SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved følgende skattepakke, hvor der indføres flere elementer i toptopskatten, og hvor aktie- og kapitalindkomst beskattes som lønindkomst, hvilket gør skattesystemet mere progressivt

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

27. februar 2025

J.nr. 2025 - 1224

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 202 af 3. februar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Rasmus Stoklund

/ Mads Prisum

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved følgende skattepakke, hvor der indføres flere elementer i toptopskatten, og hvor aktie- og kapitalindkomst beskattes som lønindkomst, hvilket gør skattesystemet mere progressivt

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved følgende skattepakke, hvor der indføres

flere elementer i toptopskatten, og hvor aktie- og kapitalindkomst beskattes som lønind-

komst, hvilket gør skattesystemet mere progressivt?:

A):

- Beløbsgrænsen for toptopskatten sænkes fra 2,5 mio. kr. til 1,5 mio. kr.

- Der indføres et trin mere i toptopskatten, hvor indkomst over 3 mio. kr. beskattes med

yderligere 5 pct. point

- Dertil indføres et yderligere trin, hvor indkomster over 5 mio. kr. beskattes med yderli-

gere 5 pct. point.

B):

- Kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes som lønindkomst, hvor der anvendes de

samme skattesatser som angivet ovenfor i del A).

Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter

tilbageløb og adfærd og ønskes opdelt på hhv. initiativerne i del A) og B). Provenuet be-

des opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-pri-

ser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den dispo-

nible indkomst i kroner og øre og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler og for

den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Svar

Som led i

Aftale om en reform af personskat

indføres der fra 2026 en toptopskat på 5 pct. af

indkomsten over 2,5 mio. kr. De 2,5 mio. kr. i aftalen er før AM-bidrag og i 2023-niveau

og svarer til knap 2,7 mio. kr. i 2025-niveau. I beregningerne nedenfor er der foretaget en

tilsvarende regulering af de tre nævnte beløbsgrænser på 1,5 mio. kr., 3,0 mio. kr. og 5,0

mio. kr., så de i 2025-niveau bliver hhv. ca. 1,6 mio. kr., 3,2 mio. kr. og 5,4 mio. kr. (før

AM-bidrag), der hhv. refereres til som modellerne A1, A2 og A3.

Ved skøn over konsekvenserne af at beskatte kapital- og aktieindkomst som arbejdsind-

komst (model B) er det beregningsmæssigt forudsat, at negativ kapitalindkomst indgår på

samme måde som efter gældende regler i skattelovgivningen. Hermed fastholdes værdien

af rentefradraget for bl.a. renteudgifter i kommune- og kirkeskat. Er nettokapitalindkom-

sten positiv, indgår den på samme måde som lønindkomst i grundlagene for arbejdsmar-

kedsbidrag, bundskat, mellemskat, topskat og toptopskat samt kommune- og kirkeskat.

Model A skønnes at medføre et samlet umiddelbart merprovenu på ca. 2,7 mia. kr. i 2030

(2025-niveau), et merprovenu på ca. 1,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd samt en samlet

reduktion af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,1 pct.-point,

jf. tabel 1.

Medtages derudover elementerne i model B, skønnes det at medføre et samlet umiddel-

bart merprovenu på ca. 22,7 mia. kr. i 2030 (2025-niveau), et merprovenu på ca. 13,0 mia.

I skattelovgivningen er det beløbsgrænsen efter AM-bidrag, der indgår. I 2025-niveau er den for toptopskatten 2.473.700

kr. ved gældende regler, samt hhv. 1.484.200 kr., 2.968.500 kr. og 4.947.500 kr. for hhv. model A1), A2) og A3).

Side 2 af 4

kr. efter tilbageløb og adfærd, samt en samlet reduktion af indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten på ca. 0,9 pct.-point.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved at sænke beløbsgrænsen for toptopskatten og tilføje to nye

trin samt beskatte kapital- og aktieindkomst som arbejdsindkomst i 2030

2030-regler i

2025-niveau

Umiddelbar

virkning

Mia. kr.

Model A

- A1

Model B

A + B samlet

2,7

0,9

1,1

0,7

20,0

22,7

Virkning efter

tilbageløb

Mia. kr.

2,0

0,7

0,8

0,5

15,4

17,5

Virkning efter til-

bageløb og

adfærd

Mia. kr.

