Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2978998_0001.png
18. februar 2025
J.nr. 2025 - 1012
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 187 af 27. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Rasmus Stoklund
/ Annemette Ottosen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 187: MFU spm. om, hvor det fremgår lovgivningsmæssigt, at der ikke kan reserveres indtægter til en beskeden bil, når man ikke har et arbejde og f.eks. er pensionist
2978998_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del
spørgsmål nr. 110 redegøre for,
om det er en rimelig landdistriktspolitik, at pensionister i landdistrikter ikke kan beholde
penge til en beskeden bil, jf. at læge eller indkøb ofte ikke kan klares uden bil i landdistrik-
terne? Vil ministeren redegøre for, om han vil lave det om, så det er muligt, hvis borgeren
har langt til indkøb og læge og ikke selv kan tilbagelægge vejen til fods eller på cykel (men
hvor borgeren ikke har handicaps eller lignende)?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
’’Når
en borger varsles om lønindeholdelse, sker det med udgangspunkt i borgerens net-
toindkomst efter tabeltrækmetoden. Det betyder, at det beløb, borgeren skal afdrage, fast-
sættes ud fra en lovbestemt afdragsprocent, der er afhængig af, om borgeren har forsør-
gerpligt og størrelsen af borgerens nettoindkomst. Man har dog altid mulighed for at an-
mode Gældsstyrelsen om en individuel betalingsevnevurdering.
Med en individuel betalingsevnevurdering kan der tages højde for en række af borgerens
udgifter, ligesom borgeren skal have et rådighedsbeløb, der i 2025 lyder på 7.520 kr., og
som forhøjes med 5.230 kr., hvis borgeren har en ægtefælle eller samlever. Dette rådig-
hedsbeløb skal sikre, at borgerne kan dække udgifter til fx privat transport.
Det er som udgangspunkt ikke muligt at fratrække udgifter til privat transport ved indivi-
duel betalingsevnevurdering, medmindre der er tale om transport, der er nødvendig for
borgerens indkomst, fx transport til arbejde. Det er dog muligt at fratrække udgifter til
privat transport, hvis der er særlige behov, fx udgifter til transport grundet kronisk syg-
dom eller handicap hos borgeren eller dennes ægtefælle eller samlever. For en yderligere
uddybning af denne lovgivning henvises der til svar på SAU alm. del
spm. 186 af 27. ja-
nuar 2025.’’
Som minister er jeg optaget af, at enhver skal svare sit til fællesskabet, og har man gæld til
det offentlige, er det også rimeligt, at det har konsekvenser. Når det er sagt, så er jeg selv-
følgelig optaget af at følge udviklingen på området. Derfor mødes jeg hvert halve år med
aftalekredsen bag den politiske aftale
Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige
fra 2022,
som SF også er en del af, for at drøfte inddrivelsesområdet.
Side 2 af 2