SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/2-24 fra Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning om materiale omtalt på mødet i Skatteudvalget den 19/2-25

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

17. marts 2025

J.nr. 2025 - 1615

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 230 af 19. februar 2025 (alm. del).

Rasmus Stoklund

/ Maiken Bøgelund Bek

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/2-24 fra Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning om materiale omtalt på mødet i Skatteudvalget den 19/2-25

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. februar 2025 fra Retssikkerhedsallian-

cen for bedre skattelovgivning om materiale omtalt på mødet i Skatteudvalget den 19.

februar 2025, jf. SAU alm. del - bilag 145.

Svar

Jeg har som skatteminister et stort fokus på retssikkerheden for skatteyderne, og i regerin-

gen vil vi løbende tage initiativer, der styrker retssikkerheden for borgere og virksomhe-

der i Danmark på skatteområdet.

Derfor har jeg i svar af 7. oktober 2024 til Retssikkerhedsalliancen oplyst, at jeg hilser

Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning velkommen og ser frem til dialogen,

ligesom jeg har oplyst, at det som skatteminister altid er nyttigt at få relevante input fra

dem, der bruger reglerne i praksis. Svaret er vedlagt.

I forhold til de tre early warnings som er vedlagt udvalgsspørgsmålet, kan jeg oplyse føl-

gende:

1. Mulighed for ekstraordinær genoptagelse

I forhold til Retssikkerhedsalliancens early warning vedrørende mulighed for ekstraordi-

nær genoptagelse kan jeg henvise til mit vedlagte svar af 7. oktober 2024 til Retssikker-

hedsalliancen for bedre skattelovgivning.

2. Registrering af udenlandske værdipapirdepoter

I forhold til Retssikkerhedsalliancens early warning vedrørende registrering af udenland-

ske værdipapirdepoter bemærkes, at reglerne, som det også fremgår af henvendelsen, bl.a.

blev indført for at undgå spekulation i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på ak-

tier i et udenlandsk depot, idet den skattepligtige har mulighed for at undgå, at de danske

skattemyndigheder får oplysninger om erhvervelsen af en aktie, hvor der ikke indgås af-

tale med den udenlandske fondshandler om indberetning. Hermed kan den skattepligtige

spekulere i kun at oplyse tab på sådanne aktier, og undlade at oplyse om eventuelle gevin-

ster.

For bl.a. at undgå denne form for spekulation og for netop at skabe incitament til, at fysi-

ske personer selv indberetter investeringerne, er tabsfradrag på aktier optaget til handel på

et reguleret marked betinget af, at Skattestyrelsen har modtaget oplysning om erhvervel-

sen af aktien senest den 1. juli i året efter indtræden af fuld skattepligt/erhvervelsen af ak-

tien.

Retssikkerhedsalliancen foreslår en reparationsmulighed, som begrænses til de situationer,

hvor der sker udveksling af oplysninger via Common Reporting Standard (CRS), eller til-

svarende ordninger, eller hvor skatteyderen allerede har selvangivet vedrørende de pågæl-

dende værdipapirer.

Side 2 af 5

Hertil kan jeg oplyse, at CRS som udgangspunkt ikke indebærer, at Skattestyrelsen modta-

ger automatisk indberetning om konkrete værdipapirer i et udenlandsk depot. CRS inde-

bærer, at finansielle institutter har pligt til at identificere og indberette oplysninger om fi-

nansielle konti generelt. En undtagelse i de situationer, hvor der sker udveksling af oplys-

ninger via CRS, vurderes ikke i tilstrækkelig grad at kunne sikre formålet med reglerne.

Jeg kan desuden oplyse, at der i visse tilfælde er mulighed for at supplere eller rette indbe-

retningerne, uanset at dette ikke sker inden for tidsfristen. Det er tilfældet, hvor en fonds-

handler efter de gældende regler har foretaget indberetningerne på vegne af den skatte-

pligtige. Fondshandleren har bl.a. mulighed for at supplere eller rette indberetningerne

med virkning for fradragsretten frem til genoptagelsesfristerne for det indkomstår, hvori

aktien sælges.

