Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2983536_0001.png
27. februar 2025
J.nr. 2025 - 1246
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 206 af 4. februar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 206: MFU spm. om det er muligt, at mandskabsvogne fremover kan føres på samme vilkår som specialindrettede varebiler
2983536_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til, om det er muligt, at mandskabsvogne fremover kan føres
på samme vilkår som specialindrettede varebiler?
Svar
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 204 af 4. februar 2025 (alm. del) skelnes der
momsmæssigt mellem varevogne under og over 3 ton og mellem specialindrettede vare-
vogne og almindelige varevogne. Fradragsreglerne er forskellige, og specialindrettede va-
revogne kan anvendes til private gøremål i videre omfang end varevogne.
Baggrunden for forskellen i den tilladte anvendelse er, at specialindrettede varevogne ikke
anses som et alternativ til private køretøjer (personbiler), og derfor må de anvendes til pri-
vate gøremål i videre omfang end ikke-specialindrettede varevogne. For specialindrettede
varevogne omfatter de tilladte anvendelser bl.a. transport mellem midlertidige overnat-
ningssteder, kursussteder mv., afhentning og afsætning af kolleger og at foretage indkøb
af dagligvarer i forbindelse med arbejdet.
Det vil skulle undersøges, om det er muligt at udvide den private anvendelse indenfor
momsreglerne,
herunder EU’s momsdirektiv,
så mandskabsvogne kan anvendes privat i
samme omfang som specialindrettede varevogne.
Side 2 af 2