har

–

ud over de nordiske lande

–

tidligere

henvendt sig til Tyskland, Polen og Storbritannien, der er

blandt de lande, hvor flest skyldnere har bopæl.

Formålet har været at indgå bilaterale aftaler om gensidig bi-

stand ved inddrivelse af bl.a. SU-gæld.

Desværre har det ikke været muligt at indlede forhandlinger

med disse lande.

Det betyder ikke, at vi giver op. Jeg har bedt mit embedsværk

om at følge op på denne indsats med en opdateret vurdering

af hvilke lande, det aktuelt kan være relevant at forhandle

med. Og jeg er indstillet på at løfte sagen til ministerniveau

med mine udenlandske kollegaer i de pågældende lande.

Nyt EU-redskab

Og så er der EU.

Side 13 af 16

Regeringen mener, at det på langt sigt vil være oplagt med et

fælles EU-redskab til at inddrive andre offentlige gældsposter

end skattegæld. Som fx misligholdt SU-gæld.

Derfor har Skatteministeriet tidligere været i dialog med EU-

Kommissionen om en sådan langsigtet løsning.

Men vi oplever, at der her og nu ikke er andre EU-lande, der

oplever det samme presserende behov som Danmark.

En løsning på EU-niveau forudsætter, at både Kommissionen

og de øvrige EU-lande er enige med Danmark i, at der skal

findes en fælleseuropæisk løsning. Lige nu står Danmark lidt

alene med den holdning.

Igen er regeringen ikke indstillet på at give op. Vi mener nem-

lig, at et fælles EU-redskab vil være én af de mest effektive

Side 14 af 16

løsninger på vores udfordring med at inddrive gæld i andre

lande.

Derfor har jeg bedt mit embedsværk om at undersøge mulig-

hederne for en fornyet dialog om initiativet. Det kunne ek-

sempelvis ske i forbindelse med, at Danmark har EU-for-

mandskabet.

Afslutning

Som det fremgår af det, jeg har fortalt, så findes der ingen

hurtige snuptagsløsninger, der fra den ene dag til den anden

kan effektivisere Danmarks inddrivelse af gæld fra borgere i

udlandet.

Det skyldes som tidligere nævnt, at Danmark ikke har samme

myndigbeføjelser

–

som fx muligheden for at foretage lønin-

deholdelse

–

i udlandet. Vi er afhængige af samarbejdet med

udenlandske myndigheder.

Side 15 af 16

Men som jeg også har fortalt, er der en række initiativer i gang

for at styrke netop dét samarbejde. Og jeg er som minister

mere end indstillet på at afsøge alle muligheder både politisk,

lovgivningsmæssigt og administrativt for at løfte området

yderligere.

For som jeg sagde indledningsvist: Vi skal ikke acceptere, at

langt over 200.000 skyldnere med en samlet gæld til fællesska-

bet på over 21 mia. kr. er stukket af til udlandet. Vi skal have

så mange af de penge som muligt hjem til Danmark igen.

Tak for ordet.

Side 16 af 16