Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2981474_0001.png
24. februar 2025
J.nr. 2025 - 1171
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 188 af 27. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Rasmus Stoklund
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 190: MFU spm. om at redegøre for det årlige antal kontrolbesøg af bazarer, der er foretaget i perioden 2019-2024
2981474_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren - evt. med bidrag fra relevante ministre - i forlængelse af myndighedernes
kontrolaktioner mod fødevarebazarer den 16. januar 2025 redegøre for, hvordan der
fremadrettet vil blive fulgt op i form af yderligere kontrolaktioner samt om rammen for
sanktioner, herunder økonomisk straf, mulighed for fængsel og/eller udvisning af ikke-
danske statsborgere, er tilstrækkelig i eksisterende lovgivning? Der henvises til Skattesty-
relsens pressemeddelelse ”Myndigheder i fælles aktion mod fødevarebazarer i hele
lan-
det”, den 24. januar 2025.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
gennemfører løbende kontrol af virksomheders betaling af korrekte skat-
ter og afgifter i detailbranchen, herunder i fødevarebazarer. Kontrollerne foretages på
baggrund af en konkret vurdering af risiko og væsentlighed.
Kontrollerne i fødevarebazarer gennemføres typisk som udgående kontrolbesøg som en
del af kontrolprojekterne ”Sort Økonomi – Virksomheder” og ”Illegal import af punktaf-
giftspligtige varer”.
Skattestyrelsens kontroller indebærer typisk kontrol af, at reglerne om
korrekt salgsregistrering, lønregistrering og lønindberetning bliver overholdt, og hvorvidt
virksomhederne har dokumentation for, at der er betalt de korrekte afgifter af afgiftsplig-
tige varer.
Skattestyrelsens kontroller af bl.a. fødevarebazarer kan foregå alene eller i samarbejde
med andre myndigheder. Fx har Skattestyrelsen gennem mange år været en del af et bredt
tværministerielt samarbejde med politiet, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen mv.
Samarbejdet omfatter blandt andet gennemførelse af fælles kontrolaktioner i fx fødevare-
bazarer og udveksling af oplysninger på tværs af myndigheder.
Den fremtidige indsats mod fødevarebazarer vil indgå som en samlet del af kontrolindsat-
sen ud fra principperne om risiko og væsentlighed.”
Jeg kan desuden henvise til svar på SAU alm. del
spm. 190 af 29. januar 2025 for antal
gennemførte kontroller inden for projekterne
”Sort Økonomi – Virksomheder” og ”Ille-
gal import af punktafgiftspligtige varer”.
Med hensyn til spørgsmålet om rammen for sanktioner kan jeg oplyse, at overtrædelser af
skatte- og afgiftslovgivningen i vidt omfang er harmoniseret og hjemler straf i form af
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289. Straffelovens § 289 udgør en skærpet strafferamme med fængsel ind-
til 8 år, når overtrædelserne er af særligt grov karakter.
Til brug for besvarelse af muligheden for udvisning af ikke-danske statsborgere har jeg
indhentet bidrag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 190: MFU spm. om at redegøre for det årlige antal kontrolbesøg af bazarer, der er foretaget i perioden 2019-2024
2981474_0003.png
”Udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark, kan efter omstændighederne udvises ved
dom eller administrativ beslutning i medfør af reglerne i udlændingelovens kapitel 4.
Adgangen til at udvise udlændinge, der idømmes en fængselsstraf, findes i udlændingelo-
vens §§ 22-24 og § 25 c om udvisning ved dom. Hvis betingelserne for udvisning er op-
fyldt, skal udvisning ske, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
En sådan afgørelse træffes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af sagens
omstændigheder i forbindelse med straffesagens behandling.
Ud over udlændingelovens regler om udvisning ved dom indeholder udlændingelovens §§
25-25 b regler om administrativ udvisning af udlændinge. For udlændinge, der f.eks. ar-
bejder ulovligt i Danmark, kan der efter omstændighederne ske administrativ udvisning,
hvis udlændingen ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 må-
neder, og der ikke er tale om højere straf end bøde, jf. udlændingelovens § 25 a. Endvi-
dere vil udlændinge, der f.eks. opholder sig ulovligt i Danmark, kunne udvises administra-
tivt efter udlændingelovens § 25 b.
Der skal ved en afgørelse om administrativ udvisning tages hensyn til, om udvisningen
må antages at virke særlig belastende på grund af udlændingens tilknytning til det danske
samfund, manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet m.v., jf. udlændingelovens § 26,
stk. 1.
Det er Udlændingestyrelsen, som træffer afgørelse om administrativ udvisning på bag-
grund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder. Afgørelsen kan påklages til Ud-
lændingenævnet.
Det bemærkes, at der for personer omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed kun kan
ske udvisning i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for
begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.”
Side 3 af 3