Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2973728_0001.png
3. februar 2025
J.nr. 2025 - 339
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 147 af 10. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om, hvor meget ejendomsværdiskatten skal hæves med for at opnå et såkaldt neutralt niveau ift. øvrige kapitalindkomster og skatten på arbejde jf. anbefalingen om at hæve ejendomsværdiskatten fra Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2019 s. 14
2973728_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget ejendomsværdiskatten skal hæves med for at
opnå et såkaldt neutralt niveau ift. øvrige kapitalindkomster og skatten på arbejde jf. an-
befalingen
om at hæve ejendomsværdiskatten fra Det Økonomiske Råd, ”Dansk øko-
nomi, forår 2019” s. 14? I besvarelsen bedes ministeren anføre, hvor meget satsen for
ejendomsværdiskatten skal hæves med ved de forskellige scenarier med forskellige anta-
gelser om rente- og forretningsniveauer.
Svar
I en skatteøkonomisk optik indebærer neutralitet for ejendomsværdisskattesatsen, at skat-
tesystemet ikke påvirker incitamentet til at investere i bolig. En neutral ejendomsværdi-
skat vil således svare til skatteværdien af rentefradraget.
Aktuelt antages det langsigtede, nominelle renteniveau at udgøre 4 pct. Skatteværdien af
rentefradraget udgør ca. 33 pct. for renteudgifter op til 50.000 kr. og 25 pct. for renteud-
gifter herover. En neutral ejendomsværdiskattesats udgør dermed ca. 1,3 pct. for renteud-
gifter op til 50.000 kr. og 1 pct. for renteudgifter herover.
Ejendomsværdiskattesatsen udgør 0,51 pct. af beskatningsgrundlaget op til 9,2 mio. kr. og
1,4 pct. derover. Beskatningsgrundlaget udgør 80 pct. af den ansatte ejendomsværdi, jf.
forsigtighedsprincippet. Den effektive ejendomsværdiskattesats er dermed ca. 0,4 pct. af
ejendomsværdien op til 11,5 mio. kr. og ca. 1,1 pct. herover. Den eksisterende, høje ejen-
domsværdiskattesats indebærer dermed omtrent neutralitet i forhold til rentefradraget.
Spørgsmålet forstås imidlertid således, at det ønskes oplyst hvilken sats, der medfører ens
beskatning af arbejds- og (real) kapitalindkomst. Det bemærkes, at der ikke foreligger
skatteøkonomiske begrundelser herfor, og at det ikke siger noget om skattens optimale
niveau.
Fra 2026 beskattes arbejdsindkomst med ca. 42,1 pct. i intervallet 0-665.000 kr., med ca.
49 pct. i intervallet 665.000-806.800 kr., med ca. 55,9 pct. i intervallet 806.800-2.688.900
kr. og med ca. 60,5 pct. for indkomster herudover.
Hvis beskatningen af arbejdsindkomst og (real) kapitalindkomst skal ensrettes, skal kapi-
talindkomsten indgå i arbejdsindkomstbeskatningsgrundlaget. Det svarer reelt til en tilba-
gevenden til den lejeværdi af egen bolig, der gjaldt til og med indkomståret 1999. Den re-
ale kapitalindkomst fra ejendommen kan beregnes som ejendomsværdien ganget med den
langsigtede realrente, der skønnes at udgøre ca. 2 pct. Disse 2 pct. af ejendomsværdien vil
så blive beskattet med arbejdsindkomstbeskatningssatserne.
Hvis den kombinerede kapital- og arbejdsindkomst ligger under 665.000 kr., vil satsen
være 42,1 pct., jf. ovenfor. Ejendomsværdien ganget med 2 pct. ganget med 41,2 pct. sva-
rer til, at beskatningen af ejendomsværdien effektivt udgør ca. 0,8 pct. For indkomst i de
øvrige intervaller indebærer beregningsmetoden effektive ejendomsværdiskattesatser på
hhv. 1,0 pct., 1,1 pct. og 1,2 pct.
Der er således ikke stor forskel på den aktuelle, høje ejendomsværdiskattesats, og en ejen-
domsværdiskattesats, der indebærer ens beskatning af arbejdsindkomst og kapitalind-
komst fsva. ejendomsværdien, om end en overgang hertil vil indebære, at den eksiste-
rende progression i ejendomsværdiskatten vil blive reduceret.
Side 2 af 2