SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm. om en afgift på afbrænding og pyrolyse af dansk træ, halm og biogasrestfibre svarende til disse ressourcers alternative økonomiske værdi i Danmarks LULUCF-regnskab

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

14. november 2024

J.nr. 2024 - 7695

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 18. oktober 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Rasmus Stoklund

/ Jacob Vastrup

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm. om en afgift på afbrænding og pyrolyse af dansk træ, halm og biogasrestfibre svarende til disse ressourcers alternative økonomiske værdi i Danmarks LULUCF-regnskab

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om en afgift på afbrænding og pyrolyse af dansk træ, halm og bio-

gasrestfibre svarende til disse ressourcers alternative økonomiske værdi i Danmarks LU-

LUCF-regnskab

–

hvis de i stedet efterlades i skoven eller udbringes på landbrugsjord

–

vil sikre en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig anvendelse af disse ressourcer?

Svar

Det lægges til grund, at der spørges til prissætning af den alternative CO

-effekt i LU-

LUCF-sektoren ved afbrænding og pyrolyse af dansk biomasse i form af træ, halm eller

biogasrestfibre.

Vedr. opgørelsen af LULUCF-regnskabet er der indhentet bidrag fra Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet:

”I overensstemmelse med IPCC’s retningslinjer opgøres der ikke udledninger ved afbræn-

ding af vedvarende energiressourcer, herunder træ og anden biomasse. En afgift på af-

brænding af træ og anden biomasse vil således ikke være en afgift, der afspejler udled-

ningskilderne i Danmarks LULUCF-regnskab. For træ opgøres udledningen i skovsekto-

ren på baggrund af nettotilvæksten, dvs. kombinationen af tilvækst og hugst af skoven.

Der indregnes efterfølgende en negativ udledning i kategorien høstede træprodukter, hvis

træet ikke afbrændes, men anvendes til møbler, byggemateriale eller øvrige træprodukter.

Tilsvarende gør sig gældende ift. halm og biogasrestfibre, der udbringes eller efterlades på

marken, og opbygning af kulstofpulje kan midlertidigt give anledning til negative udled-

ninger, der opgøres under landbrugsjorders kulstofpulje i LULUCF-sektoren. Der vil

imidlertid også være lattergasudledninger som følge af nedbrydningen af det organiske

materiale på marken, som opgøres under afgrøderester i landbrugssektoren, der skal mod-

regnes lagringseffekten i LULUCF-sektoren. Biokul produceret ved pyrolyse, opgøres li-

geledes som negative udledninger under landbrugsjorders kulstofpulje i LULUCF-sekto-

ren, da biokullet forudsættes at udbringes på landbrugsjord.”

Teoretisk vil en ensartet CO

e-afgift

på tværs af alle udledningskilder, inklusive ”negativ”

afgift (dvs. tilskud) på negative udledninger, som udgangspunkt medføre de samfunds-

økonomiske billigste CO

e-reduktioner. Dette vil som udgangspunkt tilsige CO

e-afgift

også på nettoudledninger i LULUCF-sektoren, eller evt. dele heraf. I en opgørelse af sam-

fundsøkonomiske omkostninger skal imidlertid indregnes administrative omkostninger.

Ved indførelse af afgifter (eller tilskud) bør derfor foretages afvejning af de administrative

omkostninger ift. den opnåede klimaeffekt.

En afgift forudsætter, at der i praksis opgøres et afgiftsgrundlag for hver enkelt virksom-

hed omfattet af afgiften. Når der vil være høje administrationsomkostninger forbundet

med at opgøre et retvisende grundlag for den enkelte virksomhed, kan det således være

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at undlade at lægge afgift på visse udledningskilder.

Side 2 af 3

En afgift på udledning i skovsektoren, eller på dele heraf, ville være yderst vanskelig at ad-

ministrere og kontrollere i praksis. Det skal ses i lyset af, at der fx vil skulle opgøres et af-

giftsgrundlag for hver enkelt lodsejer med skov. Det må således formodes, at der ville

være væsentlige administrationsomkostninger. Ekspertgruppen for en grøn skattereform

har ikke anbefalet afgift på udledning i skovsektoren.

For halm og biogasrestfibre, der udbringes på landbrugsjord, har disse en begrænset og

midlertidig lagringseffekt, hvorfor der er et meget lille potentiale for CO

-reduktioner. Set

i forhold til at det samtidig må formodes, at der ville være væsentlige administrationsom-

kostninger ved en afgiftsregulering, vurderes det umiddelbart at være samfundsøkono-

misk hensigtsmæssigt ikke at afgiftsregulere udledninger fra halm og biogasrestfibre. Ek-

spertgruppen for en grøn skattereform har ikke inkluderet udbringning af halm og biogas-

restfibre på marken i deres anbefalinger til afgiftsmodeller.

Aftale om et Grønt Danmark

er det aftalt, at der afsættes en tilskudspulje på 10 mia. kr. til

lagring af biokul produceret ved pyrolyse frem mod 2045, som skønnes at give reduktio-

ner for 0,3 mio. ton CO

i 2030. Ved beregninger af CO

-effeker og skyggepriser for bio-

kul modregnes det CO

-optag/negative udledning, der vil være ved at udbringe biomas-

sen på marken i stedet for at lave den til biokul.

Samtidig er det aftalt at øge CO

-optaget i danske skove ved at give tilskud til skovrejs-

ning på i alt 250.000 hektar frem mod 2045, som skønnes at give reduktioner på 0,1 mio.

ton i 2030 og 0,5 mio. ton i 2035. Ved beregninger af CO

-effekter og skyggepriser for

skov er der taget højde for den udledning skoven har ved hugst af træerne.

Side 3 af 3