Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2971893_0001.png
30. januar 2025
J.nr. 2025 - 392
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 137 af 9. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 138: MFU spm. om at oplyse, hvordan/hvorfor man er havnet på 15 pct. af omsætningen og ikke 15 pct. af overskuddet
2971893_0002.png
Spørgsmål
Det hedder i den nye lov om banko, at 15 pct. af omsætningen skal gå til almennyttige
formål. Hvad nu hvis, som i eksemplet fra Vestermarie Aktivitetsforening, at der ikke er
plads
i økonomien til det? Der henvises til artiklen ”Nye regler truer banko i Vestermarie
på eksistensen”, TV2 Bornholm (tv2bornholm.dk), den 19. december 2024.
Svar
Den politiske aftale
enklere regler for lotterier og banko
af 20. marts 2024 blev udmøntet med
vedtagelsen af ændringen af lov om spil i efteråret 2024 (lov nr. 1177 af 19. november
2024), og de nye regler for lotterier og banko fik virkning den 1. januar i år. Aftalen blev
indgået af alle Folketingets partier. Dansk Folkeparti udtrådte dog af aftalen i forbindelse
med behandlingen af lovforslaget i Folketinget.
I Danmark er der monopol på lotteri. Monopolet er koblet til donationer til velgørende/-
almennyttige formål enten via udlodningsloven (Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet),
via Varelotteriet og Landbrugslotteriet eller via de almennyttige lotterier.
Almennyttige lotterier, herunder banko som udbydes af bankoforeninger, udbydes således
som en undtagelse til monopolet. Formålet med at udbyde spillet skal derfor være at ind-
samle midler til almennyttige formål. Donationselementet er således en forudsætning for,
at spillet overhovedet må udbydes.
For at kunne udbyde almennyttigt lotteri skal der derfor være en donation af en vis stør-
relse. Dette gælder, uanset hvilken form for almennyttigt lotteri der afholdes. Det vil sige,
uanset om der er tale om banko, skrabelodder, lotteri mv. Almennyttige lotterier skal un-
derlægges det samme donationskrav til størrelsen af donationen, og donationskravet skal
være så højt som muligt. Et lavere donationskrav vil betyde, at spillet i højere grad er i fo-
kus end donationen. Hvis spillet ikke er et almennyttigt lotteri, kan det ikke udbydes uden
at være i strid med monopolet.
Med de nye regler er der indført fire forskellige kategorier:
1. Helt små lotterier med en årlig salgssum på under 15.000 kr., hvor der ikke stilles krav
til overskud eller donation.
2. Almennyttige lotterier i små foreninger med en årlig salgssum på mellem 15.000 kr.
og 200.000 kr., hvor der ikke stilles noget krav til overskuddets størrelse. Hele over-
skuddet skal doneres til almennyttige formål.
3. Almennyttige lotterier med en årlig salgssum på mellem 15.000 kr. og 5 mio. kr. Der
stilles krav om, at foreninger skal have et overskud på minimum 15 pct. For andre
gælder der et krav om et overskud på minimum 35 pct. Hele overskuddet skal done-
res til almennyttige formål.
4. Almennyttige lotterier med en årlig salgssum på mellem 5 mio. kr. og 100 mio. kr.,
hvor der stilles krav om et overskud på minimum 35 pct. Hele overskuddet skal do-
neres til almennyttige formål.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 138: MFU spm. om at oplyse, hvordan/hvorfor man er havnet på 15 pct. af omsætningen og ikke 15 pct. af overskuddet
2971893_0003.png
De nye regler for lotteri er udarbejdet på baggrund af en lang række regnskaber for for-
skellige lotterier, som Skatteministeriet har modtaget fra foreninger i hele Danmark. Reg-
lerne bygger desuden på omfattende dialog med interessenter.
Med de nye regler blev gevinstafgiften samtidig afskaffet, så flere penge kan gå til de gode
formål. Foreningerne sparer dermed udgiften til afgiftsbetaling og kan dermed opnå en
højere overskudsgrad.
I de tidligere gældende regler var udgangspunktet, at overskuddet skulle udgøre minimum
35 pct. af omsætningen, medmindre der var tale om lotteri i en lukket forening. I forbin-
delse med indgåelse af aftalen og behandlingen af lovforslaget blev der gennemført et
omfattende arbejde med at fastsætte en model, som langt de fleste almennyttige lotterier
kan eksistere i.
