SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at lukke hullet i toptopskatten vedr. hovedaktionærproblemstillingen

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

4. februar 2025

J.nr. 2025 - 762

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 169 af 14. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Rasmus Stoklund

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at lukke hullet i toptopskatten vedr. hovedaktionærproblemstillingen

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser

ved at lukke hullet i toptopskatten vedr. hovedaktionærproblemstillingen, hvor den høje-

ste sats for aktie- og kapitalindkomst hæves til 49 pct.? Provenuvirkningen herved bedes

opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet

bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-

priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den di-

sponible indkomst i kroner og øre og i pct. fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. de-

cil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Svar

Med

Aftale om reform af personskat

omlægges topskatten fra 2026, så den nuværende topskat

erstattes af tre skatter: En ny mellemskat, en ny topskat og en ny top-topskat.

Ændringerne i topskatten indebærer, at for personlig indkomst mellem 665.000 kr. og

806.700 kr. (2025-niveau før arbejdsmarkedsbidrag) reduceres skattesatsen med 7,5 pct.-

point

–

svarende til en nedsættelse af marginalskatten med 6,9 pct.-point fra 55,9 pct. til

49,0 pct. For lønindkomst mv. mellem 806.700 kr. og 2.690.000 kr. (2025-niveau før ar-

bejdsmarkedsbidrag) er marginalskatten uændret. Men for lønindkomster over 2.690.000

kr. (2025-niveau før arbejdsmarkedsbidrag) indebærer den nye top-topskat på 5 pct. en

forøgelse af marginalskatten med 4,6 pct.-point fra 55,9 pct. til 60,5 pct.

Aktieindkomst

beskattes med 27 pct. af indkomsten under progressionsgrænsen, som i

2026 udgør 75.800 kr. (2025-niveau) og 83.100 kr. (2025-niveau) fra og med 2027, når

forhøjelsen i medfør af

Aftale om Iværksætterpakken

er fuldt indfaset. Aktieindkomst over

progressionsgrænsen beskattes med 42 pct. Ægtefæller sambeskattes af aktieindkomst.

Det vil sige, at ægtefællers indkomst lægges sammen, og at progressionsgrænsen udgør

det dobbelte. Den sammensatte marginalskat på aktieindkomst inklusive selskabsskat ud-

gør ca. 43,1 pct. op til progressionsgrænsen og ca. 54,8 pct. over denne grænse

Positiv nettokapitalindkomst

beskattes typisk med en skatteprocent på godt 37 pct., idet den

indgår i grundlaget for bundskatten (12,01 pct.) samt i den skattepligtige indkomst, hvoraf

der betales kommuneskat (25,1 pct. i gennemsnit). Den del af den positive nettokapital-

indkomst, der overstiger en beløbsgrænse på 52.400 kr. i 2025, beskattes derudover med

en højere sats på i alt 42 pct. (skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst), hvis summen

af den positive nettokapitalindkomst og den personlige indkomst (dvs. lønindkomst,

overskud af virksomhed, honorarer mv.) samtidig overstiger mellemskattegrænsen.

Hovedaktionærproblemstillingen er udtryk for, at personer, som både stiller kapital og ar-

bejdskraft til rådighed for et selskab, i vidt omfang selv kan beslutte, hvor stor en del af

selskabets overskud, de vil have udbetalt som løn og som aktieindkomst (efter selskabs-

skat). Det giver hovedaktionærer mulighed for at transformere indkomst mellem lønind-

komst og aktieindkomst for at opnå en lavere beskatning. Der er aktuelt omtrentlig

Den laveste sammensatte marginalskat for selskabsskat og aktieindkomst er 22+(1-0,22) *27=43,06 pct. Den højeste sam-

mensatte marginalskat for selskabsskat og aktieindkomst er 22+(1-0,22) *42=54,76 pct.

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at lukke hullet i toptopskatten vedr. hovedaktionærproblemstillingen

balance mellem de højeste marginalskatter for aktieindkomst og personlig indkomst på

hhv. ca. 54,8 pct. og ca. 55,9 pct. Det begrænser hovedaktionærers økonomisk incitament

til indkomsttransformation.

Med

Aftale om reform af personskat

forskydes denne balance som følge af omlægningen af

den nuværende topskat, jf. ovenfor. For hovedaktionærer med lønindkomst over grænsen

for den nye top-topskat øges den højeste marginalskat på lønindkomst til ca. 60,5 pct., og

der opstår derfor for denne gruppe et stærkere økonomisk incitament til at udbetale virk-

somhedsoverskud som aktieindkomst i stedet for som løn.

Hæves den høje sats for aktieindkomst til 49 pct., øges den højeste sammensatte margi-

nalskat på aktieindkomst til ca. 60,2 pct. (22+(1-0,22)*49 = 60,22), og for hovedaktionæ-

rer,

der også er top-topskatteydere,

vil der dermed være omtrentlig balance mellem den højeste

marginalskat på aktieindkomst og den højeste marginalskat på lønindkomst, der for top-

topskatteydere (som nævnt) udgør ca. 60,5 pct.

For hovedaktionærer,

der ikke er top-topskatteydere

–

dvs. som har lønindkomst under top-

topskattegrænsen og dermed fortsat har en højeste marginalskat på lønindkomst på ca.

55,9 pct.

–

vil en forøgelse af den høje sats for aktieindkomst til 49 pct. imidlertid for-

skyde den nuværende omtrentlige balance mellem marginalskatterne på lønindkomst og

aktieindkomst, og der vil derfor for denne gruppe opstå et økonomisk incitament til at

udbetale virksomhedsoverskud som løn i stedet for som aktieindkomst (op til top-top-

skattegrænsen).

