Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2998636_0001.png
1. april 2025
J.nr. 2025 - 2193
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 10. marts 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Franciska Rosenkilde (ALT).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 264: MFU spm. om, hvad det vil koste at halvere momsen på alle danske økovarer
2998636_0002.png
Spørgsmål
Hvad vil det koste at halvere momsen på alle danske økovarer?
Svar
Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 684 (alm. del) af 10. september 2024.
Det fremgår af besvarelsen, at det danske momssystem baserer sig på fælles EU-moms-
regler, som findes i momssystemdirektivet. I direktivet er der fastsat en normalsats på mi-
nimum 15 pct. med mulighed for, at medlemslandene kan vælge at nedsætte momssatsen
for visse varer/varegrupper. Det kan fx være på alle fødevarer eller på fødevarekategorier
som fx frugt og grønt. Det er en forudsætning, at den nedsatte momssats hverken er dis-
kriminerende eller konkurrenceforvridende.
Det er Skatteministeriets vurdering, at det ikke vil være muligt inden for rammerne af
EU-retten at nedsætte momssatsen på økologiske fødevarer uden samtidig at nedsætte
momssatsen på ikke-økologiske fødevarer, da dette vil medføre en forskelsbehandling af
ikke-økologiske fødevarer på baggrund af produktionsformen og ikke selve varen. En så-
dan forskelsbehandling af varer på baggrund af produktionsformen vil medføre en kon-
kurrenceforvridning, da varerne, uanset produktionsform, er substituerbare.
Vurderingen af, om forskellige varer må anses for indbyrdes substituerbare, foretages
med henblik på at fastslå, om de pågældende varer befinder sig på samme produktmarked
og således er i konkurrence med hinanden. Graden af substituerbarhed afhænger af, i
hvilket omfang en lille, varig ændring af prisen på den ene vare må antages at påvirke sal-
get af den anden vare. Varers indbyrdes substituerbarhed afhænger derfor af forbrugernes
syn på de pågældende varer
Det er således uden betydning, om økologiske fødevarer er underlagt anden regulering,
der stiller krav til produktionsformen, når vurderingen angår muligheden for at indføre
nedsat moms.
Side 2 af 2