I den forbindelse blev det også klart, at nogle af foreningerne ville få svært ved at donere
35 pct. af omsætningen, fordi de har en størrelse, hvor de ikke har samme stordriftsfor-
dele som de største foreninger. Derfor blev de fire forskellige kategorier af tilladelser
valgt, idet der stilles forskellige krav til overskuddets størrelse alt efter årlig salgssum. Kra-
vene skærpes jo større omsætning, der er tale om.
Det blev vurderet, at med et nedsat krav om donation af minimum 15 pct. af overskud-
det, kan langt de fleste foreninger leve op til donationskravet, evt. ved en justering af ud-
gifter og præmiestørrelser.
Reglerne tager med andre ord højde for, at der afholdes mange forskellige former for lot-
teri i Danmark
fra den lokale spejderklubs årlige lotteri til daglige eller ugentlige spil i de
store bankohaller.
I artiklen
”Nye regler truer banko i Vestermarie på eksistensen”, TV2 Bornholm
(tv2bornholm.dk), den 19. december 2024, henvises der til, at Vestermarie banko skal do-
nere minimum 15 pct. af overskuddet til almenvelgørende formål. Jeg formoder derfor, at
foreningen har en årlig salgssum på mellem 15.000 kr. og 5 mio. kr. (kategori 3), og der-
med er en af de foreninger, som vil få gavn af, at donationskravet er nedsat fra 35 til 15
pct. for de mindre foreninger, og at der ikke længere skal betales gevinstafgift.
Hvis der i stedet for donation af en procentdel af omsætningen skulle doneres en pro-
centdel af overskuddet, ville dette betyde donation af væsentligt færre midler til almennyt-
tige formål. Hvis en forening fx har en årlig salgssum på 1 mio. kr., vil et donationskrav
på 15 pct. af salgssummen være 150.000 kr. Hvis foreningen har en tilbagebetalingspro-
cent på 80 til brug for præmier, er der 200.000 kr. tilbage til betaling af udgifter. Hvis for-
eningen har udgifter på 100.000 kr. i løbet af året, vil en donation på 15 pct. af overskud-
det kun udgøre 15.000 kr. Selv hvis procentdelen blev sat op, ville der være tale om en
væsentlig lavere donation, end hvis donationen beregnes af overskuddet. I nogle tilfælde
ville der slet ikke være nogen midler at donere, nemlig i de tilfælde, hvor der ikke er et
overskud.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 138: MFU spm. om at oplyse, hvordan/hvorfor man er havnet på 15 pct. af omsætningen og ikke 15 pct. af overskuddet
2971893_0004.png
For så vidt angår de konkrete spørgsmål kan jeg oplyse, at en forenings bestyrelse ikke
hæfter for et overskud, der ikke er tilstrækkeligt stort til at opfylde kravene, men det vil
kunne få indflydelse på muligheden for at opnå en ny tilladelse. Om en tilladelse efterføl-
gende kan opnås, vil blive vurderet af Spillemyndigheden i hver enkelt tilfælde.
Banko er en god dansk tradition, som giver mulighed for at skabe vigtige fællesskaber og
samle ind til gode formål. Inden de nye regler var det slet ikke lovligt at have afvikling af
banko som eneste formål. Det har de nye regler ændret på. Hvis en bankoforening, som
fx Vestermarie Aktivitetsforening, ikke ønsker eller har mulighed for at leve op til kravet
om minimumsdonation og dermed have det almennyttige donationselement i fokus, er
der med de nye regler givet mulighed for at fortsætte spillet på det liberaliserede marked
uden et donationskrav, men med krav om betaling af afgift i lighed med de øvrige spil på
det liberaliserede marked. Det bemærkes, at afgiften gradvist indfases for at give mulighed
for at tilpasse spillet over en årrække.
Med de nye regler er der dermed indført mulighed for, at bankoforeningerne kan forsætte
med at skabe fællesskaber og socialt samvær omkring spillet.
Jeg har forståelse for, at nye regler kan give anledning til spørgsmål. Derfor er der i for-
bindelse med de nye regler iværksat en stor vejledningsindsats, hvor Spillemyndigheden
bl.a. afholder vejledningsmøder og generelt står til rådighed for besvarelse af konkrete
spørgsmål. Der er også udarbejdet en ny hjemmeside (lotteriregler.dk), hvor der kan fin-
des svar på spørgsmål om de nye regler.
Side 4 af 4