SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 184: MFU spm. om det er rimeligt, at hvis borgeren kan dokumentere en nedgang i sin indtægt, f.eks. fordi vedkommende nu er på sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller lignende, at Gældsstyrelsen så alligevel venter, til de kan se ændringerne i indtægt i indkomstregisteret

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

18. februar 2025

J.nr. 2025 - 1002

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 184 af 27. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Rasmus Stoklund

/ Annemette Ottosen

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 184: MFU spm. om det er rimeligt, at hvis borgeren kan dokumentere en nedgang i sin indtægt, f.eks. fordi vedkommende nu er på sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller lignende, at Gældsstyrelsen så alligevel venter, til de kan se ændringerne i indtægt i indkomstregisteret

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 108 redegøre for,

om det er rimeligt, at hvis borgeren kan dokumentere en nedgang i sin indtægt, f.eks.

fordi vedkommende nu er på sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller

lignende, at Gældsstyrelsen så alligevel venter, til de kan se ændringerne i indtægt i ind-

komstregisteret? Selvom borgeren henvender sig med ændringerne, oplever gældsrådgi-

vere, at svaret er, at man først justerer gældsinddrivelsen, når man kan se, hvad der er ind-

betalt til Skatteforvaltningen. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvor mange gange

en borgerhenvendelse af ovenstående karakter rent faktisk har ført til, at Gældsstyrelsen

har ændret gældsinddrivelsen på baggrund af borgerens henvendelse/dokumentation med

det samme og ikke først, når borgerens oplysninger er tilgængelige i Skatteforvaltningen.

Svarene bedes opgjort for 2023 og 2024 og skal forklare, hvor mange henvendelser, Skat-

teforvaltningen har fået og hvor mange af dem, der førte til ændringer med det samme.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:

”Gældsstyrelsen

er som myndighed forpligtet til at sikre, at en afgørelse om lønindehol-

delse træffes ud fra korrekte oplysninger. Efter bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til

det offentlige skal afgørelser om lønindeholdelse træffes ud fra borgerens faktiske ind-

komst. Denne indkomst kan som udgangspunkt først dokumenteres, når indkomsten er

indberettet til indkomstregisteret, idet der kan være tilknyttet en række betingelser til ud-

betalingen af indkomsten. Fx vil en borger kun få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, hvis

borgeren løbende opfylder en række betingelser, herunder deltager i samtaler med a-

kasse, søger job og udfylder dagpengekort. En forventet kommende indkomst vil derfor

kunne afvige fra borgerens faktiske indkomst. Borgerens faktiske indkomst kendes derfor

først, når indkomsten er indberettet til indkomstregisteret og indberetningsfristen udlø-

bet.

For at sikre, at der træffes en korrekt afgørelse, kan Gældsstyrelsen derfor tidligst træffe

en ny afgørelse om lønindeholdelse, når borgerens faktiske indkomst er indberettet, og

indberetningsfristen er udløbet.

Hvis borgeren anmoder om en individuel betalingsevnevurdering, kan den faktiske ind-

komst dokumenteres ved fx udbetalingsspecifikation fra a-kasse.

Hvis borgeren ikke kan opretholde en beskeden levefod, eller der midlertidigt foreligger

særlige sociale omstændigheder, der rammer borgeren økonomisk, kan borgeren efter an-

modning få bevilliget henstand efter en konkret vurdering, hvorefter lønindeholdelsen

stoppes.

Gældsstyrelsen kan ikke uden videre opgøre det nærmere indhold i henvendelserne, her-

under om der eventuelt er vedlagt dokumentation fra borgeren, når en borger tager kon-

takt som følge af nedgang i sin indtægt. For at opgøre, hvor mange af denne type henven-

delser Gældsstyrelsen har fået, vil det kræve en manuel gennemgang af alle henvendelser,

Side 2 af 3

da disse ofte har flere formål. En sådan kortlægning vil være en meget ressourcetung op-

gave. Det vil derudover være forbundet med usikkerhed og vil dermed ikke kunne skabe

et validt billede af forholdet mellem henvendelser og nedgang i indkomst.”

Som minister er jeg optaget af, at enhver skal svare sit til fællesskabet, og har man gæld til

det offentlige, er det også rimeligt, at det har konsekvenser. Når det er sagt, så er jeg selv-

følgelig optaget af at følge udviklingen på området. Derfor mødes jeg hvert halve år med

aftalekredsen bag den politiske aftale

Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige

fra 2022,

som SF også er en del af, for at drøfte inddrivelsesområdet.

Side 3 af 3