Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2930292_0001.png
4. november 2024
J.nr. 2024 - 7420
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 10. oktober 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, i forlængelse af svar på SAU alm. del - spørgsmål 684 af 10. september 2024 at redegøre for de kriterier, der er blevet brugt ved vurderingen af, at økologisk grønt er substituerbart med konventionelt grønt samt hvilken empiri, der er blevet brugt
2930292_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del
spørgsmål 684 af 10. september
2024 redegøre for de kriterier, der er blevet brugt ved vurderingen af, at økologisk grønt
er substituerbart med konventionelt grønt samt hvilken empiri, der er blevet brugt?
Svar
I forlængelse af min besvarelse af SAU alm. del
spørgsmål 684 af 10. oktober 2024 kan
jeg oplyse, at EU-rettens momsregler ikke opstiller specifikke kriterier for, hvornår for-
skellige varer må betragtes som indbyrdes substituerbare. Vurderingen af, om varer er
substituerbare, må derfor foretages efter de almindelige principper, der fx anvendes, når
det i konkurrencesager skal fastlægges, hvad der er det relevante produktmarked. Det er
op til EU-medlemsstaterne at foretage denne vurdering med henblik på at sikre, at prin-
cippet om afgiftsneutralitet overholdes.
I det konkrete tilfælde har Skatteministeriets vurdering af, om økologiske fødevarer og
ikke-økologiske fødevarer må anses for indbyrdes substituerbare, ikke været baseret på
specifikke empiriske undersøgelser. Det skyldes, at Skatteministeriet finder det åbenbart,
at varerne befinder sig på samme produktmarked, idet det er alment kendt, at forbrugerne
i væsentligt omfang fravælger økologiske fødevarer, fordi økologiske fødevarer er dyrere
end ikke-økologiske fødevarer.
En nedsættelse af momsen på økologiske fødevarer uden en samtidig nedsættelse af
momsen på ikke-økologiske fødevarer vil derfor flytte forbrugernes købsvaner fra ikke-
økologiske fødevarer til økologiske fødevarer. Afgiftsforskellen vil dermed medføre en
forvridning af konkurrencen mellem producenter, der afsætter ikkeøkologiske fødevarer,
og producenter der afsætter økologiske fødevarer, og afgiften vil således ikke være neu-
tral,
jf. også besvarelsen af SAU alm. del
spørgsmål 684 af 10. oktober 2024.
Side 2 af 2