1,5

0,4

0,6

0,4

11,5

13,0

Ændring i

Gini-koefficient

Pct.-point

-0,13

-0,04

-0,05

-0,03

-0,74

-0,87

1) Model B er beregnet marginalt ift. model A, og der er forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for den marginale virk-

ning af model B. Der knytter sig betydelig usikkerhed om samspillet mht. adfærd af de to modeller.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i

2025-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse (august 2024) og den mellemfristede fremskrivning i 2030-

planforløb

–

grundlag for udgiftslofter 2027 (august 2024).

De årlige provenuvirkninger for modellerne A1-A3 samt model A i alt er de samme i pe-

rioden 2026 til 2030 og den varige virkning skønnes på niveau med den årlige virkning.

Dette er ikke tilfældet, når kapital- og aktieindkomst indgår i skattegrundlagene. Af

tabel 2

fremgår de årlige provenumæssige konsekvenser af model A og B samlet set.

Tabel 2. Årlige provenumæssige konsekvenser ved at sænke beløbsgrænsen for toptopskatten og

tilføje to nye trin samt beskatte kapital- og aktieindkomst som arbejdsindkomst (model A+B)

Mia. kr. (2025-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Kilde: Se tabel 1.

2026

22,7

17,5

13,0

2027

22,8

17,6

13,1

2028

22,8

17,6

13,1

2029

23,0

17,7

13,2

2030

22,7

17,5

13,0

Varigt virkning

22,6

17,4

12,9

Det bemærkes, at de dynamiske provenuvirkninger er skønnet ud fra regnemetoder, som

er udviklet til at håndtere marginale ændringer af personskatterne, hvilket der ikke er tale

om med de foreslåede ændringer. Hertil kommer, at der i det samlede skøn for de dyna-

miske virkninger ikke er taget højde for såkaldte samspilseffekter mellem model A og mo-

del B.

Desuden er der i de skønnede provenuvirkninger ikke er taget højde for indkomstransfor-

mation. Med den foreslåede model vil hovedaktionærer få et væsentligt incitament til at

For skøn over model B isoleret set henvises til svar på

SAU alm. del

–

spørgsmål 203.

Side 3 af 4

lave indkomsttransformation fra udbytteindkomst til lønindkomst. Det skyldes, at udbeta-

ling som udbytte med den foreslåede model både indebærer selskabsskat og beskatning

som lønindkomst. Dermed vil hovedaktionæren kunne undgå at betale selskabsskat ved at

udbetale løn frem for udbytte.

Der er således væsentlig usikkerhed forbundet med skønnet for de samlede provenuvirk-

ninger opgjort efter tilbageløb og adfærd.

De samlede fordelingsvirkninger er fordelt på indkomstdeciler og percentiler,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Fordelingsmæssige konsekvenser ved at sænke beløbsgrænsen for toptopskatten og tilføje

to nye trin samt beskatte kapital- og aktieindkomst som arbejdsindkomst (model A + B) i 2030

2025-

niveau

Ind-

komst-

decill

10.

Alle

Ind-

komst-

percentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

91.-100.

Kilde: Se tabel 1.

kr.

-1.800

-200

kr.

-100

-200

-300

-500

-700

-1.500

-3.200

-11.100

-1.800

pct.

0,0

-0,3

-0,1

pct.

0,0

-0,1

-0,3

-0,5

-0,6

-0,3

kr.

-2.100

-200

kr.

-100

-500

-20.500

-2.100

pct.

0,0

-0,3

-0,1

pct.

0,0

-0,1

-1,2

-0,3

kr.

-1.300

-100

kr.

-200

-12.900

-1.300

pct.

0,0

-0,2

-0,1

pct.

0,0

-0,7

-0,2

A i alt

kr.

-5.200

-600

kr.

-100

-200

-300

-500

-800

-1.600

-3.900

-44.500

-5.200

pct.

0,0

-0,8

-0,2

pct.

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,6

A+B

kr.

-100

-200

-400

-600

-700

-900

-1.400

-2.600

-38.200

-4.700

kr.

-3.900

-4.600

-4.900

-5.800

-7.000

-8.700

-10.900

-15.900

-27.500

pct.

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,6

-5,3

-1,5

pct.

-0,9

-1,0

-1,2

-1,3

-1,5

-1,8

-2,4

-3,6

-15,5

-5,3

-2,5 -291.000

-0,8

-38.200

Side 4 af 4