I forhold til Retssikkerhedsalliancens forslag om, at det forvaltningsmæssigt i højere grad

sikres, at personer, der er omfattet af regelsættet, guides til, at reglerne overholdes, kan jeg

oplyse, at Skatteministeriet har stor fokus på aktieområdet og har gennemført en række

initiativer for at sikre regelefterlevelse på området. Derudover arbejder Skattestyrelsen lø-

bende på at optimere it-løsningen i TastSelv Borger.

Jeg er naturligvis enig i, at vi så vidt muligt skal undgå, at almindelige borgere, der flytter

til Danmark, afskæres fra tabsfradrag på grund af manglende kendskab til oplysningskra-

vet. Jeg vil derfor bede Skattestyrelsen overveje, om der

–

fx via en målrettet kommunika-

tionsindsats eller andre initiativer

–

er mulighed for at nedbringe sådanne tilfælde, uden at

formålet med reglerne forspildes.

3. Mulighed for henstand

I forhold til Retssikkerhedsalliancens early warning vedrørende mulighed for henstand kan

jeg henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsen kan i forhold til sagsbehandlingstiden for anmodning om henstand oplyse,

at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2024 var 134 dage mod 73 dage i 2023. Stignin-

gen skyldes flere forhold, herunder en stigning i antallet af anmodninger, en øget komplek-

sitet i sagerne samt medarbejderafgang. Skattestyrelsen finder, at sagsbehandlingstiden er

for lang, og der arbejdes løbende på at nedbringe sagsbehandlingstiden, bl.a. ved at opti-

mere og automatisere sagsgange og processer.

Det er korrekt, at en klage over skatteansættelsen og en anmodning om klagebetinget hen-

stand ikke har opsættende virkning. Det fremgår af statsskatteloven § 38, 2. pkt. Det bety-

der, at opkrævning og inddrivelse kan fortsætte, indtil der bevilges henstand.

Skattestyrelsen tager selvfølgelig Borger- og retssikkerhedschefens undersøgelse alvorligt

og er meget opmærksom på de problemstillinger, som den lange sagsbehandlingstid for

henstandsanmodninger rejser. Skattestyrelsens og Gældsstyrelsens processer tager i vidt

omfang højde for, om der foreligger en ubehandlet anmodning om henstand.

Side 3 af 5

Gældsstyrelsen foretager således som alt overvejende udgangspunkt ikke udlæg for fordrin-

ger omfattet af en ubehandlet henstandsanmodning. Hvis en skyldner er tilsagt til en ud-

lægsforretning og først herefter anmoder om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51,

vil inddrivelsen blive stoppet for så vidt angår de fordringer, der er omfattet af henstands-

anmodningen. Hvis det vurderes, at der er tungtvejende hensyn, der taler for i en udlægs-

forretning at kunne medtage fordringer, der er omfattet af en ubehandlet henstandsanmod-

ning, har Gældsstyrelsen mulighed for at anmode Skattestyrelsen om at hastebehandle an-

modningen om henstand.

Som altovervejende udgangspunkt indgiver Gældsstyrelsen heller ikke konkursbegæring

baseret på fordringer omfattet af en ubehandlet henstandsanmodning. Gældsstyrelsen har

også i disse tilfælde mulighed for at anmode Skattestyrelsen om at hastebehandle anmod-

ningen om henstand, hvis det vurderes væsentligt at kunne medtage fordringerne i en kon-

kursbegæring.

Gældsstyrelsen kan dog, hvis der foreligger helt særlige grunde, medtage fordringer, der er

omfattet af en ubehandlet henstandsanmodning, i en konkursbegæring. Særlige grunde kan

være svig, begrundet mistanke om, at aktiver vil blive fjernet, eller kendskab til omstødelige

dispositioner af en vis størrelse, hvor det er nødvendigt at etablere en fristdag. Dette be-

grundes bl.a. med, at Gældsstyrelsen allerede nu ser en tendens til forhaling af inddrivelsen,

ligesom de skyldnere, som Gældsstyrelsen fastholder indsatser over for, og som har en

ubehandlet henstandsanmodning, allerede har vist en vilje til at omgå regler og dermed ikke

uden videre vil lade deres aktiver indgå til fyldestgørelse af Skatteforvaltningens krav. I disse

tilfælde er det af afgørende betydning, at der kan ske en fremrykket indsats. Det er kun i få

tilfælde, og hvor tungtvejende hensyn taler herfor, at fordringer omfattet af en ubehandlet

henstandsanmodning medtages i en konkursbegæring.

