Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2976683_0001.png
7. februar 2025
J.nr. 2025 - 520
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 180 af 16. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om, hvorfor indkomståret 2011 slet ikke figurerer i en udsendt oversigt over betalte ejendomsværdiskatter og grundskyld til en boligejer, der i årene 2011 til 2020 har betalt for meget i skat, hvorfor det heller ikke af oversigten fremgår, hvor meget boligejeren har betalt for meget i boligskat
2976683_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor indkomståret 2011 slet ikke figurerer i en udsendt
oversigt over betalte ejendomsværdiskatter og grundskyld til en boligejer, der i årene 2011
til 2020 har betalt for meget i skat, hvorfor det heller ikke af oversigten fremgår, hvor me-
get boligejeren har betalt for meget i boligskat?
Svar
Indledningsvist skal jeg oplyse, at tilbagebetalingsordningen overordnet er afgrænset til
årene 2011 til og med 2020. Det er disse år, hvor enten 2011-vurderingen, de såkaldte vi-
dereførte 2011-vurderinger eller eventuelle omvurderinger har udgjort potentielt for høje
beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld.
I de gamle vurderings- og beskatningssystemer fandtes der ikke parallelitet mellem ejen-
domsværdiskatten, grundskylden og ejendomsvurderingerne. For så vidt angår ejendoms-
værdiskatten udgjorde 2011-vurderingen beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2011
og 2012, men den for så vidt angår grundskyld udgjorde beskatningsgrundlaget for 2013
og 2014.
Når man som boligejer modtager en tilbagebetalingsafgørelse, vil denne indeholde en ta-
bel over tilbagebetalingsbeløbet for henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld. Er der
tale om grundskyld, vil skatteårene 2011 og 2012 aldrig figurere, fordi 2011-vurderingen
ikke udgjorde beskatningsgrundlaget for disse år.
For så vidt angår mulige fejl har jeg modtaget følgende bidrag fra Vurderingsstyrelsen,
som jeg afslutningsvist kan henholde mig til:
”Vurderingsstyrelsen
kan ikke udtale sig om en konkret sag.
Vurderingsstyrelsen kan dog generelt oplyse, at der er i visse sager er identificeret fejl i al-
lerede udsendte tilbagebetalingstilbud for blandt andet indkomståret 2011. Fejl som Vur-
deringsstyrelsen kun i meget begrænset omfang har mulighed for at rette. På samrådet
den 14. januar 2025 om tilbagebetalingsordningen, jf. SAU alm. del
Samrådsspørgsmål
E, har skatteministeren dog tilkendegivet, at der i foråret 2025 vil blive fremsat et lov-
forslag, som giver Vurderingsstyrelsen mere fleksible rammer for at rette i allerede ud-
sendte tilbagebetalingstilbud. Det kan f.eks. være fejl i tilbud udtaget efter ejendomsvur-
deringslovens § 64, stk. 3, som i konkrete tilfælde fører til at nogle boligejere ikke bliver
tilbudt tilstrækkelig
kompensation.”
Side 2 af 2