Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2974540_0001.png
5. februar 2025
J.nr. 2025 - 487
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 15. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Carl Andersen (LA).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 174: MFU spm. om, hvilken adfærd og tilbageløbseffekt kommunerne kan regne med, når de hhv. hæver og sænker kommuneskatten
2974540_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvilken adfærd og tilbageløbseffekt kommunerne kan regne med,
når de hhv. hæver og sænker kommuneskatten?
Svar
Den gennemsnitlige sats for beskatning af kommunal indkomstskat er 25,1 pct., hvilket
dækker over et spænd fra 23,4 pct. (én kommune) til 26,3 pct. (11 kommuner).
Ved ændring af en statslig indkomstskat (fx bundskattesatsen eller topskattesatsen) bereg-
nes for det første et tilbageløb i form af moms og afgifter. Det afspejler, at fx en skatte-
lempelse vil øge den disponible indkomst, der forudsættes anvendt til øget forbrug, hvor-
ved staten vil få øgede afgiftsindtægter. Som standard anvendes en tilbageløbssats på 23
pct. for de personlige indkomstskatter, dvs. at afgiftsindtægterne mv. skønnes at blive æn-
dret svarende til 23 pct. af den umiddelbare provenuvirkning ved skatteændringen.
Dernæst beregnes et dynamisk provenu som følge af de ændringer i arbejdsudbuddet,
som skatteændringen skønnes at give anledning til. Fx vil et øget arbejdsudbud øge ar-
bejdsindkomsten, hvilket vil medføre et øget skatteprovenu fra AM-bidraget, bundskat,
kommune- og kirkeskat samt topskat. Størrelsen af det dynamiske provenu afspejles i den
såkaldte selvfinansieringsgrad, der afhænger af den konkrete skatteændring.
Ved ændring af en kommunal skattesats vil de samme effekter gøre sig gældende, dvs. der
vil være en provenuvirkning af både et tilbageløb og en adfærdsvirkning. Imidlertid vil
kun en mindre del af disse kunne henføres til kommunen og en større del til staten. Såle-
des er tilbageløbet i form af moms og afgifter rent statslige indtægter, og kun en del af det
dynamiske provenu som følge af ændring af arbejdsudbuddet vil tilfalde kommunen
(kommune- og kirkeskat), mens en anden del vil tilfalde staten (AM-bidrag, bundskat og
topskat).
Selv om kun en mindre del af det dynamiske provenu tilfalder kommunen, vil selvfinan-
sieringsgraden under alle omstændigheder være positiv, dvs. en skattelempelse medfører
et positivt dynamisk provenu for kommunen selv. Størrelsen afhænger af udgangspunktet
(kommuneskattesatsen) og vil variere med kommunernes befolkningssammensætning og
indkomstforhold, fx andelen af topskatteydere. Der kan derfor ikke gives et entydigt svar
på virkningen inkl. adfærd for en kommune af en ændring i den kommunale skattesats,
men den vurderes at være beskeden.
Herudover kan der være yderligere afledte effekter på kommunens skatteprovenu, fx til-
eller fraflytning som følge af skatteændringen og en eventuel virkning på boligpriserne.
Side 2 af 2