Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2987846_0001.png
10. marts 2025
J.nr. 2025 - 1433
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 214 af 12. februar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Rasmus Stoklund
/ Katrine Baadsgaard Görtz
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm., om Gældsstyrelsen i forbindelse med, at styrelsen fremsatte en konkursbegæring af selskabet LightsCopenhagen ApS for forfalden momsgæld for 1,2 millioner kroner, anmeldte eller burde have anmeldt selskabet for skyldnersvig efter straffelovens § 283 eller momsunddragelse efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81
2987846_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om Gældsstyrelsen i forbindelse med, at styrelsen fremsatte
en konkursbegæring af selskabet LightsCopenhagen ApS for forfalden momsgæld for 1,2
millioner kroner, anmeldte eller burde have anmeldt selskabet for skyldnersvig efter straf-
felovens § 283 eller momsunddragelse efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, og
vil ministeren tilkendegive hvorvidt ministeren er enig med spørgeren i, at Gældsstyrelsen
fremover, eventuelt ved brug af kunstig intelligens eller andre automatiske foranstaltnin-
ger og i operativt samarbejde (ODIN-samarbejdet) med Skattestyrelsen, Erhvervsstyrel-
sen, Finanstilsynet og National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), altid skal vurdere
om straffeloven kan være overtrådt, når juridiske eller fysiske personer har forfalden mis-
ligholdt gæld til skat eller moms, der overstiger 500.000 kroner? Der henvises til DR-pro-
grammet »Kontant: Farvel og Dubai« den 6. februar 2025.
Svar
Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om konkrete sager, og i lyset af bl.a. den særlige
tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, finder jeg det mest korrekt ikke at re-
degøre for de pågældende oplysninger.
Jeg kan herudover henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Gældsstyrelsen
kan generelt oplyse, at Gældsstyrelsens opgave er at inddrive gæld til det
offentlige. Gældsstyrelsen kan i den forbindelse begære en skyldner konkurs, såfremt
konkursbetingelserne er opfyldt. Afsiges der konkursdekret, udpeger skifteretten en kura-
tor.
Kurator har i medfør af konkursloven pligt til at underrette politiet, såfremt kurator i for-
bindelse med bobehandlingen afdækker eventuelle strafbare forhold. Det skyldes, at det
er kurator, der varetager den egentlige administration af konkursboet, og at kurator derfor
vil have den nærmeste adgang til de oplysninger, der skal danne grundlag for en anmel-
delse.
Hvis Gældsstyrelsen i forbindelse med inddrivelsen bliver opmærksom på forhold, der har
betydning for andre myndigheders område, fx skyldnersvig, overtrædelse af skatte-, told-,
afgifts- eller tilskudslovgivningen eller andre straffelovsovertrædelser, kan Gældsstyrelsen
videregive oplysningerne til relevante myndigheder, herunder fx Skattestyrelsen eller poli-
tiet. Videregivelse af oplysninger sker altid efter en konkret vurdering og efter de alminde-
lige regler i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Gældsstyrelsen har desuden et tæt samarbejde med andre myndigheder i Al Capone-sam-
arbejdet og ODIN-samarbejdet, hvor der, uanset tavshedspligt i anden lovgivning, kan
videregives oplysninger mellem de deltagende myndigheder.
Gældsstyrelsen anvender ikke i dag kunstig intelligens eller andre automatiske foranstalt-
ninger til at vurdere, om der skal videregives oplysninger til andre myndigheder.”
Side 2 af 2