Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2991135_0001.png
17. marts 2025
J.nr. 2025 - 1607
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 229 af 19. februar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Rasmus Stoklund
/ Maiken Bøgelund Bek
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om at redegøre for praksis vedrørende den skattemæssige “realitetsgrundsætning, hvorefter skattemyndighederne kan tilsidesætte arrangementer, der er uden reelt indhold, men alene konstrueret med henblik på at opnå en skattefordel og i stedet lade dispositionen beskatte efter de økonomiske realiteter
2991135_0002.png
Spørgsmål
Vil
ministeren redegøre for praksis vedrørende den skattemæssige “realitetsgrundsæt-
ning”, hvorefter skattemyndighederne kan tilsidesætte
arrangementer, der er uden reelt
indhold, men alene konstrueret med henblik på at opnå en skattefordel og i stedet lade di-
spositionen beskatte efter de økonomiske realiteter? Gælder denne grundsætning ikke
også til skatteyderens fordel?
Svar
Ved beskatning tages der i almindelighed udgangspunkt i parternes egen civilretlige kvali-
fikation af en konkret disposition. Indholdet af civilretlige aftaler må derfor som udgangs-
punkt respekteres af skattemyndighederne, når de skattemæssige konsekvenser af afta-
lerne skal fastlægges.
Jan Pedersen introducerede begrebet
”realitetsgrundsætningen” i sin disputats Skatteud-
nyttelse fra 1989. I Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, 10. udgave (2024), s. 163, beskrives
realitetsgrundsætningen som en ulovbestemt generalklausul,
hvis hovedindhold er ”kravet
om, at beskatningen ved skatteudnyttelser knyttes til realøkonomien og realindholdet i de
dispositioner, som beskatningen skal ske i forhold til snarere end til dispositionernes for-
melle iklædning. Generalklausulen anvendes ved en klar uoverensstemmelse mellem den
indre realitet og den ydre formelle fremtoning.”
Realitetsgrundsætningen har givet anledning til debat, men der er samtidig i teorien almin-
delig enighed om, at de danske domstole, herunder Højesteret, utvivlsomt ikke vil bortse
fra realiteten i et givent arrangement, hverken på skatteområdet eller på andre retsområ-
der, jf. fx Anders Nørgaard Laursen i Jane Bolander m.fl., Lærebog om indkomstskat, 20.
udgave (2023), s. 155.
Da ”realitetsgrundsætningen” er et udtryk, som nogle teoretikere benytter som
en over-
ordnet samlebetegnelse for tilfælde, hvor domstolene ved beskatningen lægger vægt på en
transaktions realitet frem for på den formelle betegnelse, som parterne i transaktionen har
benyttet, vurderes det ikke muligt at give en egentlig redegørelse for praksis herom.
Det bemærkes, at det principielt ikke kan afvises, at der kan være tilfælde, hvor parterne i
en transaktion kan henvise til, at de har anvendt en ”forkert” kvalifikation af transaktio-
nen, og at de derfor vil kunne kræve, at beskatningen gennemføres på grundlag af den
transaktion, som reelt er foretaget. Har en skatteyder faktisk foretaget en bestemt disposi-
tion, som har haft virkninger i forhold til omverdenen, kan ”realitetsgrundsætningen” dog
ikke føre til, at den skattepligtige kan kræve, at der ved beskatningen bortses fra denne
faktisk foretagne disposition.
Side 2 af 2