Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2983561_0001.png
27. februar 2025
J.nr. 2025 - 1544
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 7. februar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om at genberegne provenuvirkningen af passagerafgiften som følge af, at større dele af aktiviteten i danske lufthavne ser ud til at lukke end forudsat ved beregningerne
2983561_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren genberegne provenuvirkningen af passagerafgiften som følge af, at større
dele af aktiviteten i danske lufthavne ser ud til at lukke end forudsat ved beregningerne?
Vil ministeren hertil genberegne de samfundsøkonomiske konsekvenser af passagerafgif-
ten? Hvis ministeren er uenig i det yderligere aktivitetsfald, bedes ministeren redegøre
herfor.
Svar
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten blev med
Aftale om Grøn luftfart i Danmark
af den 15. december 2023 enige om
at understøtte grøn omstilling af indenrigsluftfarten i Danmark og den teknologiske ud-
vikling af en mere bæredygtig luftfart.
Som en del af aftalen indgik indførelse af en passagerafgift på flyrejser, som blandt andet
skal være med til at finansiere den grønne omstilling af indenrigsluftfarten og en forhø-
jelse af ældrechecken. Passagerafgiften, der er indført fra den 1. januar 2025, omfatter
kommercielle flyrejser og er differentieret efter flyrejsens længde, så den højeste afgift
svares ved de længere flyrejser, der belaster klimaet mest. Passagerafgiften udgør for de
intra-europæiske destinationer 30 kr. i 2025 per afrejsende passager stigende til 50 kr. i
2030.
Det er forventningen, at flyselskaberne vil overvælte afgiften i billetprisen. Prisen på en
flybillet til en destination i Europa ventes således at være 30 kroner højere i 2025.
Der vurderes herved at være en afledt virkning på efterspørgslen efter flyrejser, hvor der
for udenrigsluftfarten under ét skønnes en nedgang i efterspørgslen på knap 1 pct. i 2025
og godt 1 pct. i 2030. Effekten kan variere på tværs af forskellige ruter og lignende.
Skatteministeriet vurderer på nuværende tidspunkt ikke, at der er grundlag for at ændre
denne vurdering.
Overvæltningen i billetpriserne skal ses i lyset af, at passagerafgiften gælder for alle flysel-
skabers afgange fra Danmark. Alle flyselskaber er således stillet ens i forhold til afgiften.
Side 2 af 2