SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at redegøre for provenueffekt ved, at kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes som lønindkomst, hvor der anvendes de skattesatser, der er vedtaget med den seneste skattereform inkl. toptopskatten

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

27. februar 2025

J.nr. 2025 - 1226

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 203 af 3. februar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Rasmus Stoklund

/ Mads Prisum

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at redegøre for provenueffekt ved, at kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes som lønindkomst, hvor der anvendes de skattesatser, der er vedtaget med den seneste skattereform inkl. toptopskatten

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for provenueffekt ved, at kapitalindkomst og aktieindkomst be-

skattes som lønindkomst, hvor der anvendes de skattesatser, der er vedtaget med den se-

neste skattereform inkl. toptopskatten? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umid-

delbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort

for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil

bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible ind-

komst i kroner og øre og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler, og for den 10.

decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Svar

Ved skøn over konsekvenserne af at beskatte kapital- og aktieindkomst som arbejdsind-

komst er det beregningsmæssigt forudsat, at negativ kapitalindkomst indgår på samme

måde som efter gældende regler i skattelovgivningen. Hermed fastholdes værdien af ren-

tefradraget for bl.a. renteudgifter i kommune- og kirkeskatten. Er nettokapitalindkomsten

positiv, indgår den på samme måde som lønindkomst i grundlagene for arbejdsmarkeds-

bidrag, bundskat, mellemskat, topskat og toptopskat samt kommune- og kirkeskat.

Beskatning af kapital- og aktieindkomst som arbejdsindkomst skønnes at medføre et

umiddelbart merprovenu på ca. 17,1 mia. kr. i 2030 (2025-niveau) samt et merprovenu på

ca. 13,2 mia. kr. efter tilbageløb og ca. 9,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at beskatte kapital- og aktieindkomst som arbejdsind-

komst

Mia. kr. i 2025-niveau

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2026

17,1

13,1

9,8

2027

17,3

13,3

10,0

2028

17,2

13,3

10,0

2029

17,3

13,3

10,0

2030 Varigt virkning

17,1

13,2

9,9

17,0

13,1

9,8

Anm.: Det er forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for den marginale virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst

som arbejdsindkomst.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i

2025-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse (august 2024) og den mellemfristede fremskrivning i 2030-

planforløb

–

grundlag for udgiftslofter 2027 (august 2024).

Det bemærkes, at de dynamiske provenuvirkninger er skønnet ud fra regnemetoder, som

er udviklet til at håndtere marginale ændringer af personskatterne, hvilket der ikke er tale

om med de foreslåede ændringer. Hertil kommer, at der i det samlede skøn for de dyna-

miske virkninger ikke er taget højde for såkaldte samspilseffekter mellem model A og mo-

del B.

Desuden er der i de skønnede provenuvirkninger ikke er taget højde for indkomstransfor-

mation. Med den foreslåede model vil hovedaktionærer få et væsentligt incitament til at

lave indkomsttransformation fra udbytteindkomst til lønindkomst. Det skyldes, at udbeta-

ling som udbytte med den foreslåede model både indebærer selskabsskat og beskatning

Side 2 af 3

som lønindkomst. Dermed vil hovedaktionæren kunne undgå at betale selskabsskat ved at

udbetale løn frem for udbytte.

Der er således væsentlig usikkerhed forbundet med skønnet for de samlede provenuvirk-

ninger opgjort efter tilbageløb og adfærd.

tabel 2

fremgår fordelingsvirkningerne ved at beskatte kapital- og aktieindkomst som

arbejdsindkomst. Ændringen skønnes videre at medføre en reduktion af indkomstforskel-

lene målt ved Gini-koefficienten på ca. 0,6 pct.-point.

Tabel 2. Fordelingsmæssige konsekvenser ved at beskatte kapital- og aktieindkomst som arbejds-

indkomst i 2030

2030-regler i 2025-niveau

Indkomstdecil

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

9. decil

10. decil

Alle

Indkomstpercentil for den 10. decil

91. percentil

92. percentil

93. percentil

94. percentil

95. percentil

96. percentil

97. percentil

98. percentil

99. percentil

100. percentil

91.-100. percentil

Ændring i Gini-koefficient

Kilde: Se tabel 1.

kr.

-100

-200

-300

-400

-600

-700

-900

-1.400

-2.600

-27.400

-3.600

kr.

-3.800

-4.500

-4.700

-5.600

-6.700

-8.100

-10.000

-13.900

-22.500

-193.300

-27.400

pct.

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,6

-3,8

-1,1

pct.

-0,8

-0,9

-1,0

-1,1

-1,2

-1,4

-1,7

-2,1

-2,9

-10,2

-3,8

-0,61

Side 3 af 3