Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser
ved forskellige modeller for formuebeskatning af nettoformue, herunder en formueskat
på hhv. 0,5 pct. og 1 pct., der indføres ved bundgrænser for formueskatten på hhv. 10,
15, 20, 25, 30 og 35 mio. kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virk-
ning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af
årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes re-
degøre for hvor mange, der vil blive berørt i de forskellige modeller. Dertil bedes rede-
gjort for de fordelingsmæssige konsekvenser herunder ændringen i skattebetalingen i kro-
ner og ører fordelt på deciler, og for den 10. decil ønskes ændringen redegjort for fordelt
på percentiler.
Svar
Beregningerne for en potentiel formueskat er baseret på Danmarks Statistiks formuestati-
stik og udgør alle reale nettoaktiver (herunder værdi af andelsboliger og friværdi af egen
bolig), finansielle aktiver inkl. værdien af unoterede aktier
1
, pensionsformue (hvoraf den
ikkebeskattede del indgår med 60 pct.), samt indestående i virksomhedsordningen.
En formueskat på 0,5 pct. af formuen ud over 10 mio. kr. (2025-niveau) skønnes i 2026 at
ville medføre et merprovenu på ca. 12,0 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 9,0 mia. kr.
efter tilbageløb (2025-niveau). En formueskat på 1 pct. og med en bundgrænse på 35 mio.
kr. skønnes at medføre et merprovenu på ca. 13 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 10
mia. kr. efter tilbageløb,
jf. tabel 1.
Det er beregningsteknisk antaget, at formuerne i fravær af en formueskat udvikler sig i
takt med ændringen i BNP. På både kort og lang sigt vil der kunne komme afvigelser fra
denne antagelse, og da disse afvigelser akkumuleres over tid, vurderes det ikke umiddel-
bart muligt med et retvisende skøn over virkningen af en formueskat på lang sigt og der-
med den varige virkning.
Formue indgår ikke i opgørelsen af den disponible indkomst, kun formueindkomster (fx
renteindtægter eller aktieindkomst). Indførslen af en formueskat påvirker derfor ikke di-
rekte indkomstfordelingen, men i stedet indirekte via reducerede formueindkomster. Af
beregningstekniske hensyn beregnes virkningen på indkomstfordelingen på en simplifice-
ret måde, hvor den disponible indkomst forudsættes ændret svarende til formueskatten.
Det skønnes på den baggrund, at en formueskat på 0,5 pct. af formuen ud over 10 mio.
kr., vil reducere de disponible indkomster med gennemsnitligt ca. 2.600 kr. pr. voksen.
For den øverste decil skønnes de disponible indkomster reduceret med ca. 19.000 kr. Det
vurderes, at ca. 88.000 personer vil være omfattet af en formueskat med et bundfradrag
på 10 mio. kr.
jf. tabel 2.1.
Tabellerne 2.1 og 2.2 viser virkningerne på disponible indkom-
ster af de øvrige nævnte modeller for en formueskat, samt hvor mange personer, der be-
røres af modellerne.
1
Opgørelsen af unoterede aktier er forbundet med usikkerhed, jf.
DST - unoterede aktier i formuestatistikken
Side 2 af 5