Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2974544_0001.png
5. februar 2025
J.nr. 2025 - 770
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 175 af 15. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Rasmus Stoklund
/Rikke Kure Wendel
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, den potentielle provenueffekt før og efter tilbageløb og adfærd på kommuneniveau ved at indføre en dækningsafgift på 10 promille fra 2030
2974544_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse den potentielle provenueffekt før og efter tilbageløb og adfærd på
kommuneniveau ved at indføre en dækningsafgift på 10 promille fra 2030?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes svar på, hvad den potentielle provenueffekt
skønnes at udgøre ved indførelse af en fast, landsdækkende erhvervsdækningsafgift på 10
promille. Således ses der i svaret bort fra offentlig dækningsafgift. Med de nuværende reg-
ler er det et kommunalt anliggende at bestemme, om man ønsker at pålægge dækningsaf-
gift i kommunen, og hvad satsen skal være. Dog er er der fastsat et promilleloft, som
frem til 2028 er kommunespecifikt. Fra og med 2029 er loftet 10 promille
1
.
I 2030 skønnes det samlede, umiddelbare erhvervsdækningsafgiftsprovenu med 2025-reg-
ler
1
at udgøre ca. 3,0 mia. kr. (2025-niveau).
Erhvervsdækningsafgiften pålægges ejendomme, der anvendes til ”kontor,
forretning, ho-
tel, fabrik, værksted eller lignende øjemed”.
Afgørelse om, hvorvidt en konkret ejendom i
en kommune med dækningsafgift er omfattet af afgiften, træffes af kommunen. Sådanne
afgørelser træffes dog ikke i kommuner, der ikke opkræver dækningsafgift. Skatteministe-
riet er derfor ikke i besiddelse af oplysninger om afgiftsgrundlaget for dækningsafgiften i
de kommuner, der ikke opkræver dækningsafgift i dag.
Det er på den baggrund ikke muligt at skønne med tilstrækkelig præcision over en kom-
munespecifik virkning i disse kommuner ved at indføre en dækningsafgift på 10 promille.
Det kan beregningsteknisk antages, at andelen af grundvurderingerne for erhvervsejen-
domme uden beboelse, der kan omfattes af dækningsafgift, gennemsnitligt er den samme
i de kommuner, der i dag ikke opkræver dækningsafgift, som i de kommuner, der i dag
opkræver afgiften. Med udgangspunkt i denne beregningstekniske antagelse skønnes en
landsdækkende, obligatorisk sats for dækningsafgiften på 10 promille med meget stor
usikkerhed at medføre et umiddelbart samlet erhvervsdækningsafgiftsprovenu på ca. 4,8
mia. kr.
2
Dermed skønnes omlægningen til en fast, landsdækkende erhvervsdækningsaf-
gift på 10 promille ligeledes med meget stor usikkerhed at medføre et merprovenu på ca.
1,8 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb (2025-niveau).
1
Der er ved lov fastsat kommunespecifikke lofter for dækningsafgiften til og med 2028. Fra og med 2029 er der i loven
fastsat et loft på 10 promille, hvilket er lavere end nogle kommuners specifikke loft der gælder til og med 2028. Derfor
fremgår det også af forarbejderne til ejendomsskattelovens § 29, stk. 2, at der i god tid inden 2029 vil blive taget stilling til
niveauet på loftet på 10 promille pr. 1. januar 2029,
jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 113 som fremsat, side 160.
I baseline for
beregningerne er det derfor lagt til grund, at promillerne for 2025 også gælder i 2030. Dvs. det skønnede provenu i 2030
er beregnet med udgangspunkt i de promiller, der gælder i de enkelte kommuner i 2025.
Der er indregnet provenuvirkning for de eksisterende kommuner, der har dækningsafgift i dag, og hvor en promille på 10
medfører et merprovenu samt for dem, hvor det medfører et mindreprovenu. Der er ikke indregnet den modsatrettede
virkning af stigningsbegrænsningen for de ejendomme, der med en dækningsafgiftspromille på 10 vil opleve en stigning i
dækningsafgiften, dvs. at der er tale om en fuldt indfaset virkning.
2
Side 2 af 2