Gældsstyrelsen har ikke mulighed for automatisk at tage højde for en anmodning om hen-

stand ved Skattestyrelsen i forbindelse med lønindeholdelse, da denne indsats altoverve-

jende igangsættes automatisk. Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen har derfor aftalt, at Skatte-

styrelsen i kvitteringer for anmodninger om klagebetinget henstand vejleder borgeren om

muligheden for at kontakte Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen vil som udgangspunkt berostille

lønindeholdelsen for skattekrav, hvis borgeren hos Skattestyrelsen har en ubehandlet an-

modning om henstand, der vedrører disse skattekrav.

I forhold til forslaget om automatisk at give henstand, hvis der anmodes herom, bemærkes

det, at Skattestyrelsen i 2024 gav afslag på klagebetinget henstand i 36 procent af sagerne,

enten som følge af fare for tab (otte procent), eller fordi de formelle betingelser for hen-

stand ikke var opfyldt (28 procent).

En ordning, hvor der automatisk meddeles henstand, vil efter Skattestyrelsens opfattelse

medføre en stigning i antallet af anmodninger om henstand, særligt for så vidt angår forsla-

get om efter anmodning at give henstand, selvom der ikke er klaget, idet anmodningen blot

skal være indgivet inden for klagefristen. Desuden vil denne form for henstand skulle op-

hæves efter klagefristen udløb, hvis der ikke er klaget, hvilket skal ske via manuel

Side 4 af 5

gennemgang af sagerne. Herudover må der forventes et yderligere pres på sagsbehandlings-

tiderne vedrørende henstandsanmodninger.

Dette skyldes, at sager, hvor der efterfølgende skal træffes afgørelse om at ophæve den

automatisk meddelte henstand, fordi der vurderes at være nærliggende fare for tab, alene

vil kunne identificeres via en manuel gennemgang af alle sager, hvor der bl.a. vil skulle

foretages en undersøgelse af konkurshistorik, en økonomisk vurdering samt en vurdering

af betalingsevne og -vilje. Dermed vil der opstå en øget risiko for, at svigsvirksomheder og

lignende kan unddrage aktiver i perioden frem til det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen efter-

følgende træffer afgørelse om at ophæve den automatisk meddelte henstand.

Tilsvarende vil sager, hvor de formelle betingelser for klagebetinget henstand ikke er op-

fyldt, alene kunne identificeres via en manuel gennemgang af alle sager, hvor det bl.a. vil

skulle undersøges, om der er en verserende klagesag (gælder ikke i perioden frem til klage-

fristens udløb), om skattekravet er helt eller delvist betalt, samt om kravet er særskilt op-

krævet.

Skattestyrelsen vurderer således ikke, at de to løsningsforslag vil medføre en effektivisering

af sagsbehandlingen. Hertil kommer, at de to løsningsforslag ikke umiddelbart systemtek-

nisk kan understøttes. Der vil således være behov for en efterfølgende gennemgang af

samtlige sager, hvor der er truffet afgørelse om automatisk henstand.

Endelig vil forslagene om, at der automatisk gives henstand ved anmodning herom, både

indebære en gældsophobning og samtidig forringe Gældsstyrelsens muligheder for at sikre

aktiver og derved medvirke til en væsentlig forøgelse af de tab, som staten vil lide. Dette

gælder også, selvom Skattestyrelsen efter en konkret vurdering vil kunne træffe afgørelse

om, at der i en sag ikke skal ydes henstand, idet inddrivelsesindsatsens fortsættelse vil være

betinget af en hastebehandling hos Skattestyrelsen.”

Side 5 af 5