SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm., om Gældsstyrelsen i forbindelse med, at styrelsen fremsatte en konkursbegæring af selskabet LightsCopenhagen ApS for forfalden momsgæld for 1,2 millioner kroner, anmeldte eller burde have anmeldt selskabet for skyldnersvig efter straffelovens § 283 eller momsunddragelse efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

10. marts 2025

J.nr. 2025 - 1433

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 214 af 12. februar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Rasmus Stoklund

/ Katrine Baadsgaard Görtz

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm., om Gældsstyrelsen i forbindelse med, at styrelsen fremsatte en konkursbegæring af selskabet LightsCopenhagen ApS for forfalden momsgæld for 1,2 millioner kroner, anmeldte eller burde have anmeldt selskabet for skyldnersvig efter straffelovens § 283 eller momsunddragelse efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om Gældsstyrelsen i forbindelse med, at styrelsen fremsatte

en konkursbegæring af selskabet LightsCopenhagen ApS for forfalden momsgæld for 1,2

millioner kroner, anmeldte eller burde have anmeldt selskabet for skyldnersvig efter straf-

felovens § 283 eller momsunddragelse efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, og

vil ministeren tilkendegive hvorvidt ministeren er enig med spørgeren i, at Gældsstyrelsen

fremover, eventuelt ved brug af kunstig intelligens eller andre automatiske foranstaltnin-

ger og i operativt samarbejde (ODIN-samarbejdet) med Skattestyrelsen, Erhvervsstyrel-

sen, Finanstilsynet og National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), altid skal vurdere

om straffeloven kan være overtrådt, når juridiske eller fysiske personer har forfalden mis-

ligholdt gæld til skat eller moms, der overstiger 500.000 kroner? Der henvises til DR-pro-

grammet »Kontant: Farvel og Dubai« den 6. februar 2025.

Svar

Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om konkrete sager, og i lyset af bl.a. den særlige

tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, finder jeg det mest korrekt ikke at re-

degøre for de pågældende oplysninger.

Jeg kan herudover henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:

”Gældsstyrelsen

kan generelt oplyse, at Gældsstyrelsens opgave er at inddrive gæld til det

offentlige. Gældsstyrelsen kan i den forbindelse begære en skyldner konkurs, såfremt

konkursbetingelserne er opfyldt. Afsiges der konkursdekret, udpeger skifteretten en kura-

tor.

Kurator har i medfør af konkursloven pligt til at underrette politiet, såfremt kurator i for-

bindelse med bobehandlingen afdækker eventuelle strafbare forhold. Det skyldes, at det

er kurator, der varetager den egentlige administration af konkursboet, og at kurator derfor

vil have den nærmeste adgang til de oplysninger, der skal danne grundlag for en anmel-

delse.

Hvis Gældsstyrelsen i forbindelse med inddrivelsen bliver opmærksom på forhold, der har

betydning for andre myndigheders område, fx skyldnersvig, overtrædelse af skatte-, told-,

afgifts- eller tilskudslovgivningen eller andre straffelovsovertrædelser, kan Gældsstyrelsen

videregive oplysningerne til relevante myndigheder, herunder fx Skattestyrelsen eller poli-

tiet. Videregivelse af oplysninger sker altid efter en konkret vurdering og efter de alminde-

lige regler i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Gældsstyrelsen har desuden et tæt samarbejde med andre myndigheder i Al Capone-sam-

arbejdet og ODIN-samarbejdet, hvor der, uanset tavshedspligt i anden lovgivning, kan

videregives oplysninger mellem de deltagende myndigheder.

Gældsstyrelsen anvender ikke i dag kunstig intelligens eller andre automatiske foranstalt-

ninger til at vurdere, om der skal videregives oplysninger til andre myndigheder.”

Side 2 af 2