Skatteministeriet har aktuelt ikke regnemetoder til at medregne de afledte virkninger af

ændringer i tilskyndelsen til at transformere indkomst mellem lønindkomst og unoteret

aktieindkomst (eller omvendt) for hovedaktionærer i provenuskøn, hvilket heller ikke er

tilfældet for beregningerne i

tabel 1.

Det må således forventes, at merprovenuet fra en for-

øgelse af den høje sats for aktieindkomst i praksis vil være lavere end det beregnede. Der-

udover bemærkes, at det alene er forholdet mellem marginalskatten på løn- og aktieind-

komst, der er relevant for hovedaktionærproblemstillingen. Beskatningen af (netto)kapi-

talindkomst har således ikke betydning for graden af hovedaktionærers indkomsttransfor-

mation.

Tabel 1. Provenuvirkning ved at hæve den højeste sats for aktie- og kapitalindkomst til 49 pct.

Mio. kr. (2025-niveau)

Umiddelbar virkning

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

2026

5.400

4.150

3.100

2027

5.300

4.050

3.050

2028

5.250

4.050

3.050

2029

5.300

4.100

3.050

2030

5.300

4.050

3.050

Varigt

5.250

4.050

3.050

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct (hvoraf 15 pct.-point vedrører arbejdsudbud-

det). Provenuvirkningen er afrundet til nærmeste 50 mio. kr.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i 2025-

niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse (december 2023) og den mellemfristede fremskrivning i 2030-

planforløb

–

grundlag for udgiftslofter 2027 (august 2024).

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at lukke hullet i toptopskatten vedr. hovedaktionærproblemstillingen

En forhøjelse af den høje sats for aktieindkomst og skatteloftet for positiv nettokapital-

indkomst til 49 pct., skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et varigt merprovenu

på ca. 3 mia. kr. om året (2025-niveau),

jf. tabel 1.

Beregningerne er omfattet af betydelig

usikkerhed, hvilket bl.a. skyldes, at fremskrivningen af kapitalindkomst er følsom overfor

udviklingen i renteniveauet

–

samt at der som nævnt ikke indgår et konkret skøn for de

afledte provenuvirkninger af ændringer i hovedaktionærernes indkomsttransformation.

tabel 2

fremgår fordelingsvirkningerne af en forhøjelse af den høje sats for aktieind-

komst og skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst til 49 pct. i 2030. Forhøjelsen på-

virker næsten alene den disponible indkomst for personer i 10. decil, og personer i 100.

indkomstpercentil skønnes at opleve den største nedgang i disponibel indkomst både re-

lativt og absolut. Ændringen skønnes at reducere indkomstforskellene med 0,23 pct.- po-

int målt ved Gini-koefficienten.

Tabel 2. Gennemsnitlig fordelingsvirkning i 2030 ved en forhøjelse af den høje sats for aktie- og ka-

pitalindkomst til 49 pct. (2025-niveau) fordelt på indkomstdeciler og -percentiler

Kr.

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

9. decil

10. decil

Hele befolkningen

91. percentil

92. percentil

93. percentil

94. percentil

95. percentil

96. percentil

97. percentil

98. percentil

99. percentil

100. percentil

10. indkomstdecil i alt

Ændring i Ginikoefficient, pct. point

-10

-30

-40

-60

-120

-300

-9.820

-1.080

-520

-640

-860

-1.130

-1.430

-1.870

-3.410

-6.990

- 81.190

-9.820

Pct.

-0,01

-0,02

-0,03

-0,07

-1,36

-0,34

-0,10

-0,13

-0,17

-0,21

-0,25

-0,32

-0,50

-0,89

-4,27

-1,36

-0,23

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at lukke hullet i toptopskatten vedr. hovedaktionærproblemstillingen

Anm.: Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne og afrundet til nærmeste 10 kr. Ændringen i disponi-

bel indkomst i procent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på husstandsniveau.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i 2025-

niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse (december 2023) og den mellemfristede fremskrivning i 2030-

planforløb

–

grundlag for udgiftslofter 2027 (august 2024).

tabel 3

fremgår en oversigt over de økonomiske konsekvenser af en forhøjelse af den

høje sats for aktieindkomst og skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst til 49 pct. i

2030. Forøgelsen vurderes med betydelig usikkerhed

–

herunder med forbehold for, at

der ikke er taget højde for ændringer i hovedaktionærers indkomsttransformation

–

at re-

ducere arbejdsudbuddet svarende til arbejdsindsatsen fra omkring 1.400 fuldtidspersoner

og medføre et tab af økonomisk velstand på ca. 1 mia. kr. målt ved den samfundsøkono-

miske virkning.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser ved at forhøje den høje sats for aktie- og kapitalindkomst til 49

pct. i 2030

Umiddelbar

provenuvirk-

ning

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Provenu efter

tilbageløb

Samfundsøkonomisk

virkning

Arbejdsudbud

Fuldtidspersoner

Mio. kr. (2025-niveau)

5.300

4.050

3.050

-1.000

-1.400

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct (hvoraf 15 pct.-point vedrører arbejdsudbud-

det). Provenu og samfundsøkonomi er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. og virkningen på arbejdsudbud er afrundet til nær-

meste 50 fuldtidspersoner. Den opgjorte samfundsøkonomiske virkning afspejler alene ændringen i arbejdsudbuddet.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i 2025-

niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse (december 2023) og den mellemfristede fremskrivning i 2030-

planforløb

–

grundlag for udgiftslofter 2027 (august 2024).

Side 5 af 5