Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2980744_0001.png
21. februar 2025
J.nr. 2025 - 1087
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 192 af 30. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om det ifølge EU’s momsdirektiv er muligt at gøre salget af nye udlejningsejendomme momspligtig, såfremt der samtidig indføres fradrag for købsmoms ved opførelse eller eventuelt brug af nye udlejningsejendomme
2980744_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om det ifølge EU’s momsdirektiv er muligt at gøre salget af nye
udlejningsejendomme momspligtig, såfremt der samtidig indføres fradrag for købsmoms
ved opførelse eller eventuelt brug af nye udlejningsejendomme? Der henvises til SAU
alm. del
svar på spørgsmål 150.
Svar
Det er et grundlæggende momsretligt princip, at der kun er fradrag for moms på indkøb,
der anvendes til momspligtigt formål. Opføres en ejendom, og sælges ejendommen før
den tages i brug til udlejning, er salget momspligtigt, uanset hvad køber efterfølgende an-
vender ejendommen til.
Anvendes ejendommen efter købet til momsfri udlejning, vil køber på grund af den
momsfri udlejningsvirksomhed ikke have fradragsret for købsmoms, herunder for moms
ved køb af ejendommen og omkostninger ved den løbende udlejningsvirksomhed. Sælges
en sådan ibrugtaget udlejningsejendom på et tidspunkt, hvor den stadig anses som ny (in-
denfor 5 år efter 1. ibrugtagning), men hvor der ikke har været momsfradrag ved anskaf-
felse eller i forbindelse med udlejningsvirksomhedens drift, kan den sælges momsfrit som
anført i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 150.
Det er ikke muligt på grund af det ovenfor omtalte grundlæggende momsretlige princip at
indføre fradragsret for købsmoms relateret til momsfri udlejningsvirksomhed.
Hvorvidt det er muligt i medfør af EU’s momsdirektiv at indføre momspligt for udlejning
til boligformål, vil kræve en nærmere analyse. Det bemærkes, at hvis en sådan momspligt
indføres, vil den formentlig skulle omfatte boligudlejning i såvel nye som gamle ejen-
domme.
Side 2 af 2