Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2981967_0001.png
25. februar 2025
J.nr. 2025 - 1166
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 201 af 3. februar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Mads Prisum
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om, hvilken effekt børneopsparinger isoleret set har på GINI-effekten i Danmark
2981967_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken effekt børneopsparinger isoleret set har på GINI-effekten i
Danmark?
Svar
Skatteministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger på individniveau om børneopspa-
ringskonti, der muliggør et præcist skøn over, hvor meget skattefritagelsen af afkast på
børneopsparing påvirker Gini-koefficienten.
Langt hen ad vejen har skattefritagelsen ikke betydning for det enkelte barn, idet barnets
indkomst er så lav, at selv om afkastet var skattepligtigt, ville indkomsten være under per-
sonfradraget, og der vil ikke ske beskatning af renteindtægterne.
1
Det er således hovedsageligt for de større børn og unge voksne, at der ville ske beskat-
ning i fravær af skattefritagelsen, og typisk fordi de får anden indkomst, fx arbejdsind-
komst eller SU. Nogle af disse børn og unge voksne er hjemmeboende, og en del ligger
formentlig relativt højt i indkomstfordelingen i kraft af forældrenes indkomst. Det træk-
ker isoleret set i retning af, at skattefritagelsen for afkast på børneopsparing medfører en
beskeden forøgelse af Gini-koefficienten.
Andre er udeboende, heraf en del studerende, der ligger relativt lavt i indkomstfordelin-
gen. Det trækker isoleret set trækker i retning af, at skattefritagelsen for afkast på børne-
opsparing medfører en beskeden reduktion af Gini-koefficienten.
På den baggrund vurderes, at Gini-koefficienten er omtrent uændret som følge af skatte-
fritagelsen for afkast på børneopsparing.
1
Dette gælder, så længe afkastet har form af renteindtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst. Afkastet kan være
aktieindkomst, der i fravær af skattefritagelsen ville blive beskattet som aktieindkomst.
Side 2 af 2