Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2922359_0001.png
17. oktober 2024
J.nr. 2023 - 574
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 3. oktober 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Maiken Bøgelund Bek
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad det forventeligt vil koste at indføre en deponeringsordning til et skattekrav på en konto hos Skattestyrelsen, så virksomheder kan slippe for at skulle betale renter, mens en sag om et skattekrav pågår
2922359_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad det forventeligt vil koste at indføre en deponeringsordning til
et skattekrav på en konto hos Skattestyrelsen, så virksomheder kan slippe for at skulle be-
tale renter, mens en sag om et skattekrav pågår?
Svar
Jeg forstår til fulde de hensyn, som kan tale for at indføre en deponeringsordning. For
grundlæggende er det ikke rimeligt, at renter i en skattesag, som er anlagt af Skatteministe-
riet, hvor der ikke er mulighed for at betale det omtvistede beløb, over tid kan ende med
at være meget højere end dette beløb på grund af sagsbehandlingstiden.
Skatteministeriet ser på, om og hvordan vi kan strikke en god ordning sammen, som vil
styrke retsstillingen for borgere og virksomheder i sager, som Skatteministeriet indbrin-
ger.
De provenumæssige konsekvenser ved en deponeringsordning vil bl.a. afhænge af, hvor-
dan en deponeringsordning udformes.
En deponeringsordning vil fx kunne udformes således, at staten i de sager, hvor skatte-
yder i sidste instans får medhold ved domstolene, skal kompensere skatteyderen for ren-
tetab i perioden, hvor det omtvistede beløb er deponeret hos staten. Det kan fx være ren-
ten på en 10-årig statsobligation eller renten på statens konto i Nationalbanken. Det
skønnes, at en sådan deponeringsordning vil medføre et mindreprovenu i størrelsesorde-
nen 45 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Finansieringsbehov ved en deponeringsordning med forrentning
(2024-niveau,
mio. kr.)
Finansieringsbehov
År 1
45
År 2
45
År 3
45
År 4
45
Varigt
45
Anm.: Finansieringsbehovet er opgjort som det varige årlige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd. Der er
afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der er i beregningerne lagt til grund, at Folketinget vedtager lovforslag om
ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, rentehar-
monisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion
af kildeskat til udenlandske udbyttemodtagere m.v.), som fremsættes Nov I 2024.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 2 af 2